| {'layout': <chameleon.zpt.template.Macro object at 0x7fdb414846d8>, 'page_title': 'Home', 'smn': '<?xml version="1.0" ?><exception><path>/db/apps/brandes/xqueries/check_if_document_exists.xquery</path><message>err:XPTY0004 checking function parameter 2 in call transform:transform($opslag, doc("/db/apps/brandes/xslt/smn.xsl"), element {"parameters"} {\n element {"param"} {\n attribute {name} {\n query\n } \n attribute {value} {\n test\n } \n } \n } ): XPTY0004: The actual cardinality for parameter 2 does not match the cardinality declared in the function\'s signature: transform:transform($node-tree as node()*, $stylesheet as item(), $parameters as node()?) node()?. Expected cardinality: exactly one, got 0. [at line 13, column 45, source: /db/apps/brandes/xqueries/check_if_document_exists.xquery]</message></exception>', 'pages': '<results>\n <h2><span class="legacy-page-break"><span class="page-break-mark" id="[34]">|[34]|</span></span> Drengeaar</h2>\n <h4 class="prose-center">1.</h4>\n <p><span class="p-number"></span>Huset var min <span class="notelink" id="persNamelinkNoteI" onclick="toggle(NoteI);"><span class="persName">Farfars</span><sup>[I]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteI" style="display: none;">Moses Cohen (1788-1816): dansk silke- og klædeforhandler. Farfar til Georg Brandes.</span> og havde været en\n Snes Aar i dennes Eje. Paa dets anden Sal boede mine <span class="notelink" id="persNamelinkNoteII" onclick="toggle(NoteII);"><span class="persName">Forældre</span><sup>[II]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteII" style="display: none;">emilie-brandes;herman-brandes</span>. Det laa paa Byens mest\n befærdede Strøg lige i Hjertet af Kjøbenhavn. Paa første Sal boede en vestindisk\n Herre, der talte Dansk med fremmed Betoning; hos ham kom der undertiden en dansk\n Mand af fransk Afstamning, <span class="notelink" id="persNamelinkNoteIII" onclick="toggle(NoteIII);"><span class="persName">Hr. Lafontaine</span><sup>[III]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteIII" style="display: none;"> Lafontaine (ukendt fødsels- og dødsår): . </span>,\n der efter Sigende var saa stærk, at han med én Haand kunde tage to Geværer ved\n Bajonetspidserne og holde dem vandret i stiv Arm. Jeg fik aldrig <span class="notelink" id="persNamelinkNoteIV" onclick="toggle(NoteIV);"><span class="persName">Hr. Lafontaine</span><sup>[IV]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteIV" style="display: none;"> Lafontaine (ukendt fødsels- og dødsår): . </span> at se, altsaa endnu mindre\n Kunststykket; men jeg stirrede, naar jeg gik ned ad Trappen, paa den Dør, bag\n hvilken noget saa Mærkeligt foregik.</p>\n <p><span class="p-number"></span>I Kælderen boede Niels, Familiens Karl, der foruden den huslige Gerning fik Tid\n til at udvikle Forretningstalent. Han drev i al Stilhed en efter Forholdene\n betydelig Handel med simple Uhre og desuden med Mjød, to Arter af Varer, der ikke\n havde noget med hinanden at gøre. Uhrene optog ikke synderligt en lille Dreng, men\n Mjøden desmere, der opbevaredes i Krukke ved Krukke paa en Hylde. Den fængslede\n min hele Interesse. Det var jo den Drik, de gamle Nordboer havde elsket saa højt,\n at de Døde drak <span class="legacy-page-break"><span class="page-break-mark" id="35">|35|</span></span> den i Valhal. Det var forbausende, at den forefandtes\n endnu. Hvor maatte den ikke smage! Jeg fik Lov til at smage paa den, og den\n oversteg alle Forventninger. Sødere end sødt! Lifligere end nogetsomhelst Jordisk,\n jeg havde smagt. Men drak man mer end et ganske lille Glas deraf, fik man\n Kvalme.</p>\n <p><span class="p-number"></span>Og det blev Genstand for min dybeste Forundring, at Einheriarne havde kunnet\n skylle Mjøden i sig af store Horn og spise fedt Flæsk dertil. Hvilken\n Sammensætning af Livretter! Og aldrig fik de ondt i Maven deraf.</p>\n <h4 class="prose-center">2.</h4>\n <p><span class="p-number"></span>I Stuen laa Butiken, et Rum, der optog Husets hele Bredde og det meste af dets\n Dybde, en efter Datidens Forhold stor Silke- og Klædehandel, som min <span class="notelink" id="persNamelinkNoteV" onclick="toggle(NoteV);"><span class="persName">Far</span><sup>[V]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteV" style="display: none;">Herman Cohen Brandes (1816-1904): dansk grosserer. Far til Georg Brandes.</span> og <span class="notelink" id="persNamelinkNoteVI" onclick="toggle(NoteVI);"><span class="persName">Farfar</span><sup>[VI]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteVI" style="display: none;">Moses Cohen (1788-1816): dansk silke- og klædeforhandler. Farfar til Georg Brandes.</span> i Fællesskab forestod til mit ellevte Aar, da <span class="notelink" id="persNamelinkNoteVII" onclick="toggle(NoteVII);"><span class="persName">Fader</span><sup>[VII]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteVII" style="display: none;">Herman Cohen Brandes (1816-1904): dansk grosserer. Far til Georg Brandes.</span> begyndte at handle i det Store paa egen\n Haand. I Butiken var der morsomt, fordi Svendene, naar man kom derned, tog En om\n Livet og løftede En over paa den anden Side af den halvcirkelformede Disk, der\n afsondrede dem fra Købere og Køberinder. Svendene var pæne, værdige Herrer med\n megen Holdning og Anstand, venlige uden saarende Nedladenhed.</p>\n <p><span class="p-number"></span>Mellem mit femte og sjette Aar blev Butiken ombygget, derfor en Tid lang spærret\n for mig. Da den atter blev tilgængelig, stod jeg overrasket over Forandringen. Et\n langt, glastækket Galleri var bagved bygget til, i hvilket Varerne laa lagrede paa\n nye Hylder. Udvidelsen var ikke ringe, og med den var fulgt en Udvidelse af\n Personalet. Ny tilkommen var saaledes en Læredreng ved Navn <span class="notelink" id="persNamelinkNoteVIII" onclick="toggle(NoteVIII);"><span class="persName">Gerhard</span><sup>[VIII]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteVIII" style="display: none;"> Gerhard (ukendt fødsels- og dødsår): dansk mand. Lærling i Georg Brandes\' fars forretning.</span>, der var høj som en voksen Mand, men som maa\n have været meget ung, siden han samtalte med mig seksaarige som med <span class="legacy-page-break"><span class="page-break-mark" id="36">|36|</span></span>\n en Kammerat. Han var meget køn og vidste deraf. Seler behøves ikke, sagde han,\n naar man har gode Hofter, og pegede paa sine kraftigt fremspringende Lænder. Denne\n Ytring gjorde et dybt Indtryk paa mig, fordi jeg her for første Gang hørte Nogen\n rose sit eget Ydre. Jeg vidste, man ikke maatte rose sig selv, og at Selvros\n stank. Det undrede mig derfor, at Selvrosen i <span class="notelink" id="persNamelinkNoteIX" onclick="toggle(NoteIX);"><span class="persName">Gerhards</span><sup>[IX]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteIX" style="display: none;"> Gerhard (ukendt fødsels- og dødsår): dansk mand. Lærling i Georg Brandes\' fars forretning.</span> Mund forekom mig rask; den klædte formelig. <span class="notelink" id="persNamelinkNoteX" onclick="toggle(NoteX);"><span class="persName">Gerhard</span><sup>[X]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteX" style="display: none;"> Gerhard (ukendt fødsels- og dødsår): dansk mand. Lærling i Georg Brandes\' fars forretning.</span> talte tidt om den Fornøjelse det var at gaa ud\n om Aftenen at more sig, bryde sig Pokker om hvad de Gamle sagde, men høre paa\n Sangerinder – Nydelser, hvorom hans Tilhører ikke formaaede at gøre sig nogen\n tydelig Forestilling.</p>\n <p><span class="p-number"></span>Snart hed det sig, at <span class="notelink" id="persNamelinkNoteXI" onclick="toggle(NoteXI);"><span class="persName">Gerhard</span><sup>[XI]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteXI" style="display: none;"> Gerhard (ukendt fødsels- og dødsår): dansk mand. Lærling i Georg Brandes\' fars forretning.</span> ikke artede sig\n godt. Maaden, hvorpaa han skaffede sig Pengene til sine Fornøjelser, bevirkede,\n som jeg langt senere erfor, at han pludseligt fik sin Afsked. Men han havde\n strejfet min Drengefantasi, givet mig et uklart Indtryk af sorgløs Livsnydelse og\n ungdommelig Trods.</p>\n <h4 class="prose-center">3.</h4>\n <p><span class="p-number"></span>Paa Trappeafsatsen, der fra Butiken førte ind til Lageret bagved, tog min\n <span class="notelink" id="persNamelinkNoteXII" onclick="toggle(NoteXII);"><span class="persName">Farfader</span><sup>[XII]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteXII" style="display: none;">Moses Cohen (1788-1816): dansk silke- og klædeforhandler. Farfar til Georg Brandes.</span> Plads. Deroppe tog han sig ud\n med sit krøllede hvide Haar. Her kunde han med et Feltherreblik overse det Hele,\n Kunderne, Svendene, Drengene foran sig og bag sig. Kom en mer end almindeligt\n skattet kvindelig Kunde ind i Butiken, forlod han ilsomt sit høje Stade og gav et\n godt Raad. Var der Betænkeligheder fra hendes Side overfor den Ekspederendes\n Forklaring, udjævnede han dem. Han var da i sin Velmagt og tilsyneladende i sin\n Glans.</p>\n <p><span class="p-number"></span>Glansen svandt, fordi han fra først af havde arbejdet sig op uden Kapital. Det\n Hamborgerhus, som forstrakte <span class="legacy-page-break"><span class="page-break-mark" id="37">|37|</span></span> Forretningen med Kapital, gav Pengene\n paa altfor dyre Vilkaar og med altfor bindende Krav, saa Handelen i Længden\n umuligt kunde ernære to Familier.</p>\n <p><span class="p-number"></span>Men da min <span class="notelink" id="persNamelinkNoteXIII" onclick="toggle(NoteXIII);"><span class="persName">Farfader</span><sup>[XIII]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteXIII" style="display: none;">Moses Cohen (1788-1816): dansk silke- og klædeforhandler. Farfar til Georg Brandes.</span> sidenhen fik sin Tid\n til sin Raadighed, tog han de aandelige Interesser op, han i sin Arbejdstid havde\n maattet holde tilbage. Paa sine gamle Dage lærte han sig bl. A. Italiensk, og man\n fandt ham, naar man besøgte ham, med Tasso’s <em><span class="notelink" id="bibllinkNote0001" onclick="toggle(Note0001);"><span class="bibl">Gerusalemme\n liberata</span><sup>[0001]</sup></span><span class="biblcontents" id="Note0001" style="display: none;"></span></em> for sig, slaaende hvert Ord, der var ham vanskeligt,\n op i en Ordbog, og af de Ord var der mange.</p>\n <p><span class="p-number"></span>Den gamle Mand var en ivrig Bonapartist og underligt nok en endnu mere begejstret\n Beundrer af <span class="notelink" id="persNamelinkNoteXIV" onclick="toggle(NoteXIV);"><span class="persName">den tredie Napoleon</span><sup>[XIV]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteXIV" style="display: none;"> Napoleon 3. (1808-1873): fransk præsident 1848-51, kejser 1852-70. Søn af Louis Bonaparte og Hortense de Beauharnais.</span> end af den\n første, fordi han nemlig ansaa ham for klogere, og var overbevist om, at han vilde\n give Kejserdømmet i Arv til sin Søn. Men her stødte han og jeg sammen fra mit\n fjortende Aar. Thi jeg, som naturligvis var Republikaner og afskyede <span class="notelink" id="persNamelinkNoteXV" onclick="toggle(NoteXV);"><span class="persName">Napoleon III</span><sup>[XV]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteXV" style="display: none;"> Napoleon 3. (1808-1873): fransk præsident 1848-51, kejser 1852-70. Søn af Louis Bonaparte og Hortense de Beauharnais.</span> for hans Forfatningsbrud, skrev i al\n Stilhed paa umuligt Fransk og i et endnu umuligere Metrum (noget, der skulde\n forestille Heksameter og Pentameter) Vers mod Tyrannen. Et Digt til det franske\n Sprog begyndte:</p>\n <div class="poetry">\n <div class="verse-line">Ah! quelle langue magnifique, si belle, si riche, si sonore,</div>\n <div class="verse-line">Langue, qu’un despote cruel met aux liens et aux fers!</div>\n </div>\n <p><span class="p-number"></span>Om <span class="notelink" id="persNamelinkNoteXVI" onclick="toggle(NoteXVI);"><span class="persName">Napoleon III</span><sup>[XVI]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteXVI" style="display: none;"> Napoleon 3. (1808-1873): fransk præsident 1848-51, kejser 1852-70. Søn af Louis Bonaparte og Hortense de Beauharnais.</span> kunde <span class="notelink" id="persNamelinkNoteXVII" onclick="toggle(NoteXVII);"><span class="persName">Farfar</span><sup>[XVII]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteXVII" style="display: none;">Moses Cohen (1788-1816): dansk silke- og klædeforhandler. Farfar til Georg Brandes.</span> og Sønnesøn da umuligt enes. Men det var\n den eneste Genstand, om hvilken vi nogensinde disputerte.</p>\n <h4 class="prose-center">4.</h4>\n <p><span class="p-number"></span>Min <span class="notelink" id="persNamelinkNoteXVIII" onclick="toggle(NoteXVIII);"><span class="persName">Morfader</span><sup>[XVIII]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteXVIII" style="display: none;">Benzon Bendix (1788-1861): dansk grosserer. Morfar til Georg Brandes.</span> var helt anderledes, uden al\n Heftighed, jævn, elskværdig, meget smuk. Ogsaa han havde arbejdet sig op fra ringe\n Kaar, ja, havde først henved en Snes Aar <span class="legacy-page-break"><span class="page-break-mark" id="38">|38|</span></span> gammel lært sig selv at læse\n og skrive, saa god en Dannelse han ogsaa nu sad inde med. Han havde i sin Tid\n været Farverdreng hos Farver Møllers Enke, da <span class="notelink" id="persNamelinkNoteXIX" onclick="toggle(NoteXIX);"><span class="persName">Oehlenschläger</span><sup>[XIX]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteXIX" style="display: none;">Adam Oehlenschläger (1779-1850): dansk forfatter og dramatiker. </span> og Ørstederne spiste der. Han havde efter Tidens patriarkalske Skik\n daglig siddet tilbords med de store, beundrede Mænd og talte tidt om, at han havde\n klappet sine Hænder næsten tilblods af <span class="notelink" id="persNamelinkNoteXX" onclick="toggle(NoteXX);"><span class="persName">Oehlenschlägers</span><sup>[XX]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteXX" style="display: none;">Adam Oehlenschläger (1779-1850): dansk forfatter og dramatiker. </span> Dramer, i de Aar, da der paa Grund af <span class="notelink" id="persNamelinkNoteXXI" onclick="toggle(NoteXXI);"><span class="persName">Baggesens</span><sup>[XXI]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteXXI" style="display: none;">Jens Baggesen (1764-1826): dansk forfatter. </span> Angreb stod Meningskamp om dem i\n Teatret.</p>\n <p><span class="p-number"></span>Til et endnu ældre Slægtled end <span class="notelink" id="persNamelinkNoteXXII" onclick="toggle(NoteXXII);"><span class="persName">Bedsteforældrene</span><sup>[XXII]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteXXII" style="display: none;">benzon-bendix;eva-bendix</span> hørte Oldefaderen, min Moders Stedmors Far, der\n gik med høje Støvler med en lille Kvast foran. Han sagde: Kunde jeg blot en Gang\n opleve, at en dansk Orlogsmand igen bandt an med en engelsk og skød den i Sænk,\n saa vilde jeg være fornøjet; Englænderne er det afskyeligste Røverpak i Verden.\n Han var saa gammel, at han havde Slaget paa Rheden og Kjøbenhavns Bombardement i\n frisk Minde.</p>\n <h4 class="prose-center">5.</h4>\n <p><span class="p-number"></span>Skolen og Hjemmet var to forskellige Verdener, og hyppigt slog det mig, at jeg\n førte et Dobbeltliv. Seks Timer hver Dag levede jeg under Skolens Disciplin i\n bevæget Samkvem med Personer, af hvilke man ikke kendte nogen i mit Hjem, og\n Døgnets andre Timer tilbragte jeg i Hjemmet eller hos Slægtninge af Hjemmet med\n Mennesker, af hvilke man i Skolen ingen kendte.</p>\n <p><span class="p-number"></span>Den første Oktober 1849 var jeg bleven sat i Skole, ført ind igennem den alvorlige\n Port og op i en Klasse, hvor jeg modtoges af en velvillig Mand, Regnelæreren, som\n fik mig til at føle mig veltilpas. Straks iagttog jeg, at naar Læreren spurgte en\n Dreng om Noget, som en anden vidste, havde denne anden Ret til at udbrede\n Kundskaben om sin <span class="legacy-page-break"><span class="page-break-mark" id="39">|39|</span></span> Indsigt ved at række en Finger i Vejret – en Ret,\n af hvilken jeg selv i de følgende Timer gjorde en overvættes Brug, indtil jeg\n indsaa det Fornuftige i, ikke i Tide og Utide at ville henlede Opmærksomheden paa\n min Viden eller Bedreviden, og beholdt mine Hænder foran mig paa Bordet.</p>\n <h4 class="prose-center">6.</h4>\n <p><span class="p-number"></span>Henved ti Aar i Træk gik jeg i en og samme Skole. Med Vejen derhen og tilbage, fra\n og til de tre forskellige, nær ved hinanden beliggende Steder i Kjøbenhavn, hvor\n mine <span class="notelink" id="persNamelinkNoteXXIII" onclick="toggle(NoteXXIII);"><span class="persName">Forældre</span><sup>[XXIII]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteXXIII" style="display: none;">emilie-brandes;herman-brandes</span> i den Tid\n boede, blev jeg fortrolig som med ingen anden Vej. I Kvarteret der, det hele\n Rundetaarnskvarter, kendte jeg ikke blot hvert Hus, men hver Port, hver Gadedør,\n hvert Vindu, hver Flise. Dette indprægede sig efterhaanden saaledes i mig, at\n mange Aar senere, naar jeg saa fremmede Egne og Byer, endog naar jeg lang Tid i\n Træk levede paa samme Sted i Udlandet, havde jeg en besynderlig Følelse af, at\n dette, hvor smukt og fængslende det end kunde være, eller maaske netop derfor, var\n Drømmeland, Uvirkelighed, der en Dag vilde mistes og svinde; Virkeligheden\n derimod, det var Rundetaarn i Kjøbenhavn og det, som laa deromkring. Det var grimt\n og uden nogensomhelst Tiltrækning, men det var Virkelighed. Det forefandt man\n altid paany.</p>\n <p><span class="p-number"></span>Paa beslægtet om end forskellig Maade blev Skovlandskabet i Kjøbenhavns Omegn,\n nøjere bestemt Udsigten over Eremitagesletten ned imod Sundet, som den viser sig\n set fra Bænken overfor den slesvigske Sten, den første mig bekendte og kære Type\n paa landskabelig Skønhed, udrustet med et Stempel af Grundvirkelighed, som for mig\n sidenhen intet andet nok saa dejligt eller nok saa imponerende Landskab kunde\n naa.</p>\n <h4 class="prose-center"><span class="legacy-page-break"><span class="page-break-mark" id="40">|40|</span></span> 7.</h4>\n <p><span class="p-number"></span>Skolens Undervisning var gammeldags, forsaavidt den i alle Fag manglede\n Anskuelighed. Lærerne var ogsaa nødvendigvis engang imellem ret ufuldkomne, selv\n om det ikke skortede dem paa Dygtighed i Faget. Alligevel maa Undervisningen som\n Helhed, især naar Hensyn tages til, hvor prisbillig den var, kaldes god,\n omhyggelig og omfattende; i Almindelighed gaves den samvittighedsfuldt. Naar jeg\n som Voksen har tænkt tilbage paa den, har jeg mest studset over, hvilken\n forskelligartet Mængde af Kundskaber der i en halv Snes Aar lod sig bibringe en\n Dreng.</p>\n <p><span class="p-number"></span>Ganske vist var der Lærere, som i den Grad manglede Greb paa at meddele Indsigt,\n at den Undervisning, de gav, var aldeles spildt. I fire, fem Aar havde jeg f. Eks.\n lært Geometri uden endnu at begribe dens simpleste Elementer. Saa fremmed var dens\n Væsen forblevet mig, at jeg ikke kendte en retvinklet Trekant igen, ifald den\n rette Vinkel stod øverst. Da hændte det, Aaret før Eksamen skulde tages, at en ung\n <span class="notelink" id="persNamelinkNoteXXIV" onclick="toggle(NoteXXIV);"><span class="persName">Rus</span><sup>[XXIV]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteXXIV" style="display: none;">Jørgen Lund (1840-1920): dansk præst. </span>, der havde været en enkelt Klasse\n forud for Holdet, tilbød det gratis Eftermiddagsundervisning i Trigonometri og\n sfærisk Geometri, og alle, som anede, hvilken Hjælp her bødes, strømmede til. Den\n unge Student (senere Pastor) <span class="notelink" id="persNamelinkNoteXXV" onclick="toggle(NoteXXV);"><span class="persName">Jørgen Lund</span><sup>[XXV]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteXXV" style="display: none;">Jørgen Lund (1840-1920): dansk præst. </span>\n var en fremragende matematisk Begavelse, og underviste med en Klarhed, en Ild, et\n Sving, som rev med. Jeg, som aldrig før havde begrebet et Ord af det alt, fik nu\n en glødende Interesse for Faget og blev efter ikke mange Timers Forløb helt dygtig\n deri. Som <span class="notelink" id="persNamelinkNoteXXVI" onclick="toggle(NoteXXVI);"><span class="persName">Jørgen Lund</span><sup>[XXVI]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteXXVI" style="display: none;">Jørgen Lund (1840-1920): dansk præst. </span> underviste i\n Matematiken, saaledes skulde der have været undervist i alle Fag. Man nødtes til\n at nøje sig med mindre.</p>\n <p><span class="p-number"></span>Undervisningen kunde have været Fornøjelse. Det var den aldrig, eller dog kun i\n Dansk. Men i Barneaarene og <span class="legacy-page-break"><span class="page-break-mark" id="41">|41|</span></span> de første Drengeaar var den frugtbar. Den\n laa over Drengeaarene som en Tvang; dog Tvangen var gavnlig. Først da jeg naaede\n Fjortenaarsalderen, led jeg under det Spild af Tid, som fandt Sted for at de\n dovneste og dummeste Drenge kunde følge med de flittige og opvakte. Der toges\n altfor meget Hensyn til dem, der ikke gad arbejde eller ikke kunde forstaa. Og fra\n Sekstenaarsalderen af blev da ogsaa Skolegangen ren Fortvivlelse for mig. Jeg var\n færdig med det Hele, ude over det Hele, altfor udviklet til længer at kunne finde\n mig i Lektievæsenet; mit Aandsliv pulserede slet ikke mer i Skolen. Hvad der optog\n mig, var Stræben efter at blive Herre over det danske Sprog i Prosa og paa Vers og\n Grubleri over Tilværelsen. I Skolen lagde jeg oftest i ren Opgiven af Ævred\n Hovedet ned paa mine Arme for hverken at se eller høre hvad der foregik omkring\n mig.</p>\n <p><span class="p-number"></span>Endnu en anden Grund end Kedsomheden gjorde paa dette sene Tidspunkt Skolegangen\n pinlig for mig. Jeg var nu saa vidt oplært, at min forstandige <span class="notelink" id="persNamelinkNoteXXVII" onclick="toggle(NoteXXVII);"><span class="persName">Moder</span><sup>[XXVII]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteXXVII" style="display: none;">Emilie Brandes (1818-1898): dansk kvinde. Født Bendix, mor til Georg Brandes.</span> mente, jeg havde godt af at gøre om end\n kun en svag Begyndelse til selv at tjene mit Brød. Eller rettere hun vilde, jeg\n skulde tjene saa meget, at jeg idetmindste kunde betale mine Fornøjelser selv. Saa\n søgte og fik jeg da adskillige Undervisningstimer, som jeg mest gav Søndag\n Formiddag; men for at opnaa dem havde jeg kaldt mig <em>Studiosus</em>. Nu var\n det min Skræk, at jeg skulde møde en eller anden af mine Elever, naar jeg om\n Morgenen gik til Skole eller om Middagen fra den med Bøgerne i en Rem under Armen.\n For ikke at røbe mig, stoppede jeg da disse mine Bøger ind paa de mærkeligste\n Steder, paa Brystet, saa det puklede, og i alle mine Lommer, saa de sprængtes.</p><span class="legacy-page-break"><span class="page-break-mark" id="42">|42|</span></span>\n <h4 class="prose-center"><span class="legacy-page-break"><span class="page-break-mark" id="42">|42|</span></span> 8.</h4>\n <p><span class="p-number"></span>Skolen foregriber Livet. En lille Dreng i en stor kjøbenhavnsk Skole lærte som i\n Forkortning det hele Samfund og alle Arter af Menneskekarakterer at kende. Hos\n Kammeraterne mødte jeg de forskelligste menneskelige Egenskaber fra Aabenhed til\n Indesluttethed, fra Godhed, Bravhed og Velvilje til Raahed og Lavhed.</p>\n <p><span class="p-number"></span>I Frikvartererne viste det sig, hvorledes Fejghed og Ynkelighed i Drengestaten fik\n sin Straf. Der var en jødisk Dreng af modbydeligt Udseende, saare let at kue, en\n ægte Trællesjæl. Ham tvang hans Kammerater i hvert eneste Frikvarter til at stille\n sig op mod en Mur og hoppe med samlede Fødder, til Fritiden var forbi, medens de\n andre haangrinende stillede sig op foran ham. Han blev senere en anset\n Højrejournalist.</p>\n <p><span class="p-number"></span>I Timerne viste det sig, at den Lighed under ensartet Disciplin uden andet\n Hierarki end Fortjenestens, som var udtrykt i Drengenes Pladser paa Bænkene fra\n den øverste til den sidste, ikke vedligeholdtes overfor Samfundets helt anderledes\n artede Hierarki. Der sad paa nederste Bænk en Dreng, som var yderst maadeligt\n begavet, desuden uvidende af Dovenskab; ham var tilladt hvad der var alle andre\n forbudt; han var Stamherre til et stort Lensbaroni. Han kom altid for sent i\n Skole, endda han kom ridende, fulgt af sin Tjener paa en anden Hest. Han bar høj\n Silkehat og anbragte den ved sin daglige Indtræden i Klassen ikke paa den Knage,\n som var hans og hvor han frygtede, den kunde blive Genstand for Overlast, men i\n Skoleskabet, hvor ellers kun Læreren havde sine Sager, og den høje Hat, der\n omsluttede et saa adeligt Hoved, imponerede Lærerne saadan, at ikke en af dem\n krævede den fjernet. Ogsaa fandt de sig som Lam i, at Stamherren gik hjem midt i\n den sidste <span class="legacy-page-break"><span class="page-break-mark" id="43">|43|</span></span> Time, ifald Tjeneren med Ridehesten var der for at hente\n ham.</p>\n <p><span class="p-number"></span>Det syntes umuligt at bibringe denne unge Adelsmand Kundskaber i noget Fag; han\n blev da ogsaa tidligt taget ud af Skolen. I hvor høj Grad han senere maa have\n forstaaet at indhente det Forsømte, blev iøvrigt godtgjort. Thi han drev det til\n intet ringere end Minister.</p>\n <h4 class="prose-center">9.</h4>\n <p><span class="p-number"></span>Den Ærbødighed, hvormed Drengene som ganske smaa saa op til Lærerne, forsvandt\n paafaldende hurtigt. De enkelte Lærere, i hvis Timer man kunde tillade sig Alt,\n var ringeagtede. Overfor de Lærere, der forstod at sætte sig i Respekt, var\n Følelserne kun undtagelsesvis velvillige. Vel tidligt udviklede sig Spottelysten\n overfor dem. Børnene havde ikke været længe i Skolen, før den eneste Betragtning,\n der hos dem havde Raaderum, var den af Lærerne som Drengenes naturlige Fjender.\n Man var i Krig med dem, og enhver Krigslist gjaldt. Man narrede dem, vildledte og\n drillede dem paa mangfoldige Maader. Eller man frygtede dem og gik dem derfor\n under Øjne.</p>\n <p><span class="p-number"></span>En lille Dreng, der af Naturen havde Anlæg til Ærbødighed og medbragte baade god\n Vilje og Flid, forvirredes af alt det Ufordelagtige, han stadig hørte om Lærerne,\n og uddrog, længe før han var halvvoksen, deraf det ene Resultat, at hvad i al\n Verden han end blev, naar han blev stor, Et var der, han under ingen\n Omstændigheder vilde blive: Lærer i en Skole.</p>\n <p><span class="p-number"></span>Vel fra Tolvaarsalderen af var Ringeagt for Lærerne Grundtonen i alle Samtaler om\n dem. Latinlæreren, en lille uanselig Mand, iøvrigt en meget ordenlig Lærer, gjaldt\n for saa jammerlig svækket af Udsvævelser, at en rask Dreng <span class="legacy-page-break"><span class="page-break-mark" id="44">|44|</span></span> som\n Ingenting kunde kaste ham til Jorden. – Naturhistorielæreren, en ung, dygtig,\n munddjærv Mand, der lystigt kunde raabe: Stille derhenne, eller du faar en paa\n Tepotten, saa Tuden ryger af! sank stærkt i Anseelse, fordi en af Drengene om ham\n havde fortalt, at han tilbragte sine Aftener paa Variété’er. En Morgen udbredte\n sig som en Løbeild i Klassen det Rygte, at naar Naturhistorielæreren ikke var\n kommen den Dag, saa var det, fordi han Aftenen forud havde været indviklet i\n Slagsmaal udenfor en Sangerindepavillon. Umaadelig var den Ringeagt og den\n Latterlighed, hvormed han derved befængtes i Drengenes Samtaler. Da han næste Dag\n kom med et blaat, underløbet Øje og jævnlig badede dette Øje med en Klud, han\n dyppede i Vand, blev han af de fleste anset for et Udskud. – Den tyske Lærer, en\n høj, køn Mand, blev behandlet som ren Uduelighed, fordi han, naar han havde\n stillet sine Spørgsmaal i Grammatik og Syntaks, gik op og ned ad Gulvet med Bogen\n for Øje og tydeligt nok sammenlignede Svaret med Bogen. Med den i Haanden kunde\n efter Drengenes Mening Enhver være Lærer. – I Historie og Geografi underviste en\n af Godmodighed overstrømmende, snaksom, men selvsikker gammel Mand, vel lidt for\n sin Elskværdighed, men ringeagtet for hvad der hos ham betragtedes som umandigt\n Væsen. Man vrængede ad ham, efterabede hans Talemaader og Smaamanier.</p>\n <p><span class="p-number"></span>Ilde lidt var den danske Lærer, <span class="notelink" id="persNamelinkNoteXXVIII" onclick="toggle(NoteXXVIII);"><span class="persName">Professor H. P.\n Holst</span><sup>[XXVIII]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteXXVIII" style="display: none;">Hans Peter Holst (1811-1893): dansk forfatter. </span>. Han nærede øjensynligt ingen Interesse for sin Skolegerning,\n og led ikke Drengene. Hans Kulde blev gengældt. Dog det, hvorpaa han lagde hele\n Undervisningen an, forstod han til Fuldkommenhed og indøvede dygtigt. Ulykken var,\n at neppe mer end en eneste Dreng i Klassen havde Fornøjelse af at vide Besked\n netop dermed. For <span class="notelink" id="persNamelinkNoteXXIX" onclick="toggle(NoteXXIX);"><span class="persName">Holst</span><sup>[XXIX]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteXXIX" style="display: none;">Hans Peter Holst (1811-1893): dansk forfatter. </span> var Undervisningen i\n Dansk nemlig Undervisning i Metrik. Han for<span class="legacy-page-break"><span class="page-break-mark" id="45">|45|</span></span>klarede alle Versemaal og\n lærte Drengene at udskille de Fødder, hvoraf Versene var sammensatte. Naar man i\n Frikvarteret gjorde sig lystig over ham, var det for Ytringer, Drengene lavede og\n selv lagde ham i Munden, f. Eks. denne: Skandér mit udødelige Digt <em><span class="notelink" id="bibllinkNote0002" onclick="toggle(Note0002);"><span class="bibl">Den\n døende Fægter</span><sup>[0002]</sup></span><span class="biblcontents" id="Note0002" style="display: none;"></span></em>! Til Grund for dette laa ikke andet end at han\n til Forklaring af det antike Distichons Sammensætning benyttede sit eget Digt af\n dette Navn, som han havde optaget i en af ham selv udgivet Dansk Læsebog. Saa\n snart han tog Plads paa Katedret, begyndte han:</p>\n <p> Hører I – Bifaldets – Storm fra det – mægtige – Amfite – ater.\n </p>\n <p><span class="p-number"></span>Videre, Møller!</p>\n <p><span class="p-number"></span>At han nænnede det med sit eget Digt!</p>\n <h4 class="prose-center">10.</h4>\n <p><span class="p-number"></span>Den franske Lærer forstod at imponere; der var aldrig Støj i hans Timer. Han var\n ganske gaaet op i sit Fag, var helt og holdent Franskmand; han talte ikke Dansk\n med samme Betoning som Andre, og han havde Franskmandens heftige Karakter, hvorom\n Drengene havde hørt. Gik det galt for en Dreng med Udtalen, saa skreg han ud af\n sit brune Fuldskæg, som han gerne strøg: Du taler jo Fransk <em>comme un paysan\n d’Amac</em>. Svor han, saa svor han som ægte Franskmand:\n <em>Sacrebleu-Mops-Carotten-Rapée!</em> Blev han hidsig, og det blev han\n tidt, greb han upaatvivlelig det fyldte Vandglas, der altid skulde staa for ham\n paa Katedret, og kylede det i gallisk Forbitrelse hen ad Gulvet, saa Glasset\n masedes og Vandet flød, hvorpaa han roligt med sin <em>Grandseigneur</em>-Mine\n tog sin Pengepung op af Lommen og lagde Betalingen for Glasset paa Katedret.</p>\n <p><span class="p-number"></span>I nogen Tid formede jeg mine Forestillinger om fransk <span class="legacy-page-break"><span class="page-break-mark" id="46">|46|</span></span> Aand og Væsen\n efter denne Lærer, skønt min <span class="notelink" id="persNamelinkNoteXXX" onclick="toggle(NoteXXX);"><span class="persName">Morbroder\n Jakob</span><sup>[XXX]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteXXX" style="display: none;">Jacob (Jacques) Bendix (1816-ca. 1860): dansk forretningsmand i Paris. Morbror til Georg Brandes.</span>, der dog næsten hele sit Liv havde været bosat i Paris, var en\n Franskmand af helt anden Art. Først senere lærte jeg et Ord og et Begreb at kende,\n som kunde blevet farligt for Lærerens Evne til at gøre Indtryk. Det var Ordet\n <em>affekteret</em>. – Endelig hændte en Dag en lille Begivenhed, som ikke\n lod Lærerens Prestige urørt, men dog næsten vakte min Medynk lige saa meget som\n min Forundring. Forældrene til en af mine nærmeste Kammerater ventede en Aften\n Besøg af en fransk Forretningsven. Da de følte sig ret svage i Sproget, havde de\n givet Sønnen et artigt Brev med til den franske Lærer, som indeholdt en Bøn, om\n han vilde gøre dem den Ære at tilbringe den næste Aften hos dem i Anledning af\n Besøget, der gjorde sproglig Bistand ønskelig. Læreren tog Brevet, som vi to\n Drenge overbragte ham, læste det, blev – saa overlegen han ellers var – lidt rød\n og forlegen, lovede skriftligt Svar. Som vi til vor Overraskelse erfor, lød dette\n Svar paa, at han desværre maatte frabede sig Æren, da han aldrig havde været i\n Frankrig, aldrig hørt Nogen tale Fransk og ikke besad Færdighed i Sproget. Denne\n Tiger i fransk Vildhed kastede her pludselig Tigerskindet og aabenbarede sig i sin\n hjemmefødte Ulddragt.</p>\n <p><span class="p-number"></span>Desværre sad Sporene af denne Lærers Undervisning altfor længe og dybt i mig. Da\n min franske <span class="notelink" id="persNamelinkNoteXXXI" onclick="toggle(NoteXXXI);"><span class="persName">Morbror</span><sup>[XXXI]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteXXXI" style="display: none;">Jacob (Jacques) Bendix (1816-ca. 1860): dansk forretningsmand i Paris. Morbror til Georg Brandes.</span> i min Femtenaarsalder\n begyndte at føre sine Samtaler med mig paa Fransk, blev denne Pariser forskrækket\n over de gruelige Udtalefejl, jeg begik. De værste blev udryddede i hine Timer. Men\n der sad nok igen til mangen god Gang at faa den unge, fine Lærerinde til at smile,\n som Venner havde skaffet mig under mit første Ophold i Paris.</p>\n <h4 class="prose-center"><span class="legacy-page-break"><span class="page-break-mark" id="47">|47|</span></span> 11.</h4>\n <p><span class="p-number"></span>Til Sommerfornøjelserne hørte Skovture. De foregik nogle Gange i Løbet af den\n smukke Aarstid. Naar Vejret syntes tillidvækkende, blev nogle Wienervogne lejede\n for Familien, Slægtninge og Venner, og en Søndag Formiddag blev i hver Vogn\n <em>Magasinet</em> pakket fuldt af gode Sager. Dug og Servietter medtoges,\n Brød, Smør, Æg og Laks, Pølse, Steg og Kaffe foruden nogle Flasker Vin. Saa kørtes\n der til et eller andet Skovløberhus, hvor man for gode Ord og Betaling fik varmt\n Vand paa Maskine, og dèr blev Dagens Maaltid krydret ved den gode Appetit, som\n Skovluften gav.</p>\n <p><span class="p-number"></span>Fra en af disse Ture bevarede jeg som Lille en pinlig og lærerig Erindring. Næste\n Dag sagde <span class="notelink" id="persNamelinkNoteXXXII" onclick="toggle(NoteXXXII);"><span class="persName">Moder</span><sup>[XXXII]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteXXXII" style="display: none;">Emilie Brandes (1818-1898): dansk kvinde. Født Bendix, mor til Georg Brandes.</span> til mig: Du bar dig\n rigtig dumt ad igaar og gjorde dig til Nar. – Hvorved? – Du gik hele Tiden foran\n de Store, som spadserede, og sang i vilden Sky. For det Første skulde ikke du gaa\n i Spidsen, for det Andet skulde du ikke forstyrre de Andre ved at synge. Disse Ord\n gjorde et uudsletteligt Indtryk paa mig, fordi jeg var mig bevidst, at jeg i ingen\n Henseende havde villet gøre mig gældende eller gøre mig vigtig. Jeg kunde kun\n dunkelt huske, at jeg havde sunget; jeg havde gjort det for min Fornøjelse, ikke\n for at man skulde lægge Mærke til mig.</p>\n <p><span class="p-number"></span>Jeg erfor derved, at man uden Uartighed eller Indbildskhed kunde tage sig saare\n ilde ud, begreb, at de Andre, paa hvem jeg ikke havde tænkt, havde set paa mig med\n ugunstige Øjne, havde fundet mig besværlig og latterlig, <span class="notelink" id="persNamelinkNoteXXXIII" onclick="toggle(NoteXXXIII);"><span class="persName">Moder</span><sup>[XXXIII]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteXXXIII" style="display: none;">Emilie Brandes (1818-1898): dansk kvinde. Født Bendix, mor til Georg Brandes.</span> især, og jeg fornam en dyb Ydmygelse ved\n Tanken.</p>\n <p><span class="p-number"></span>Efterhaanden gik det op for mig, at der ikke var Nogen, hvem det var vanskeligere\n at handle til Behag end <span class="notelink" id="persNamelinkNoteXXXIV" onclick="toggle(NoteXXXIV);"><span class="persName">Moder</span><sup>[XXXIV]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteXXXIV" style="display: none;">Emilie Brandes (1818-1898): dansk kvinde. Født Bendix, mor til Georg Brandes.</span>. Ingen var\n sparsommere med Bifald end hun, og al Følsomhed var hende en Gru. Hun traadte mig\n i Møde som den <span class="legacy-page-break"><span class="page-break-mark" id="48">|48|</span></span> overlegne Forstand, rettede og opdrog mig gennem\n Satire. Tanterne kunde man imponere, aldrig hende. Den dybe Sky hun havde for at\n røbe Følelser eller snakke om dem, den Kløgt, der boede bag hendes Pande, det\n gennemført Kritiske, Skarptskuende i hendes Anlæg, det spotske Lune, der var saa\n fremtrædende hos hende især i hendes Ungdom, gjorde, at jeg overfor hende havde en\n Fornemmelse, der virkede styrkende paa Karakteren, den, at hun ikke blot havde en\n Moders Hjerte for mig, men at et saare godt Hoveds to kloge og prøvende Øjne saa\n ned paa mig. Rationel, som hun helt igennem var, mødte hun mine sværmeriske\n Tilbøjeligheder, de religiøse som de filosofiske, med urokkelig Fornuft, og\n fristedes jeg undertiden af ringere Menneskers Overvurdering af mine Evner til\n selv at overvurdere dem, var det hende, som med ubøjelig Fasthed gjorde\n Overbevisningen om mit Væsens Begrænsning gældende. Intet af hvad der var svagt i\n mig, trivedes i min <span class="notelink" id="persNamelinkNoteXXXV" onclick="toggle(NoteXXXV);"><span class="persName">Moders</span><sup>[XXXV]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteXXXV" style="display: none;">Emilie Brandes (1818-1898): dansk kvinde. Født Bendix, mor til Georg Brandes.</span> Nærhed.</p>\n <p><span class="p-number"></span>Heri laa det, at jeg i Overgangsaarene fra Dreng til Yngling, de Aar, hvori\n Drengen føler større Trang til Imødekommen end til Kritik og til Forkælelse end\n til Overlegenhed, søgte og fandt Forstaaelse lige saa meget hos en lidt yngre\n Søster af min Moder som hos denne selv. Denne min <span class="notelink" id="persNamelinkNoteXXXVI" onclick="toggle(NoteXXXVI);"><span class="persName">Moster</span><sup>[XXXVI]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteXXXVI" style="display: none;">Louise Bendix (1832-1913): dansk kvinde. Datter af Benzon og Eva Bendix, moster til Georg Brandes.</span> var lutter Hjerte. Hun havde et ildfuldt, begejstret Sind,\n stor Ømhed og Godhed, de livfuldeste Følelser for Alt, hvad der fortjente\n Medfølelse og ikke mindst for mig, og hun havde ikke <span class="notelink" id="persNamelinkNoteXXXVII" onclick="toggle(NoteXXXVII);"><span class="persName">Moders</span><sup>[XXXVII]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteXXXVII" style="display: none;">Emilie Brandes (1818-1898): dansk kvinde. Født Bendix, mor til Georg Brandes.</span> kritiske Forstand. Hendes Dømmekraft\n kunde omtaages af Hidsighed; hun kunde undertiden lade sig henrive til ukloge\n Skridt; hun havde ikke <span class="notelink" id="persNamelinkNoteXXXVIII" onclick="toggle(NoteXXXVIII);"><span class="persName">Moders</span><sup>[XXXVIII]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteXXXVIII" style="display: none;">Emilie Brandes (1818-1898): dansk kvinde. Født Bendix, mor til Georg Brandes.</span> Ligevægt\n og lige saa lidt hendes Satire. Hun egnede sig da fortræffeligt til Fortrolig for\n en stor Dreng, hvem hun lod forstaa, at hun ansaa ham for fremragende begavet. Da\n disse faa Overgangsaar var omme, indtog <span class="notelink" id="persNamelinkNoteXXXIX" onclick="toggle(NoteXXXIX);"><span class="persName">Moder</span><sup>[XXXIX]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteXXXIX" style="display: none;">Emilie Brandes (1818-1898): dansk kvinde. Født Bendix, mor til Georg Brandes.</span> atter fuldt ud sin Plads i min Bevidsthed, og Forholdet\n mellem os <span class="legacy-page-break"><span class="page-break-mark" id="49">|49|</span></span> forblev i alt Væsenligt det samme, selv efter at jeg var\n bleven hende meget overlegen i Kundskaber og hun i Et og Andet min Lærling. Det\n berørte mig derfor stærkt, da mangfoldige Aar derefter min yngre <span class="notelink" id="persNamelinkNoteXL" onclick="toggle(NoteXL);"><span class="persName">Broder</span><sup>[XL]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteXL" style="display: none;">Ernst Immanuel Cohen Brandes (1844-1892): dansk nationaløkonomisk forfatter. Bror til Edvard og Georg Brandes.</span> med et vist Vemod sagde til mig:\n Forekommer det ikke ogsaa dig, at <span class="notelink" id="persNamelinkNoteXLI" onclick="toggle(NoteXLI);"><span class="persName">Moder</span><sup>[XLI]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteXLI" style="display: none;">Emilie Brandes (1818-1898): dansk kvinde. Født Bendix, mor til Georg Brandes.</span>\n begynder at blive gammel? – Nej, slet ikke, svarte jeg, hvad opfatter du som Tegn\n derpaa? – Jeg synes, Gud hjælpe mig, hun begynder at beundre os.</p>\n <h4 class="prose-center">12.</h4>\n <p><span class="p-number"></span>For mig som for alle andre Børn var det store Problem opstaaet om Tilblivelsens\n Hemmelighed. Jeg nøjedes ikke længer med det Svar, at Børnene bragtes af Storken,\n eller med det næste, der fremsattes med større Alvor, at de kom drivende i Kasser,\n som droges op af Peblingesøen. Jeg pinte som lille min <span class="notelink" id="persNamelinkNoteXLII" onclick="toggle(NoteXLII);"><span class="persName">Moder</span><sup>[XLII]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteXLII" style="display: none;">Emilie Brandes (1818-1898): dansk kvinde. Født Bendix, mor til Georg Brandes.</span> med Spørgsmaal om, hvorledes det kunde\n ses, til hvem hver enkelt Kasse var bestemt. At Kasserne var numererede, gav ikke\n megen Klarhed. At de var forsynede med Adresser, lød besynderligt. Hvem havde\n skrevet de Adresser? Jeg maatte da nøjes med den Forsikring, at dette var Noget,\n jeg endnu var for lille til at forstaa; det skulde jeg faa forklaret, naar jeg\n blev større.</p>\n <p><span class="p-number"></span>Mine Tanker var ikke rettede paa det andet Køn. Smaapiger omgikkes jeg ikke som\n Kammerater og jeg kendte faa, da jeg ingen Søster havde. Vel da jeg var otte-ni\n Aar gammel, begyndte en enkelt raa og ret fordærvet Skolekammerats Tale at krydse\n om Kønsspørgsmaalet i stygge Udtryk og styggere Aand. Jeg blev haanet, fordi jeg\n ikke vidste, hvorledes Dyrene forplantede sig, og at Mennesker forplantede sig som\n Dyr.</p>\n <p><span class="p-number"></span>Jeg svarte: Mine <span class="notelink" id="persNamelinkNoteXLIII" onclick="toggle(NoteXLIII);"><span class="persName">Forældre</span><sup>[XLIII]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteXLIII" style="display: none;">emilie-brandes;herman-brandes</span>\n har i hvert Fald ikke baaret sig saaledes ad.</p>\n <p><span class="p-number"></span><span class="legacy-page-break"><span class="page-break-mark" id="50">|50|</span></span> Saa skred Kammeraterne med Barndommens Ublufærdighed til de mest\n skamløse Meddelelser, uigengivelige, ikke blot om et sygeligt udviklet Driftsliv,\n men om formelige Forbrydelser mod Naturen og mod Samfundets elementære Love. Der\n gaves mig med andre Ord den modbydeligste, mest oprørende Forestilling om Alt,\n hvad der angik Kønsforhold og Forplantning.</p>\n <p><span class="p-number"></span>Rimeligvis besudles for de fleste Drengebørn i en større Skole det store\n Naturmysterium allerede i den spæde Alder af Raahed og Last. Medens i den græske\n Oldtid Mysteriet var helligt og Mennesket med fromt Sind dyrkede Naturmagten uden\n overdreven Blu og uden Skamløshed, er dette Forhold umuliggjort i et Samfund, hvor\n gennem tusind Aar selve Naturen er bleven nedværdiget af Religionen, sat i\n Forbindelse med Synd og Djævel, stemplet som uomtalelig og helst fornegtet, hvor\n Raaheden derfor tager en saa meget frygteligere Oprejsning og Hævn. Da der aldrig\n af de Voksne taltes om Naturmagten paa en ren og simpel Maade, var den for Børnene\n bleven det Fordulgte. Til enkelte Børn, hos hvem Driften tidligt havde indfundet\n sig, var Kundskab om dens Væsen kommet fra brutale Mennesker, og af dem var denne\n Kundskab bleven opfattet med barnlig Frækhed. Disse Børn fyldte nu deres\n Kammeraters Øren med Uhumskheder.</p>\n <p><span class="p-number"></span>Paa mig prellede Uhumskhederne af. Kun smittedes jeg forsaavidt af de andre\n Disciples Tone, som jeg af dem lærte, det var rask at sige visse grimme Ord. Tolv\n Aar gammel overraskedes jeg en Dag af min <span class="notelink" id="persNamelinkNoteXLIV" onclick="toggle(NoteXLIV);"><span class="persName">Moder</span><sup>[XLIV]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteXLIV" style="display: none;">Emilie Brandes (1818-1898): dansk kvinde. Født Bendix, mor til Georg Brandes.</span>, som jeg stod alene paa en Trappe og raabte disse Ord ud for\n mig. Jeg blev sat i Rette derfor og gjorde det ikke mere.</p>\n <h4 class="prose-center"><span class="legacy-page-break"><span class="page-break-mark" id="51">|51|</span></span> 13.</h4>\n <p><span class="p-number"></span>Smaapiger traf jeg næsten kun paa Børnebal, og ingen havde i hine tidlige Barneaar\n sysselsat mig. Men tolv Aar gammel fornam jeg det første, stærke Glimt af en\n Tilværelsens Grundmagt, til hvis Dyrker jeg for Livstid var viet, Skønheden\n nemlig.</p>\n <p><span class="p-number"></span>Den aabenbarede sig første Gang for mig i Skikkelse af en lille slank, letfodet\n Pige, hvis Navn og Person i al Stilhed spøgte i min Hjerne gennem flere følgende\n Aar.</p>\n <p><span class="p-number"></span>En af mine Morbrødre boede den Sommer paa Amerikavej, hvor der dengang var ganske\n landligt, og hvorfra man havde en smuk Spaseretur over Marken til et Sted, der hed\n <em>Signalet</em>, hvor Toget kom forbi fra Kjøbenhavns ældste\n Jernbanestation, som ikke laa paa den Side af Vesterbro, hvor de nuværende\n Stationer ligger. Her boede i Nærheden en Familie, hvis yngste Datter næsten\n daglig kom løbende over til min Onkels Landsted for at lege med Husets Børn.</p>\n <p><span class="p-number"></span>Hun var ti Aar gammel, brun som en Zigøjnerske, hurtig som en Raa, og fra hendes\n Barneansigt, fra alt dette Brune, Øjne, Haar og Hud, fra hendes Smil og hendes\n Tale straalede, klang og slog dette Overvældende, hidtil Ukendte, Skønheden mig i\n Møde. Jeg var tolv Aar gammel, hun var ti. Vort Forhold bestod i at lege Tagfat,\n ikke engang alene, men sammen med andre Børn; jeg ser hende endnu fare afsted i\n Løb foran mig, medens de lange Fletninger slaar mod hendes Midje. Men skønt dette\n var Alt, hvad der foregik mellem os, havde vi begge en Følelse af et hemmeligt\n Baand os imellem. Dejligt var det at ses. Hun skænkede mig en Neglike. Hun\n klippede en Hjerterdame ud af et Kortblad og gav mig den; jeg opbevarede den de\n næste fem Aar som en Helligdom.</p>\n <p><span class="p-number"></span><span class="legacy-page-break"><span class="page-break-mark" id="52">|52|</span></span> Deri bestod vort hele Forhold, og mer kom der aldrig til, end ikke da\n hun tolv Aar gammel en Dag paa Børnebal tilstod mig fjortenaarige, at hun havde\n gemt Alt, hvad hun havde faaet af mig – Gaver af lignende Rang som hendes. Men\n Skønhedsindtrykket fyldte mig.</p>\n <p><span class="p-number"></span>En havde foræret mig nogle udstoppede Kolibrier, der sad paa lakerede Grene under\n en Glasklokke. Jeg betragtede dem altid, naar jeg sad i Barnestuen og læste; de\n stod paa det Bogskab, der var mit. Disse Fugle med deres dejlige, lysende, brogede\n Fjer gav mig det første Indtryk af udenlandsk eller tropisk Farveglans. Alt, hvad\n jeg skulde elske, maatte i lang Tid helst have noget deraf, noget Fremmed og\n Fjernt.</p>\n <p><span class="p-number"></span>Pigebarnet var vel dansk af Sprog, men iøvrigt hverken paa fædrene eller mødrene\n Side ret dansk; ogsaa hendes Navn var udansk. Hun talte Engelsk hjemme og kaldtes\n hos min Onkel Mary, skønt hun af sine Forældre blev kaldt ved et andet Fornavn.\n Alt dette gav hende blot mere Særpræg.</p>\n <p><span class="p-number"></span>En Gang om Aaret traf jeg hende paa Børnebal; hun havde da en hvid Kjole paa og\n var for mig væsensforskellig fra alle andre Smaapiger. En Formiddag efter et\n saadant Bal følte jeg mig, fjorten Aar gammel, helt besynderligt tilmode, og med\n Undren og Andagt overfor hvad jeg foretog mig, betragtende mig som betaget af en\n højere, uforklarlig Magt, nedskrev jeg de første Vers, jeg nogensinde har formet.\n De lød:</p>\n <div class="poetry">\n <div class="verse-line">Unge, dejlige, hvidklædte Pige,</div>\n <div class="verse-line">der med mig i Dansen svæver hen!</div>\n <div class="verse-line">Mine Læber vover ej at sige</div>\n <div class="verse-line">dig, hvor højt Du elskes af din Ven.</div>\n </div>\n <p><span class="p-number"></span>Der var endnu en Del Strofer af denne himmelske Poesi.</p>\n <p><span class="p-number"></span>Netop fordi jeg saa sjældent traf hende, var det et let <span class="legacy-page-break"><span class="page-break-mark" id="53">|53|</span></span> Jordskælv i\n mit Liv, naar det skete. Jeg havde vænnet mig til en saadan Dyrkelse af hendes\n Navn, at hun for mig næsten ikke tilhørte Virkeligheden.</p>\n <p><span class="p-number"></span>Men da jeg seksten Aar gammel traf hende paany paa et Bal af Halvvoksne, var\n Fortryllelsen pludseligt veget. Hun havde skiftet Udseende, svarede ikke mere til\n mit Drømmebilled. Naar vi mødtes i Dansen, pressede hun min Haand, og dette\n oprørte mig som noget Ublufærdigt. Hun var ikke længer en Alf. Hun havde fyldige\n Skuldre, en spirende Barm, varme Hænder, et ungdommeligt Koketteri, noget der for\n mig tog sig ud som erotisk Erfaring. Snart tabte jeg hende helt af Syne. Men jeg\n bevarede en Taknemmelighed imod hende for det Indtryk, jeg skyldte hendes ti Aar,\n dette naturligt Overnaturlige, den tidligste Skønhedsaabenbaring.</p>\n <h4 class="prose-center">14.</h4>\n <p><span class="p-number"></span>Den Person, som dannede Midtpunktet for Skoledrengenes Opmærksomhed, var\n naturligvis Skolens Bestyrer. For de ganske Smaa var Bestyreren blot mægtig og\n faderlig, oven over det Hele. Saasnart Kritiken vaagnede, gik den hos de\n Ildesindede ganske særligt ud over ham, ondskabsfuld og smaalig som den var, og\n den gentoges uselvstændigt.</p>\n <p><span class="p-number"></span>Da Bestyreren var en kraftig, fyldig, smuk, overlegen Mand med et vist Præg af\n Livsglæde og uskyldigt Vellevned over sig, forsikrede de toneangivende\n Ondskabsfulde, at han kun levede for at spise og drikke godt. Dernæst gav den\n gammeldags Straffemaade, de Spanskrørsslag, som uddeltes af Bestyreren selv inde\n paa hans Kontor, nogen Anledning til Misstemning. Det var vel kun saare dovne og\n forhærdede Drenge, som fik en saadan Straf; for de bedre kom den end ikke i\n Betragtning. Men naar hine fik Ordre til efter Skoletid at møde paa Kontoret, og\n Bestyreren saa tog dem <span class="legacy-page-break"><span class="page-break-mark" id="54">|54|</span></span> mellem sine Ben, fugtlede dem igennem og\n derpaa ligesom trøstende kærtegnede dem med Haanden, satte dette ondt Blod, og\n Bestyrerens Værdighed led derunder. Var der i den Lede, dette vakte, nogen\n Fornuft, saa var der i visse andre Anker, der rettedes imod ham, slet ingen.</p>\n <p><span class="p-number"></span>Der herskede den uskønne Skik, at Drengene den første i hver Maaned selv medbragte\n Skolepengene, hvorpaa midt i en eller anden Time Bestyreren kom ind i Klassen, tog\n sit Stade paa Katederet og flot og hurtigt strøg Femdalersedlerne ned i sin store\n bløde Hat og derfra i sine Lommer. En Ulempe herved var den, at de ganske enkelte\n fattige Elever, der gik frit i Skole, paa den Dag udpegedes for deres Kammerater\n som dem, der Intet medbragte, hvad disse følte som en Ydmygelse. Dernæst vakte\n Synet af den formentlige Rigdom, Bestyreren saaledes kom i Besiddelse af, Uvilje\n og Spot. Det blev Tonen at kalde ham Drengegrossereren, fordi Skolen, som paa sin\n Højde havde halvsjette hundrede Elever, var saa stærkt besøgt. Den overordenlige\n Tilstrømning, der dog fornuftigvis maatte opfattes som Bevis for Skolens Ry, blev\n anset for Vidnesbyrd om Pengegriskhed hos dens Bestyrer.</p>\n <p><span class="p-number"></span>Endnu maa det tilføjes, at der i hans Holdning, som øjensynligt og med god Grund\n var beregnet paa at imponere, var Et og Andet, som med nogen Ret for Skarptskuende\n Drenge kunde staa som Unatur. Han kom altid pludseligt stormende; han raabte altid\n med Stentorstemme, og naar han gav de ældre Drenge Undervisning i Latin, saa\n indfandt han sig vel af Magelighed altid en god Del for sent, men begyndte til\n Gengæld, som gjaldt det om ikke at forsømme et Sekund, at udslynge sine Spørgsmaal\n alt paa Dørtærskelen. Han yndede Patos og var sikkert en Mand med naturlig Varme.\n Var man kommet ham menneskelig nær, vilde han <span class="legacy-page-break"><span class="page-break-mark" id="55">|55|</span></span> have vundet megen\n Hengivenhed; thi han var en klog Mand og hans Skikkelse munter og lys. Da\n Disciplenes Antal var saa stort, virkede han nu mere paa Afstand.</p>\n <h4 class="prose-center">15.</h4>\n <p><span class="p-number"></span>Han saa lidt som nogen anden af Lærerne meddelte et Indtryk af den klassiske\n Oldtid, om hvilken hele Undervisningen i Skolens latinske Afdeling samlede sig.\n Den Lærer, der de sidste Aar underviste i Græsk, gjorde det ikke blot med\n Strenghed, men med en Ulyst, ja med et formeligt Had til Klassen, der var rent ud\n afskyværdigt.</p>\n <p><span class="p-number"></span>Bestyreren, som forstod sig paa Talekunst, gav en vis Forestilling om den latinske\n Digtnings Skønhed, medens al den øvrige Undervisning i de gamle Sprog, af saa\n kyndige og samvittighedsfulde Mænd den end meddeltes, var rent grammatikalsk.\n <span class="notelink" id="persNamelinkNoteXLV" onclick="toggle(NoteXLV);"><span class="persName">Madvigs</span><sup>[XLV]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteXLV" style="display: none;">J.N. Madvig (1804-1886): dansk filolog og politiker. Professor i klassisk filologi ved Københavns Universitet 1829-79.</span> Aand rugede over Skolen. Der var\n hos Bestyreren imidlertid ingen Tvivl om <span class="notelink" id="persNamelinkNoteXLVI" onclick="toggle(NoteXLVI);"><span class="persName">Vergils</span><sup>[XLVI]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteXLVI" style="display: none;"> Vergil (70 f.Kr.-19 f.Kr.): romersk digter. Egl. Publius Vergilius Maro.</span> eller <span class="notelink" id="persNamelinkNoteXLVII" onclick="toggle(NoteXLVII);"><span class="persName">Horatses</span><sup>[XLVII]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteXLVII" style="display: none;"> Horats (Quintus Horatius Flaccus) (65 f.Kr.-8 f.Kr.): romersk digter. </span> Storhed, og derved\n maatte en Dreng med Sans for stilistisk Fynd og metrisk Klang nødvendigvis faa en\n levende Interesse for disse to Mænds Poesi. Som den Dreng i Klassen, af hvem\n Bestyreren lovede sig mest, begyndte jeg da straks i al Stilhed at oversætte dem.\n Jeg fordanskede Æneidens anden og fjerde Bog samt en Del af <span class="notelink" id="persNamelinkNoteXLVIII" onclick="toggle(NoteXLVIII);"><span class="persName">Horatses</span><sup>[XLVIII]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteXLVIII" style="display: none;"> Horats (Quintus Horatius Flaccus) (65 f.Kr.-8 f.Kr.): romersk digter. </span> Sange og Epistler paa\n ufuldkomne Vers.</p>\n <h4 class="prose-center">16.</h4>\n <p><span class="p-number"></span>I Hjemmet havde der aldrig været Tale om nogen Trosbekendelse. Ingen af mine\n <span class="notelink" id="persNamelinkNoteXLIX" onclick="toggle(NoteXLIX);"><span class="persName">Forældre</span><sup>[XLIX]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteXLIX" style="display: none;">emilie-brandes;herman-brandes</span> havde noget\n Forhold til den israelitiske Religion; ingen af dem besøgte nogensinde Synagogen.\n Da man i min <span class="notelink" id="persNamelinkNoteL" onclick="toggle(NoteL);"><span class="persName">Mormoders</span><sup>[L]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteL" style="display: none;">Eva Bendix (1806-1896): dansk kvinde, gift med Benzon Bendix. »Bedstemoder« f. Eva Salomonsen.</span> Hus overholdt <span class="legacy-page-break"><span class="page-break-mark" id="56">|56|</span></span> de israelitiske Spiseregler, havde forskelligt Stel til Kød og Smør og\n et særligt Stel til Paasketiden, saa kom den rettroende Jødedom til at staa for\n mig som en Samling snurrige gamle overtroiske Fordomme, der særligt havde Hensyn\n til Maden. Dens Poesi var mig en lukket Bog.</p>\n <p><span class="p-number"></span>I Skolen, hvor jeg blot som Tilhører overværede Religionstimerne, hørte jeg altid\n Jødedommen omtale som et blot Forstadium til Kristendommen, og Jøderne som\n Levninger af et Folk, der til Straf for Drabet af Verdens Frelser var spredt over\n Jorden. De nulevende Israeliter fremstilledes som Mennesker, der i haardnakket\n Stridighed og Trods med forøvrigt næsten ufattelig Forhærdelse klamrede sig til et\n længst overvundet religiøst Ideal af den strenge Gud i Modsætning til den\n kærlige.</p>\n <p><span class="p-number"></span>Naar jeg selv søgte at lægge dette til Rette for mig, plagede det mig, at Jøderne\n ikke tog Stilling til Jesus, der dog saa øjensynligt betegnede Fremskridtet\n indenfor den Religion, han udvidede og ufrivilligt sprængte. Jesu overnaturlige\n Personlighed forekom mig iøvrigt ikke troværdig. Kravet af Tro, den Fordring, at\n Fornuften skulde tages fangen, vakte min dumpe Modstand, og denne Modstand næredes\n ved min Moders faste Rationalisme, hendes ubetingede Afvisning af ethvertsomhelst\n Mirakel. Da jeg ifølge Statsloven skulde konfirmeres, var jeg saa vidt, at jeg saa\n ned paa det Forestaaende som paa en blot byrdefuld Ceremoni. Rabbinerens Person\n indgød mig kun Uvilje; dennes tyske Udtale af Sproget forekom mig modbydelig og\n latterlig. Det skrækkelige Dansk, hvori Lærebogen var affattet, oprørte mig, der\n af Naturen havde et fint Øre for dansk Sprog. Under det første Stykke, der mødte\n Øjet i Bogen, stod et Skriftsted paa følgende Dansk: »Thi Budet er en Lygte og\n Læren er et Lys, og Vej til Livet er Formaningens Tugt (Sædelæren)«. Meddelelserne\n om gammeljødiske Skikke og <span class="legacy-page-break"><span class="page-break-mark" id="57">|57|</span></span> Fester prellede ganske af paa min moderne\n Opdragelse. Konfirmationen bestod efter min spotske Sammenfatning af Indtrykket\n væsenlig i, at man laante en høj Silkehat af Hattemageren og næste Dag sendte ham\n den i velsignet Tilstand tilbage. Den taabelige Sædvane herskede nemlig, at\n Smaadrengene mødte i høj Hat, saa vanvittigt den end klædte dem. Med den paa\n Hovedet skulde de efter Overhøringen gaa op ad Trappen til en Balustrade, hvor\n Præsten ventede dem øverst oppe, hviskede dem et Par bevægelige Ord i Øret om\n Forældre eller Bedsteforældre og velsignende lagde Haanden paa den høje Hat. Da\n jeg skulde aflægge Troesbekendelsen i Kor med de Andre, istemmede jeg vel det\n første Ja, der angik Troen paa en Gud, men tav til Spørgsmaalene om jeg troede, at\n Gud havde aabenbaret sig for Moses og talt gennem sine Profeter. Jeg troede intet\n deraf.</p>\n <p><span class="p-number"></span>Iøvrigt var jeg vaklende og ude af Stand til at naa Klarhed. Hvad der forvirrede\n mig, var den usandfærdige Maade, hvorpaa Historieundervisningen, der var aldeles\n teologisk, havde fundet Sted. Det meddeltes f. Eks., af Historielærerne, ikke\n blot, at da <span class="notelink" id="persNamelinkNoteLI" onclick="toggle(NoteLI);"><span class="persName">Julianus Apostata</span><sup>[LI]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteLI" style="display: none;">julian-apostata</span> havde\n villet genopbygge Templet i Jerusalem, var Ild slaaet op af Jorden, men dette\n fortolkedes som et Under, der udtrykte den guddommelige Vilje. Ifald dette var\n sandt – og jeg evnede ikke at gendrive det – saa havde Gud jo udtrykkeligt taget\n Parti mod Jødedommen og Jøderne som Folk. Dette Folk syntes da virkelig forbandet\n af ham. Imidlertid afskrækkede Kristendommen mig grundigt ved sin Sagnhistorie,\n sin Dogmatik og sine Kirkeskikke. Jomfrufødselen, de tre Personer i Treenigheden,\n særligt Nadverens Sakramente, virkede paa mig som Rester af det laveste\n Oldtidsbarbari.</p>\n <p><span class="p-number"></span>Under disse Omstændigheder tyede min unge Sjæl i Trang til Noget, den kunde dyrke,\n fra Asiens til Europas <span class="legacy-page-break"><span class="page-break-mark" id="58">|58|</span></span> Guddomme, fra Palæstina til Hellas, og\n klamrede sig med levende Begejstring til den græske Skønhedsverden og dens\n Gudesagn. Af min hele lærde Opdragelse uddrog jeg dette Ene: Sværmeri for det\n gamle Hellas og dets Guder; de var mine Guder, som de havde været <span class="notelink" id="persNamelinkNoteLII" onclick="toggle(NoteLII);"><span class="persName">Julians</span><sup>[LII]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteLII" style="display: none;">julian-apostata</span>. Apollon og Artemis, Athene og Eros og\n Afrodite blev Magter, jeg i en ganske anden Forstand troede paa og glædede mig\n over, end nogen paa Sinai eller i Emaus aabenbaret Gud. De stod mig nær.</p>\n <p><span class="p-number"></span>Og under disse Omstændigheder blev Antiksalen paa Charlottenborg, hvor jeg som\n Skoledreng hørte <span class="notelink" id="persNamelinkNoteLIII" onclick="toggle(NoteLIII);"><span class="persName">Høyens</span><sup>[LIII]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteLIII" style="display: none;">Niels Lauritz Høyen (1798-1870): dansk kunsthistoriker. </span> Forelæsninger, et\n Sted, jeg betraadte med Andagt, og Thorvaldsens Museum mit Tempel, saa\n ufuldkomment det end gengav Grækernes religiøse og heroiske Bevidsthedsindhold.\n Men jeg havde paa dette Tidspunkt ingen anden og bedre Adgang til den antike\n Gudeverden end den, Museet frembød, og <span class="notelink" id="persNamelinkNoteLIV" onclick="toggle(NoteLIV);"><span class="persName">Thorvaldsen</span><sup>[LIV]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteLIV" style="display: none;">Bertel Thorvaldsen (1770-1844): dansk billedhugger. Bosat og virksom i Rom 1797-1838.</span> og Grækerne smeltede i Fjorten-Femtenaarsalderen for\n mig sammen til Et. Thorvaldsens Museum var mig en straalende Illustration til\n <span class="notelink" id="persNamelinkNoteLV" onclick="toggle(NoteLV);"><span class="persName">Homer</span><sup>[LV]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteLV" style="display: none;"> Homer (700-tallet f. Kr.): græsk digter. Ifølge traditionen forfatter til de episke digte »Iliaden« og »Odysseen«.</span>. Her var min Kirke, mine Guder, min\n Aands sande Hjemstavn.</p>\n <h4 class="prose-center">17.</h4>\n <p><span class="p-number"></span>Jeg havde i flere Aar været Duks i min Klasse, da der i Klassen blev indsat en\n Dreng, som var fulde tre Aar ældre end jeg og med hvem det var mig umuligt at\n kappes, saa overlegen var den Nyindmeldte mig i Kundskaber og Modenhed. Snart\n ordnede Forholdet sig saaledes, at den nye Dreng bestandig blev Duks, jeg selv\n ufravigeligt Nr. 2.</p>\n <p><span class="p-number"></span>Det var dog saare langt fra, at jeg følte dette som en Genvordighed; dertil optog\n Sebastian mig altfor meget. Den Beundring, jeg som mindre Dreng havde følt for de\n Drenge, der udmærkede sig ved Muskelstyrke, kom nu til Udbrud <span class="legacy-page-break"><span class="page-break-mark" id="59">|59|</span></span> overfor\n Overlegenhed i Kundskaber og Intelligens. Sebastian var høj, mager, men noget\n leddeløs af Bygning, med store blaa Øjne, der udtrykte Godhed og Forstand; han sad\n inde med en fuldendt Dygtighed i alle Skolens Fag og forstod som modnere af Aar at\n slutte sig til det Rette, hvor han ikke positivt vidste det. Grunden til, at han\n saa sent var bleven sat til Studeringerne, maatte vistnok søges i hans Forældres\n smaa Kaar. De havde ment ikke at have Raad til at lade ham følge den Vej, hans\n Evner anviste ham. Men nu havde Bestyreren, som det paa Betalingsdagene viste sig,\n ladet ham gaa frit i Skole. Mellem de trøjeklædte Kammerater gik han med lange\n Frakker, hvis Skøder slog ham om Benene.</p>\n <p><span class="p-number"></span>Nr. 2 maatte beundre Nr. 1 for den Sikkerhed, hvormed han tumlede sig i de græske\n Aorister, i hvis Labyrinter jeg selv tidt gik vild, og for det Greb, han havde paa\n at løse matematiske Problemer. Han havde desuden udstrakt Læsning i Skønliteratur\n og et næsten voksent Menneskes Smag med Hensyn til Bøger, paa en Tid, da jeg endnu\n holdt ved Beundringen for <span class="notelink" id="persNamelinkNoteLVI" onclick="toggle(NoteLVI);"><span class="persName">P. P.s</span><sup>[LVI]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteLVI" style="display: none;">Theodor Rumohr (1807-1884): dansk forfatter. Skrev under pseudonymet P.P. (ɔ: dansk forfatter. pro patria).</span> Romaner\n og var ude af Stand til at opdage det Ukunstneriske og Uægte i denne folkelige\n Redegørelse for Søheltes Bedrifter. Saasnart jeg fik Øjnene op for den Andens\n Fremmelighed, aabnede jeg ham mit Hjerte, skænkede ham min fulde Fortrolighed og\n fandt i denne Ven en Kilde til Kundskab og Udvikling, hvortil det blev mig en\n daglig Trang at ty.</p>\n <p><span class="p-number"></span>Da det ved Skoleaarets Ende viste sig, at Klassen ved en Tilstrømning af\n Nyindmeldte blev for stor, saa en Deling var ønskelig, følte jeg det som et\n formeligt Slag, da Sebastian og jeg ved Delingen, som den iværksattes mellem\n Disciple med lige og ulige Numre, kom til at tilhøre forskellige Klasser. Jeg\n foretog endog det usædvanlige Skridt at hen<span class="legacy-page-break"><span class="page-break-mark" id="60">|60|</span></span>vende mig til Bestyreren\n med en Bøn om at maatte komme paa Parti med Sebastian, men fik Afslag.</p>\n <p><span class="p-number"></span>Saa let finder imidlertid Barndommen sig i en ny Situation, at under det Aar, som\n fulgte, hvori jeg selv gik ret livligt frem, fornam jeg ikke blot intet Savn, men\n den ældre Kammerat gik i Glemme for mig. Og da ved det ny Skoleaars Begyndelse de\n to sideløbende Klasser i Anledning af nogle Udmeldelser blev slaaede sammen paany,\n saa jeg atter fandt mig som Nr. 2 med den tidligere Ven ved min Side, viste det\n sig, at Forholdet mellem os var helt forandret, ja saa grundigt, at Rollerne var\n byttede om. Havde tidligere den yngre hængt ved den ældres Læber, saa hang nu den\n ældre ved den yngres. Havde tidligere Sebastian vist mig en Halvvoksens Interesse\n for et Barn, saa var jeg nu altfor opfyldt af mit eget til at attraa andet af ham\n end en Tilhører, naar jeg fremstillede mit Indres formentlige Rigdomme og de\n vidtudskuende Fremtidsplaner, i hvilke min Ærgerrighed røbede sig som grænseløs.\n Jeg behøvede nu kun en Ven i den Forstand, hvori Helten i de franske Tragedier\n behøver en Fortrolig, og naar jeg nu som før sluttede mig helt og fuldstændigt til\n den anden, var det af denne Grund. Vistnok havde denne Anden stadigt et betydeligt\n Forspring i Kundskaber, saa der var meget at hente Oplysning om hos ham; ellers\n havde Venskabet vistnok ikke holdt; men dette Forsprings Betydning var\n forsvindende, forsaavidt Sebastian fra nu af frivilligt underordnede sig aldeles,\n ja ved sin redebonne Anerkendelse af mine Evner mer end nogen anden bidrog til at\n gøre mig disse Evner bevidst og styrke en Selvfølelse, der efterhaanden antog\n overordenlige Former.</p>\n <h4 class="prose-center">18.</h4>\n <p><span class="p-number"></span>Denne Selvfølelse havde i sin Umodenhed en dobbelt Karakter. Den var ikke i første\n Linje nogen Tro paa at <span class="legacy-page-break"><span class="page-break-mark" id="61">|61|</span></span> sidde inde med usædvanlige Kræfter, men\n barnagtigt en Tro paa at være den Udkaarne, den, hvem af hemmelighedsfulde Grunde\n Alt maatte lykkes. Troen paa en personlig Gud var efterhaanden ganske afbleget for\n mig, og der kom Tider, hvor jeg med Drenge-Overbevisning til Vennen betegnede mig\n som »Ateist«; mit Forhold til de græske Guder havde jo aldrig været andet end en\n Personliggørelse af de ideale Magter, jeg omfattede med Sværmeri. Men paa min\n Lykkestjerne troede jeg. Og jeg hypnotiserede Vennen med denne min Tro, smittede\n ham, saa han talte, som viede han sit Liv til min Tjeneste, og overhovedet, saa\n vidt dette for en Skoledreng lod sig gøre, levede og aandede udelukkende for mig,\n der nu paa min Side følte Tilfredsstillelse ved at have til ubetinget Troende og\n Beundrer den, hvem jeg af alle de Mennesker, jeg kendte, satte højest, den, hvis\n Synskres forekom mig videst og hvis Kundskabsfylde var størst; thi den overgik paa\n mange Omraader endog Lærernes ikke lidet.</p>\n <h4 class="prose-center">19.</h4>\n <p><span class="p-number"></span>Under disse Omstændigheder slog, da jeg var femten til seksten Aar gammel, en Bog\n ned i mit Sind, som man skulde tro maatte ligge uendeligt over min Alder,\n <span class="notelink" id="persNamelinkNoteLVII" onclick="toggle(NoteLVII);"><span class="persName">Lermontofs</span><sup>[LVII]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteLVII" style="display: none;">Mihail Lermontov (1814-1841): russisk forfatter. </span><em><span class="notelink" id="bibllinkNote0003" onclick="toggle(Note0003);"><span class="bibl">Vor Tids Helt</span><sup>[0003]</sup></span><span class="biblcontents" id="Note0003" style="display: none;"></span></em> i <span class="notelink" id="persNamelinkNoteLVIII" onclick="toggle(NoteLVIII);"><span class="persName">Xavier\n Marmiers</span><sup>[LVIII]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteLVIII" style="display: none;">Xavier Marmier (1809-1892): fransk skribent og oversætter. </span> franske Oversættelse. Dens Indhold skulde synes saa lidet\n som muligt egnet for en Skoledreng, der aldrig havde oplevet noget, som havde\n fjerneste Lighed med Verdensmands-Oplevelser, mindst som dem, hvis Udslag de\n Stemninger er, som fylder Romanen. Lige fuldt fremkaldte denne Bog en Omvæltning i\n mit Indre. For første Gang traf jeg i en Bog en Hovedperson, der ikke var i al\n Almindelighed en Helt, Krigshelt eller Søhelt, som man burde beundre og om muligt\n efterligne, men i hvem jeg med umaadelig Sindsbevægelse troede at finde mig selv,\n mig selv!</p>\n <p><span class="p-number"></span><span class="legacy-page-break"><span class="page-break-mark" id="62">|62|</span></span> Ganske vist havde jeg aldrig handlet som <span class="notelink" id="fictionalpersNamelinkNotelix" onclick="toggle(Notelix);"><span class="fictionalpersName">Petsjórin</span><sup>[lix]</sup></span><span class="fictionalpersNamecontents" id="Notelix" style="display: none;"></span> eller været i Situationer som Petsjórins. Aldrig havde\n nogen Kvinde elsket mig og endnu længer var jeg fra at have ladet nogen Kvinde ved\n Lidelser undgælde for sin Kærlighed til mig. Aldrig var nogen gammel Ven kommen\n mig med Gensynsglæde i Møde og var saa ved Ligegyldighed og Kulde fra min Side\n smerteligt blevet erindret om, hvor lidet han betydede i min Eksistens. Petsjórin\n var færdig med Livet; jeg havde end ikke begyndt at leve. Petsjórin havde tømt\n Nydelsernes Bæger; jeg havde aldrig smagt en Draabe deraf. Petsjórin var blaseret\n som en glimrende russisk Gardeofficer; jeg forventningsfuld som en uanselig\n Skoledreng i Kjøbenhavn. Ikke desto mindre havde jeg den fortumlende Fornemmelse\n af for første Gang i mit Liv at have truffet mit inderste, mig selv endnu\n ubevidste Væsen forstaaet, fortolket, gengivet, forstørret i dette uharmoniske\n Værk af den russiske Digter, der var blevet bortrevet saa ung.</p>\n <h4 class="prose-center">20.</h4>\n <p><span class="p-number"></span>Vistnok var der i Forholdet til den ældre Ven (i Rollernes Ombytning og den saa ny\n Overlegenhedsfølelse overfor denne) det første Element, hvoraf den\n Fantasiskikkelse var vokset, som jeg troede at genfinde hos <span class="notelink" id="persNamelinkNoteLX" onclick="toggle(NoteLX);"><span class="persName">Lermontof</span><sup>[LX]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteLX" style="display: none;">lermon;mihail-lermontov</span>. Det Væsenlige herved var\n imidlertid ikke den forholdsvis tilfældige Skikkelse, i hvilken jeg formente at\n genfinde mig selv, men at hvad man dengang kaldte <em>Refleksionen</em> var\n vaagnet i mig, Selvbetragtningen, Selvbevidstheden, der jo maatte vaagne engang\n som alle andre Drifter vaagner, naar deres Tid er der. Denne Selvbeskuelse var dog\n ingenlunde nogen naturlig eller blivende Form for mit Væsen, tvertimod en Form,\n hvori jeg følte mig ilde tilpas og som jeg snart kom til at afsky. Altsom\n Grubleriet over mit eget Selv i <span class="legacy-page-break"><span class="page-break-mark" id="63">|63|</span></span> disse Overgangsaar steg og steg hos\n mig, følte jeg mig ulykkeligere og mere usikker. Det naaede naturnødvendigt sin\n Højde, da det gjaldt om at vælge en udvortes Livsstilling og om at anlægge en\n Fremtid mere end om at følge et Kald. Men saa længe denne Selvbetragtning varede,\n havde jeg den pinefulde Fornemmelse af at føle mit eget Øje iagttagende hvile paa\n mig som et fremmed, Fornemmelsen af at være Tilskuer til min egen Optræden,\n Tilhører til min egen Tale, en virkelig Dobbeltgænger, der dog engang maatte blive\n én, ifald han skulde kunne leve. Efter med en Kammerat at have aflagt et Besøg hos\n <span class="notelink" id="persNamelinkNoteLXI" onclick="toggle(NoteLXI);"><span class="persName">Kaalund</span><sup>[LXI]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteLXI" style="display: none;">Hans Vilhelm Kaalund (1818-1885): dansk forfatter. </span>, der da var Fængselslærer i\n Vridsløselille og viste os unge Mennesker Fængslet og dets Celler, anvendte jeg\n gerne for mig selv om min Tilstand det Billed, at jeg led som Fangen i Cellen, der\n ser det spejdende Øje bag Glughullet i Døren. Jeg havde tidligere i Malmøfængslet\n bemærket, hvorledes Fangerne havde forsøgt at tilsmøre eller overkradse disse Glas\n med en Art Raseri, saa det flere Gange var umuligt at se derigennem. Jeg var\n anlagt til at leve og handle naivt, uvilkaarligt, ud af hele mit Væsen. Den\n Spaltning, Selvbeskuelsen forudsætter, var mig derfor en Rædsel; al Tvedelthed, al\n Dualisme mig fra Grunden af imod, saa det var ingen Tilfældighed, at min første\n Optræden som Skribent blev Angreb paa en Delthed og Dobbelthed i Livssynet og\n selve Titlen paa mit første Skrift Stempling og Afvisning af en\n <em>Dualisme</em>. Derfor fik jeg først Ro i mit Sind, blev først mig selv,\n da Selvbetragtningen og dermed den indre Spaltning langt om længe ophørte.</p>\n <h4 class="prose-center">21.</h4>\n <p><span class="p-number"></span>Og saa heftigt betagende den aandelige Tilstand end var, der her er antydet, varig\n var den ikke. Barnlig og barnagtig <span class="legacy-page-break"><span class="page-break-mark" id="64">|64|</span></span> var den jo i Kraft af mine Aar; de\n modnere Udtryk, som her er anvendte om den, er stadig paa Nippet til at forvanske\n dens Væsen. Troen paa min Lykkestjerne holdt sig neppe et Par Aar uanfægtet. Den\n var i sin Barnagtighed mægtigt bleven styrket, da jeg femten Aar gammel ved første\n Del af Afgangseksamen fik Udmærkelse i alle mine Fag, og der blev voldt den et\n frygteligt Afbræk, da jeg sytten Aar gammel kun fik Megetgodt i fem Eksamensfag,\n saa Hovedkarakteren <em>Udmærkelse</em> lige knebent blev naaet. Ligheden med\n <span class="notelink" id="fictionalpersNamelinkNotelxii" onclick="toggle(Notelxii);"><span class="fictionalpersName">Petsjórin</span><sup>[lxii]</sup></span><span class="fictionalpersNamecontents" id="Notelxii" style="display: none;"></span> kom mig af Hænde, saasnart jeg\n efter at have overstaaet en uharmonisk og ufrugtbar Halvforelskelse eller\n Kvartforelskelse, som jeg drengeagtigt havde opplukket for mig selv under\n indbildsk og kunstlet Grubleri, opdagede mit eget Væsens Grundsimpelhed og\n afrystede det fremmede Aasyn som en Maske. Troen endelig paa min egen ubegrænsede\n Overlegenhed og den Ærgerrighed uden Maal og Maade, hvori denne Tro havde givet\n sig Udslag, faldt pludseligt sammen, da jeg atten Aar gammel for første Gang\n selvstændigt søgende min Vej og prøvende Aanderne lærte den virkelige\n Aandsoverlegenhed hos store Skribenter at kende. Særlig satte i denne Henseende\n den tidligste Læsning af <span class="notelink" id="persNamelinkNoteLXIII" onclick="toggle(NoteLXIII);"><span class="persName">Kierkegaards</span><sup>[LXIII]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteLXIII" style="display: none;">Søren Kierkegaard (1813-1855): dansk filosof, teolog og forfatter. </span>\n Hovedværker Tidsskel i mit Liv. Jeg følte Ansigt til Ansigt med den første store\n Aand, der ligesom mødte mig personligt, min hele virkelige Ringhed, forstod med\n Et, at jeg endnu hverken havde levet eller lidt, følt eller tænkt, og at Intet var\n uvissere end det, om jeg engang med Tiden vilde udvise Evner. Det Visse var, at\n min nuværende Status syntes at beløbe sig til Ingenting.</p>\n <h4 class="prose-center">22.</h4>\n <p><span class="p-number"></span>I hine Drengeaar svælgede jeg imidlertid i Forestillinger om tilkommende Storhed,\n som endnu ikke havde lidt noget <span class="legacy-page-break"><span class="page-break-mark" id="65">|65|</span></span> Knæk. Og jeg var ikke i nogen Tvivl\n om, paa hvilket Omraade jeg som voksen skulde udmærke mig. Alle mine Instinkter\n drog mig til Literaturen. De danske Stilopgaver, der i Skolen blev givne, optog\n mine Tanker fra Uge til Uge; jeg gjorde mig den største Umag med dem, overvejede\n Spørgsmaalene fra saa mange Sider, jeg formaaede, og stræbte at give mine Stile\n god Form. Ubevidst søgte jeg Udtryk, der indeholdt slaaende Modsætninger; jeg\n attraaede malende Ord og velklingende Sætningsbygning. Skønt jeg endnu ikke kendte\n Ordet Stil i anden Betydning end den, det har i Sammensætningen Stilebog,\n attraaede jeg en vis Stil og var ikke langt fra af lutter Uerfarenhed at forfalde\n til Manér, saa en satirisk Lærer til min Sorg en Dag mindede mig om <span class="notelink" id="persNamelinkNoteLXIV" onclick="toggle(NoteLXIV);"><span class="persName">J. L. Heibergs</span><sup>[LXIV]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteLXIV" style="display: none;">Johan Ludvig Heiberg (1791-1860): dansk forfatter, dramatiker og kritiker. </span> Ord: »Udtrykkets Salvelse,\n der smøres tykt over Tankernes Halvelse.«</p>\n <h4 class="prose-center">23.</h4>\n <p><span class="p-number"></span>Haand i Haand med den praktiske Indøvelse i Sprogets Behandling gik i de danske\n Timer Fremstillingen af Nationalliteraturens Historie, og denne gaves forstandigt\n og ganske lærerigt af Læreren <span class="notelink" id="persNamelinkNoteLXV" onclick="toggle(NoteLXV);"><span class="persName">Hr.\n Driebein</span><sup>[LXV]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteLXV" style="display: none;">Viggo Andreas Vilhelm Driebein (1820-1878): dansk teolog og seminarieforstander. </span>, som vistnok var en af Datidens mange Heibergianere uden at\n han dog derfor i mindste Maade fjernede sig fra hvad man kunde kalde\n Literaturhistoriens Ortodoksi. Protestantismen fik Ret overfor Katolicismen, den\n unge <span class="notelink" id="persNamelinkNoteLXVI" onclick="toggle(NoteLXVI);"><span class="persName">Oehlenschläger</span><sup>[LXVI]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteLXVI" style="display: none;">Adam Oehlenschläger (1779-1850): dansk forfatter og dramatiker. </span> overfor den\n ældre <span class="notelink" id="persNamelinkNoteLXVII" onclick="toggle(NoteLXVII);"><span class="persName">Baggesen</span><sup>[LXVII]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteLXVII" style="display: none;">Jens Baggesen (1764-1826): dansk forfatter. </span>, Romantiken overfor\n Rationalismen, Oehlenschläger som human nordisk Digter Ret overfor en vis\n <span class="notelink" id="persNamelinkNoteLXVIII" onclick="toggle(NoteLXVIII);"><span class="persName">Bjørnson</span><sup>[LXVIII]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteLXVIII" style="display: none;">Bjørnstjerne Bjørnson (1832-1910): norsk forfatter. </span>, der sagdes at ville\n være mere nordisk end han.</p>\n <p><span class="p-number"></span>Ingen anerkendt Storhed blev i <span class="notelink" id="persNamelinkNoteLXIX" onclick="toggle(NoteLXIX);"><span class="persName">Hr.\n Driebeins</span><sup>[LXIX]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteLXIX" style="display: none;">Viggo Andreas Vilhelm Driebein (1820-1878): dansk teolog og seminarieforstander. </span> Fremstilling Genstand for ringeste Anfægtelse. – Og i hans\n Kursus som i <span class="notelink" id="persNamelinkNoteLXX" onclick="toggle(NoteLXX);"><span class="persName">Thortsens</span><sup>[LXX]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteLXX" style="display: none;">C.A. Thortsen (1798-1878): dansk rektor og filolog. Carl Adolph Thortsen.</span> Literaturhistorie\n stansede den Literatur, <span class="legacy-page-break"><span class="page-break-mark" id="66">|66|</span></span> der kunde betragtes som tilhørende Historien,\n med det Aar 1814.</p>\n <p><span class="p-number"></span>Den Orden, hvori jeg i min private Læsning havde lært Literaturens Værker at\n kende, var denne: <span class="notelink" id="persNamelinkNoteLXXI" onclick="toggle(NoteLXXI);"><span class="persName">Ingemann</span><sup>[LXXI]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteLXXI" style="display: none;">B.S. Ingemann (1789-1862): dansk forfatter og lyriker. </span>, <span class="notelink" id="persNamelinkNoteLXXII" onclick="toggle(NoteLXXII);"><span class="persName">Oehlenschläger</span><sup>[LXXII]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteLXXII" style="display: none;">Adam Oehlenschläger (1779-1850): dansk forfatter og dramatiker. </span>, <span class="notelink" id="persNamelinkNoteLXXIII" onclick="toggle(NoteLXXIII);"><span class="persName">Grundtvig</span><sup>[LXXIII]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteLXXIII" style="display: none;">N.F.S. Grundtvig (1783-1872): dansk forfatter, præst og historiker. </span>, <span class="notelink" id="persNamelinkNoteLXXIV" onclick="toggle(NoteLXXIV);"><span class="persName">Poul Møller</span><sup>[LXXIV]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteLXXIV" style="display: none;">Poul Martin Møller (1794-1838): dansk forfatter og filosof. Professor i filosofi.</span>, af hvilke jeg til Jul og Fødselsdage havde faaet mange\n Bøger til Foræring. Hos min <span class="notelink" id="persNamelinkNoteLXXV" onclick="toggle(NoteLXXV);"><span class="persName">Morfader</span><sup>[LXXV]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteLXXV" style="display: none;">Benzon Bendix (1788-1861): dansk grosserer. Morfar til Georg Brandes.</span>\n slugte jeg desuden snart <span class="notelink" id="persNamelinkNoteLXXVI" onclick="toggle(NoteLXXVI);"><span class="persName">Heibergs</span><sup>[LXXVI]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteLXXVI" style="display: none;">Johan Ludvig Heiberg (1791-1860): dansk forfatter, dramatiker og kritiker. </span>\n Vaudeviller. Jeg læste som Barn selvfølgelig uden Kritik, modtagende og nydende.\n Men da jeg nu i Skolen hørte om <span class="notelink" id="persNamelinkNoteLXXVII" onclick="toggle(NoteLXXVII);"><span class="persName">Baggesens</span><sup>[LXXVII]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteLXXVII" style="display: none;">Jens Baggesen (1764-1826): dansk forfatter. </span>\n Optræden mod <span class="notelink" id="persNamelinkNoteLXXVIII" onclick="toggle(NoteLXXVIII);"><span class="persName">Oehlenschläger</span><sup>[LXXVIII]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteLXXVIII" style="display: none;">Adam Oehlenschläger (1779-1850): dansk forfatter og dramatiker. </span>, altsaa\n erfor, at der i hin Tid fandtes forskellige Retninger i Literaturen og havde været\n forskellige Meninger om, hvilken der var at foretrække, læste jeg med Lidenskab et\n Bind udvalgte Digte af <span class="notelink" id="persNamelinkNoteLXXIX" onclick="toggle(NoteLXXIX);"><span class="persName">Baggesen</span><sup>[LXXIX]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteLXXIX" style="display: none;">Jens Baggesen (1764-1826): dansk forfatter. </span>, som jeg\n en Jul havde faaet, og Sprogbehandlingen her fængslede mig i højeste Grad ved sin\n Smidighed og den lette Samtaletone. Da jeg nu en Dag ogsaa fik <span class="notelink" id="persNamelinkNoteLXXX" onclick="toggle(NoteLXXX);"><span class="persName">Hertz’s</span><sup>[LXXX]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteLXXX" style="display: none;">Henrik Heyman Hertz (1797/1798-1870): dansk forfatter, lyriker og dramatiker. </span><em><span class="notelink" id="bibllinkNote0004" onclick="toggle(Note0004);"><span class="bibl">Gengangerbreve</span><sup>[0004]</sup></span><span class="biblcontents" id="Note0004" style="display: none;"></span></em> i Hænde og Foredraget her næsten tiltalte\n mig endnu mere, mærkede jeg mig først i mit stille Sind, senere mere bevidst,\n draget til Formskolen i den danske Literatur, og nød det, paa dette Punkt at føle\n mig som Kætter. Thi at nære Velvilje for den, der havde forgrebet sig paa selve\n <span class="notelink" id="persNamelinkNoteLXXXI" onclick="toggle(NoteLXXXI);"><span class="persName">Oehlenschläger</span><sup>[LXXXI]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteLXXXI" style="display: none;">Adam Oehlenschläger (1779-1850): dansk forfatter og dramatiker. </span>, var som at holde\n med Loke mod Thor. <span class="notelink" id="persNamelinkNoteLXXXII" onclick="toggle(NoteLXXXII);"><span class="persName">Poul Møllers</span><sup>[LXXXII]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteLXXXII" style="display: none;">Poul Martin Møller (1794-1838): dansk forfatter og filosof. Professor i filosofi.</span><em>Samlede Skrifter</em> havde jeg faaet til min Konfirmation og læst atter\n og atter med saadant Sværmeri, at jeg næsten sled Siderne op og end ikke\n oversprang en Linje af de mig dog ret uforstaaelige filosofiske Partier. Men lige\n saa megen Glæde som Poul Møllers Vers beredte <span class="notelink" id="persNamelinkNoteLXXXIII" onclick="toggle(NoteLXXXIII);"><span class="persName">Hertz’s</span><sup>[LXXXIII]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteLXXXIII" style="display: none;">Henrik Heyman Hertz (1797/1798-1870): dansk forfatter, lyriker og dramatiker. </span> lyriske Digte mig, da jeg i et laant Eksemplar lærte dem at\n kende. Og der kom et Par Aar, hvor det Smidige og Yndefulde, den fuldkomne\n Beherskelse af Sprog og Verseform blev det dyrebareste for mig, indtil ved min\n Indtræden i Syttenaarsalderen med en heftig Reaktion det Lødige, Magtfulde,\n Storladne syntes mig alene værdi<span class="legacy-page-break"><span class="page-break-mark" id="67">|67|</span></span>fuldt. Fra <span class="notelink" id="persNamelinkNoteLXXXIV" onclick="toggle(NoteLXXXIV);"><span class="persName">Hertz</span><sup>[LXXXIV]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteLXXXIV" style="display: none;">Henrik Heyman Hertz (1797/1798-1870): dansk forfatter, lyriker og dramatiker. </span> gik min Sympati da til <span class="notelink" id="persNamelinkNoteLXXXV" onclick="toggle(NoteLXXXV);"><span class="persName">Chr. Winther</span><sup>[LXXXV]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteLXXXV" style="display: none;">Christian Winther (1796-1876): dansk forfatter og lyriker. </span>, fra <span class="notelink" id="persNamelinkNoteLXXXVI" onclick="toggle(NoteLXXXVI);"><span class="persName">Baggesen</span><sup>[LXXXVI]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteLXXXVI" style="display: none;">Jens Baggesen (1764-1826): dansk forfatter. </span> til <span class="notelink" id="persNamelinkNoteLXXXVII" onclick="toggle(NoteLXXXVII);"><span class="persName">Homer</span><sup>[LXXXVII]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteLXXXVII" style="display: none;"> Homer (700-tallet f. Kr.): græsk digter. Ifølge traditionen forfatter til de episke digte »Iliaden« og »Odysseen«.</span>, <span class="notelink" id="persNamelinkNoteLXXXVIII" onclick="toggle(NoteLXXXVIII);"><span class="persName">Æschylos</span><sup>[LXXXVIII]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteLXXXVIII" style="display: none;"> Aischylos (ca. 525 f.Kr.-ca. 456 f.Kr.): græsk tragediedigter. </span>, Bibelen,\n <span class="notelink" id="persNamelinkNoteLXXXIX" onclick="toggle(NoteLXXXIX);"><span class="persName">Shakespeare</span><sup>[LXXXIX]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteLXXXIX" style="display: none;">William Shakespeare (1564-1616): engelsk digter og dramatiker. </span>, <span class="notelink" id="persNamelinkNoteXC" onclick="toggle(NoteXC);"><span class="persName">Goethe</span><sup>[XC]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteXC" style="display: none;">Johann Wolfgang von Goethe (1749-1832): tysk forfatter, lyriker, dramatiker. </span>. En af mine første Gerninger som\n Student var at læse Bibelen helt igennem paa Dansk og Odysseen paa Græsk.</p>\n <h4 class="prose-center">24.</h4>\n <p><span class="p-number"></span>Dog endnu var den begyndende Modenheds Aar ikke komne, og mit Sjæleliv personligt,\n ikke sagligt. Det kastede derfor et Gæringselement i mit Sind, da jeg en Dag fik\n et Eksemplar af <span class="notelink" id="persNamelinkNoteXCI" onclick="toggle(NoteXCI);"><span class="persName">Heine’s</span><sup>[XCI]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteXCI" style="display: none;">Heinrich Heine (1797-1856): tysk forfatter og lyriker. Fra 1831 bosat i Paris.</span><em><span class="notelink" id="bibllinkNote0005" onclick="toggle(Note0005);"><span class="bibl">Buch der Lieder</span><sup>[0005]</sup></span><span class="biblcontents" id="Note0005" style="display: none;"></span></em> tillaans. Hvad der her betog mig var\n først Foreningen af Sværmeri og Vid, saa den kortfattede, fyndige Form, dernæst de\n Steder, hvori det skildres, hvorledes Digteren og hans Elskede, ude af Stand til\n at overvinde den Sky, som binder deres Tunge, ufrivilligt leger Skjul med hinanden\n og gaar tabt for hinanden; thi jeg følte, at heller ikke jeg vilde være i Stand\n til at finde det naturlige og simple Udtryk for mine Følelser, ifald det med mig\n kom saa vidt. Om <span class="notelink" id="persNamelinkNoteXCII" onclick="toggle(NoteXCII);"><span class="persName">Heines</span><sup>[XCII]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteXCII" style="display: none;">Heinrich Heine (1797-1856): tysk forfatter og lyriker. Fra 1831 bosat i Paris.</span> Personlighed, om\n Digterens historiske Stilling, politiske Retning eller Betydning vidste jeg endnu\n Intet; jeg opsøgte i disse Kærlighedsdigte særligt de Vers, hvor heftig\n Selvfølelse og blaseret Overlegenhed over den hver Gang givne Situation giver sig\n Udtryk, fordi dette faldt ind i den <span class="notelink" id="fictionalpersNamelinkNotexciii" onclick="toggle(Notexciii);"><span class="fictionalpersName">Petsjórin</span><sup>[xciii]</sup></span><span class="fictionalpersNamecontents" id="Notexciii" style="display: none;"></span>-Tone, der siden Læsningen af <span class="notelink" id="persNamelinkNoteXCIV" onclick="toggle(NoteXCIV);"><span class="persName">Lermontofs</span><sup>[XCIV]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteXCIV" style="display: none;">Mihail Lermontov (1814-1841): russisk forfatter. </span> Roman var Dominanten i mit Sind.\n Efter min Vane i disse Aar, da jeg endnu ikke kunde tænke paa at købe de Bøger,\n der behagede mig, afskrev jeg af <em><span class="notelink" id="bibllinkNote0006" onclick="toggle(Note0006);"><span class="bibl">Buch der Lieder</span><sup>[0006]</sup></span><span class="biblcontents" id="Note0006" style="display: none;"></span></em> Alt,\n hvad jeg syntes bedst om, for at kunne læse det paany.</p>\n <h4 class="prose-center">25.</h4>\n <p><span class="p-number"></span>Til hele dette Liv i kunstnerisk Attraa og Søgen, i Indtryk udenfra, som modtoges\n med et Drengesinds Friskhed <span class="legacy-page-break"><span class="page-break-mark" id="68">|68|</span></span> og Letbevægelighed, men især i\n Selvforskning og Selvopdagelse, var den ældre Kammerat det opmærksomste Vidne og\n ved sin hele Holdning mer end et blot Vidne. Han kom med Udtryk og Vendinger, der\n steg mig til Hovedet og gjorde mig indbildsk. Sebastian kunde sige til mig: »Det\n er ikke for dine Evner, det er for din Begejstring, at jeg vurderer dig. Alle\n andre Mennesker, jeg kender, er Maskiner uden Sjæl, i det Højeste fulde af\n affekterede Floskler, som den, der har kigget bag Kulisserne, ler af; men hos dig\n er der en Ideens Fylde, som er for stor til at du kan blive lykkelig.« En Ideens\n Fylde, det var Datidens Udtryk for et højst ypperligt aandeligt Indhold. Intet\n Under da, at jeg følte mig smigret.</p>\n <p><span class="p-number"></span>Og der var paa én Gang hos den ældre Ven det Skarpsyn for min aandelige Tilstand,\n som gennemskuende indsaa dens Umodenhed, og den klippefaste Tro paa en Fremtid for\n mig, som jeg trods mit Hovmod trængte til at finde hos Den, der kendte mig bedst\n og i Dannelse tydeligst var mig overlegen. Da jeg en Dag havde meddelt Kammeraten,\n at jeg nu følte mig »mere moden og klar paa mig selv«, svarte denne med fuld\n Sikkerhed, at dette jo vistnok var højst glædeligt, ifald det virkelig forholdt\n sig saaledes, men det anede ham desværre, at jeg tog fejl og befandt mig i en\n Illusion. »Derfor«, tilføjede han, »er jeg ikke mindre forvisset om, at du snart\n kommer i en Krise, vil overvinde alle Hindringer og naa det i Nutiden næsten\n gigantiske Maal, du stræber efter.« Samme Maal var iøvrigt kun lidet bestemt, gik\n i Almindelighed ud paa at gøre sig kraftigt gældende og hidføre store Forandringer\n i Aandens Verden, uvist af hvad Art.</p>\n <p><span class="p-number"></span>Imidlertid blev, altsom den Tid ikke længer var fjern, da vi skulde være Studenter\n og jeg som den yngre altsaa nærmede mig den voksne Alder, som den ældre trods sin\n beskedne <span class="legacy-page-break"><span class="page-break-mark" id="69">|69|</span></span> Stilling som Skolediscipel længe havde tilhørt, Sebastian\n mere og mere ulykkelig. Han havde, som han udtrykte sig, sat sig i Hovedet at\n blive min <em><span class="notelink" id="persNamelinkNoteXCV" onclick="toggle(NoteXCV);"><span class="persName">Melanchton</span><sup>[XCV]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteXCV" style="display: none;">Philipp Melanchthon (1497-1560): tysk reformator. </span></em>.\n Men nu følte han i Kraft af et indre Sammenbrud, som jeg ikke begreb, at den Tid\n var forbi, hvor han kunde være noget for mig; det forekom ham, at han havde\n forsømt Erhvervelsen af de Kundskaber og den Dannelse, som udkrævedes dertil, og\n han gjorde sig levende Bebrejdelser derfor. »Jeg har ikke været for dig i\n fjerneste Maade, hvad jeg kunde have været«, udbrød han en Dag, og uden at røbe\n det led han af Skinsyge og tænkte med Uro og Ængstelse paa den Tid, da en større\n Kres ved Optagelsen paa Universitetet vilde aabne sig for mig og han selv blive\n overflødig.</p>\n <p><span class="p-number"></span>Frygten var urimelig, forsaavidt jeg, naiv i min Egenkærlighed som i min Tillid,\n vedblev at give ham min fulde Fortrolighed og til Gengæld stadigt søgte hans\n Hjælp, hvor der mødte mig filologiske eller matematiske Vanskeligheder, jeg ikke\n formaaede at klare alene.</p>\n <p><span class="p-number"></span>Men neppe var jeg efter min første Udenlandsrejse, med en Maaneds bevægede Ophold\n i Gøteborg, vendt tilbage til Kjøbenhavn; neppe havde jeg fire Uger som Rus hørt\n filosofiske Forelæsninger og deltaget i de unge Studenters kammeratlige Samliv,\n før det truede Forhold mellem os to saa uensartede Venner naaede et Vendepunkt.\n Anledningen var ubetydelig, ja ussel.</p>\n <p><span class="p-number"></span>En Dag, da jeg før en Forelæsning stod med nogle Kammerater i Høresalen, kom en\n Rus ilende hen til os og spurgte: Er det sandt, hvad Sebastian siger, at han er\n det Menneske i Verden, for hvem De har størst Agtelse? – Svaret lød: Er det ham\n selv, der siger det? – Ja. – Og i Lede over, at den Anden havde brugt en saadan\n Ytring, der vel i Fortrolighed kunde være faldet, til at stadse med overfor\n Vildfremmede, kom de Ord mig paa Læben: »Aa, han <span class="legacy-page-break"><span class="page-break-mark" id="70">|70|</span></span> er jo gal«, et\n Udbrud, i hvilket efter Sprogbrug blandt unge Mennesker Glosen »gal« visselig ikke\n skulde forstaas efter Ordlyden, men som selvfølgelig var ilde betænkt.</p>\n <p><span class="p-number"></span>Samme Aften, som hin Ytring var falden, modtog jeg fra Sebastian et kort Brev,\n hvori der om end i høflige Former opsagdes mig Huldskab og Troskab; Brevet, i\n hvilket Tiltaleformen <em>De</em> havde afløst det vante <em>Du</em>, var\n undertegnet: Deres »gale« og »fjantede«, men ærbødige Sebastian.</p>\n <p><span class="p-number"></span>Indtrykket paa mig var yderst pinligt; men et hos mig tidligt udviklet Hang til\n altid at godkende en Afgørelse, og en lidenskabelig Uvilje mod at genoptage\n nogetsomhelst Forhold, der fra den anden Parts Side med fuldt Forsæt var brudt,\n bevirkede, at jeg intet Øjeblik tænkte paa at rokke den her tilkendegivne\n Beslutning, og lod Billetten uden Svar. Hermed var Sagen imidlertid ikke til Ende,\n og de næste Maaneder bragte mig ikke faa utaalelige Øjeblikke, ja Timer, idet\n Sebastian, hvis Eksistens saa længe havde kreset om min, og som nu øjensynligt var\n ude af Stand til helt at slippe mig, ved alle Lejligheder krydsede min Vej og\n plantede sig i min Nærhed, ja en Aften ved et Studentergilde endog skaffede sig en\n Stol udenfor Stolerækken ved Bordet, anbragte sig lige overfor mig og tilbragte en\n Del af Natten med at stirre mig ufravendt ind i Ansigtet. Som rimeligt var, følte\n jeg mig i høj Grad opirret derover.</p>\n <p><span class="p-number"></span>Tre Maaneder var gaaede hen, da der en Dag kom et Brev fra Sebastian, og dette\n fulgtes med Ugers eller Maaneders Mellemrum af adskillige andre. Det var gribende,\n med en Slags Galgenhumor glimrende skrevne Breve, som udtrykte Lidenskab og gav\n Fortvivlelse Luft. For allerførste Gang traadte her Lidenskaben mig i Møde, men en\n Lidenskab, der uden at have noget naturstridigt eller sensuelt Element, dog som\n stammende fra et Væsen af samme Køn, vakte min levende Uvilje, ja\n Modbydelighed.</p><span class="legacy-page-break"><span class="page-break-mark" id="71">|71|</span></span>\n <p><span class="p-number"></span>Sebastian skrev: »Jeg følte det som et Bedrag at modtage saa meget af dig uden at\n kunne give dig Noget igen; jeg syntes, det var en Nederdrægtighed at omgaas dig;\n jeg tror da at have handlet fuldkommen rigtigt i at bryde med dig. Dog sandt er\n det, jeg behøvede vel ikke at have gjort det, Omstændighederne og Tiden havde\n snart bevirket Bruddet«. Og i Følelsen af, at vore Veje nu delte sig, fortsatte\n han:</p>\n <div class="poetry">\n <div class="verse-line">Hic locus est, partes ubi se via findit in ambas.</div>\n <div class="verse-line">Dextera, quæ Ditis magni sub moenia tendit,</div>\n <div class="verse-line">Hac iter Elysium nobis; at læva malorum</div>\n <div class="verse-line">Exercet poenas et ad impia Tartara mittit.</div>\n </div>\n <p><span class="p-number"></span>Jeg kan for Øjeblikket ikke slaa mig selv ihjel; saasnart det bliver mig muligt,\n skal jeg gøre det.«</p>\n <p><span class="p-number"></span>Eller Sebastian skrev: »I den sidste Tid, vi omgikkes, var jeg ikke rigtigt klog,\n naar jeg talte med dig; jeg manglede al Ligevægt overfor dig; thi jeg var mig\n bevidst, at du spildte din kostbare Tid ved at tale med mig, og var tillige\n nedtrykt af Sorg over at vi maatte skilles. Jeg forsøgte da at gøre dig vred ved\n at lade, som om jeg tvivlede om dine Evner, ved at affektere Ligegyldighed og\n Haan; men det var Hundens Bjæf mod Maanen. Jeg maatte skille os ad saaledes, som\n det skete. At jeg skulde være saa barnagtig at bryde mig om en Fornærmelse af dig,\n kan du ikke selv tro. Jeg kan egentlig ikke angre det; thi jeg kunde ikke længere\n være dig til nogen Nytte; det mener du vist ogsaa selv; men jeg kan ikke undvære\n dig; min Kærlighed til dig er det eneste Livskraftige i mig; dit Liv har pulseret\n i mit.«</p>\n <p><span class="p-number"></span>Undertiden endte Brevene med et Udbrud af et Slags fortvivlet Lune, f. Eks.:\n »Vale! (Fanfare! Kolbøtter af Bajazzo!)«</p>\n <p><span class="p-number"></span>Men hvad enten Sebastian anslog den alvorlige eller den desperate Tone, det var\n mig nu umuligt at genoptage Om<span class="legacy-page-break"><span class="page-break-mark" id="72">|72|</span></span>gangen med ham. Jeg kunde ikke komme\n over det Skete, og jeg kunde ikke have en Ven, der var skinsyg, naar jeg talte med\n Andre. Fra jeg var vaagnet som aandeligt Individ, var al Skinsyge blevet mig en\n Afsky; men Skinsyge hos et mandligt Væsen paa et andet mandligt Væsen oprørte mig\n formelig. Jeg indsaa Sebastians store Fortrin, ærede hans Karakter, beundrede hans\n Kundskabsfylde; men jeg kunde ikke mere omgaas med ham, ikke engang gaa ved hans\n Side ned ad Gaden. Alle de inderlige og smukke Breve prellede af mod denne Uvilje.\n Noget i mit Sind var blevet stenhaardt som en Plante, der pludselig forstenes i\n Mineralvand.</p>\n <p><span class="p-number"></span>Der gik seks Aar, før vi atter traf hinanden. Vi mødtes da i simpel og oprigtig\n Hengivenhed. Den gamle Lidenskab hos Sebastian var forlængst usporligt forbi; han\n begreb den selv neppe mere. Og om end paa Afstand og uden nærmere Forbindelse\n vedblev vi at tænke paa hinanden med Velvilje og udvekslede nu og da vore Tanker,\n til Døden faa Aar efter bortrev ham, før han endnu havde naaet fuld Mandsalder og\n opfyldt et eneste af de Løfter, hans højtbegavede og arbejdsomme Ungdom havde\n givet.</p>\n</results>', 'title_of_current_document': 'Levned, 1 (1905)', 'breadcrumb': ['Levned, 1 (1905)'], 'titles': '<?xml version="1.0" ?><exception><path>/db/apps/brandes/xqueries/list_titles.xquery</path><message>exerr:ERROR expected a single value for order expression $opslag/descendant::tei:title ; found: 4</message></exception>', 'document_id': 'brandes_lv1_1905.xml', 'document_id_without_xml': 'brandes_lv1_1905', 'chapters_of_document': [{'name': 'Titelblad', 'header_no': 0, 'no': 'titelblad'}, {'name': 'Opdagelse af Verden', 'no': '1'}, {'name': 'Drengeaar', 'no': '2'}, {'name': 'Overgangsaar', 'no': '3'}, {'name': 'Ynglingeaar', 'no': '4'}, {'name': 'Første længere Udenrigsophold', 'no': '5'}, {'name': 'Ungdomsliv', 'no': '6'}, {'name': 'Andet længere Udenrigsophold', 'no': '7'}], 'chapters_and_sections_of_document': {'chapters_of_document': [{'name': 'Titelblad', 'header_no': 0, 'no': 'titelblad'}, {'name': 'Opdagelse af Verden', 'no': '1'}, {'name': 'Drengeaar', 'no': '2'}, {'name': 'Overgangsaar', 'no': '3'}, {'name': 'Ynglingeaar', 'no': '4'}, {'name': 'Første længere Udenrigsophold', 'no': '5'}, {'name': 'Ungdomsliv', 'no': '6'}, {'name': 'Andet længere Udenrigsophold', 'no': '7'}], 'page_is_available': True}, 'sections_of_chapter': [{'no': '1', 'section': '1.'}, {'no': '2', 'section': '2.'}, {'no': '3', 'section': '3.'}, {'no': '4', 'section': '4.'}, {'no': '5', 'section': '5.'}, {'no': '6', 'section': '6.'}, {'no': '7', 'section': '7.'}, {'no': '8', 'section': '8.'}, {'no': '9', 'section': '9.'}, {'no': '10', 'section': '10.'}, {'no': '11', 'section': '11.'}, {'no': '12', 'section': '12.'}, {'no': '13', 'section': '13.'}, {'no': '14', 'section': '14.'}, {'no': '15', 'section': '15.'}, {'no': '16', 'section': '16.'}, {'no': '17', 'section': '17.'}, {'no': '18', 'section': '18.'}, {'no': '19', 'section': '19.'}, {'no': '20', 'section': '20.'}, {'no': '21', 'section': '21.'}, {'no': '22', 'section': '22.'}, {'no': '23', 'section': '23.'}, {'no': '24', 'section': '24.'}, {'no': '25', 'section': '25.'}], 'sections_of_previous_chapter': [{'no': '1', 'section': '1.'}, {'no': '2', 'section': '2.'}, {'no': '3', 'section': '3.'}, {'no': '4', 'section': '4.'}, {'no': '5', 'section': '5.'}, {'no': '6', 'section': '6.'}, {'no': '7', 'section': '7.'}, {'no': '8', 'section': '8.'}, {'no': '9', 'section': '9.'}, {'no': '10', 'section': '10.'}, {'no': '11', 'section': '11.'}, {'no': '12', 'section': '12.'}, {'no': '13', 'section': '13.'}, {'no': '14', 'section': '14.'}, {'no': '15', 'section': '15.'}, {'no': '16', 'section': '16.'}, {'no': '17', 'section': '17.'}, {'no': '18', 'section': '18.'}, {'no': '19', 'section': '19.'}], 'is_last_section': False, 'is_last_chapter': False, 'no_of_chapters': 8, 'current_chapter': 2, 'current_named_chapter': 2, 'current_section': 0, 'current_section_and_chapter': 2, 'previous_chapter_name': 'Opdagelse af Verden', 'next_chapter_name': 'Overgangsaar', 'previous_section_name': 0, 'next_section_name': '1.', 'last_section_in_previous_chapter': 19, 'last_section_in_previous_chapter_name': '19.', 'titles_for_authors': [], 'page_is_available': True, 'id_of_title': {}, 'menu_by_not_cookie': None, 'html': None, 'title': 'Levned, 1 (1905)', 'note_list': [], 'notes_not_found': 0, 'variants_list': [], 'variants_not_found': 0, 'locale_name': 'da', 'search_string': '', 'next_chapter': 'Næste kapitel', 'previous_chapter': 'Forrige kapitel', 'next_section': 'Næste afsnit', 'previous_section': 'Forrige afsnit', 'no_title': '(uden titel)', 'get_location': <function smn_view.<locals>.get_location at 0x7fdb4023db70>} |