| {'layout': <chameleon.zpt.template.Macro object at 0x7fdb414bd2b8>, 'page_title': 'Home', 'smn': '<?xml version="1.0" ?><exception><path>/db/apps/brandes/xqueries/check_if_document_exists.xquery</path><message>err:XPTY0004 checking function parameter 2 in call transform:transform($opslag, doc("/db/apps/brandes/xslt/smn.xsl"), element {"parameters"} {\n element {"param"} {\n attribute {name} {\n query\n } \n attribute {value} {\n test\n } \n } \n } ): XPTY0004: The actual cardinality for parameter 2 does not match the cardinality declared in the function\'s signature: transform:transform($node-tree as node()*, $stylesheet as item(), $parameters as node()?) node()?. Expected cardinality: exactly one, got 0. [at line 13, column 45, source: /db/apps/brandes/xqueries/check_if_document_exists.xquery]</message></exception>', 'pages': '<results>\n <h2><span class="legacy-page-break"><span class="page-break-mark" id="274">|274|</span></span>VIII.</h2>\n <p><span class="p-number"></span>Det er da ogsaa under disse Ideers ugunstige Auspicier, at den Digter, der skulde blive\n Frankrigs største i dette Aarhundrede, først vandt sig et Navn. Tidsaandens Magt tvinger\n ham bort fra den voldsomme, næsten om de førshakspearske Digtere mindende Maneer i hans\n tidligste Romaner (»<span class="notelink" id="bibllinkNote0001" onclick="toggle(Note0001);"><span class="bibl">Bug\n Jargal</span><sup>[0001]</sup></span><span class="biblcontents" id="Note0001" style="display: none;">Victor Hugo: Bug-Jargal, roman, 1826.</span>«, »<span class="notelink" id="bibllinkNote0002" onclick="toggle(Note0002);"><span class="bibl">Han\n d’Islande</span><sup>[0002]</sup></span><span class="biblcontents" id="Note0002" style="display: none;">Victor Hugo: Han d’Islande, roman, 1823.</span>)«, og han begynder sin poetiske\n Løbebane som clerical Royalist i samme christelig-monarchiske Aand som <span class="notelink" id="persNamelinkNoteI" onclick="toggle(NoteI);"><span class="persName">Lamartine</span><sup>[I]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteI" style="display: none;">Alphonse de Lamartine (1790-1869): fransk forfatter, historiker og politiker. </span>. Det gjør et underligt Indtryk paa den\n yngre Slægt, der er voxet op i Begeistring for <span class="notelink" id="persNamelinkNoteII" onclick="toggle(NoteII);"><span class="persName">Hugo</span><sup>[II]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteII" style="display: none;">Victor Hugo (1802-1885): fransk forfatter, lyriker og dramatiker. </span>\n som Romantismens litterært-revolutionære Høvding og som den store landsforviste\n Republikaner, og der gaaer om med Stropher af »<span class="notelink" id="bibllinkNote0003" onclick="toggle(Note0003);"><span class="bibl">Les\n orientales</span><sup>[0003]</sup></span><span class="biblcontents" id="Note0003" style="display: none;">Victor Hugo: Les orientales, digtsamling, 1829.</span>« og af den i rent æsthetisk Henseende langtfra nok beundrede\n Digtsamling »<span class="notelink" id="bibllinkNote0004" onclick="toggle(Note0004);"><span class="bibl">Les châtiments</span><sup>[0004]</sup></span><span class="biblcontents" id="Note0004" style="display: none;">Victor Hugo: Châtiments, digtsamling, 1853.</span>« paa Læberne og i Hjertet, at\n finde ogsaa ham i denne Leir og gjenfinde dens Løsen og Stikord i hans første Ungdoms\n Poesier. Ikke at denne Skiften Standpunkt paa nogen Maade geraader ham til Skam, ikke at\n den, som Uforstand og Lavhed saa tidt har villet insinuere, har havt urene eller blot\n tilfældige Motiver. <span class="notelink" id="persNamelinkNoteIII" onclick="toggle(NoteIII);"><span class="persName">Hugos</span><sup>[III]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteIII" style="display: none;">Victor Hugo (1802-1885): fransk forfatter, lyriker og dramatiker. </span> Liv betegner den histo<span class="legacy-page-break"><span class="page-break-mark" id="275">|275|</span></span>riske Bevægelse, som den franske Litteratur overhovedet i Aarhundredets første\n Halvdel har foretaget.</p>\n <p><span class="p-number"></span>Han har selv paa den mest fyldestgjørende Maade i den sidste Fortale til sine »<span class="notelink" id="bibllinkNote0005" onclick="toggle(Note0005);"><span class="bibl">Oder og Ballader</span><sup>[0005]</sup></span><span class="biblcontents" id="Note0005" style="display: none;">Victor Hugo: Odes et ballades, digtsamling, 1828.</span>« udtalt sig derom. Han siger:\n »Historien falder gjerne i Ekstase over <span class="notelink" id="persNamelinkNoteIV" onclick="toggle(NoteIV);"><span class="persName">Michel Ney</span><sup>[IV]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteIV" style="display: none;">Michel Ney (1769-1815): fransk marskal, hertug, fyrste. Henrettet.</span>,\n der født Bødker blev Marechal af Frankrig og over <span class="notelink" id="persNamelinkNoteV" onclick="toggle(NoteV);"><span class="persName">Murat</span><sup>[V]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteV" style="display: none;">Joachim Murat (1767-1815): fransk konge af Neapel 1808-1815. Søn af en krovært; gift 1800 med Napoleons yngste søster Caroline; henrettet.</span>, der født Stalddreng blev Konge. At deres udgangspunkt var saa\n dunkelt, betragtes som en Adkomst mere til Agtelse og forhøier Glandsen af det Punkt,\n hvortil de ere naaede. Af alle de Stiger, der gaae fra Mørket til Lyset, er den, som det\n er vanskeligst og mest fortjenstligt at gaae op af, sikkert den, at være født Aristokrat\n og Royalist og blive Demokrat. At stige fra et Skur til et Palads, det er sjeldent og\n smukt, om man vil; at stige fra Vildfarelse til Sandhed, det er sjeldnere og mere smukt.\n Ved den første Stigning af disse to har man ved hvert Skridt, man har gjort, vundet Noget\n og forøget sit Velvære, sin Magt, sin Rigdom; ved den anden Opstigen er det lige modsat,\n […] der maa man bestandig med materielle Ofre betale sin aandelige Væxt […] og hvis det er\n sandt, at <span class="notelink" id="persNamelinkNoteVI" onclick="toggle(NoteVI);"><span class="persName">Murat</span><sup>[VI]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteVI" style="display: none;">Joachim Murat (1767-1815): fransk konge af Neapel 1808-1815. Søn af en krovært; gift 1800 med Napoleons yngste søster Caroline; henrettet.</span> med nogen Stolthed kunde lægge\n sin Postillonspidsk ved Siden af sit Kongescepter og sige: det var dermed, jeg begyndte,\n saa kan man visselig med mere billig Stolthed og med større indre Tilfredsstillelse <span class="legacy-page-break"><span class="page-break-mark" id="276">|276|</span></span> pege paa de royalistiske Oder, man har skrevet som Barn og Yngling og lægge\n dem ved Siden af de demokratiske Digte og Værker, man har forfattet som voxen Mand. Denne\n Stolthed er maaskee især berettiget, naar man, efter at Opstigningen var tilende, paa det\n høieste Trin af Lysets Stige har fundet Landsforvisning, og naar man kan datere denne\n Fortale fra Exilet.«</p>\n <p><span class="p-number"></span>Lad os da i disse <span class="notelink" id="persNamelinkNoteVII" onclick="toggle(NoteVII);"><span class="persName">Hugos</span><sup>[VII]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteVII" style="display: none;">Victor Hugo (1802-1885): fransk forfatter, lyriker og dramatiker. </span> første Oder mindre studere\n Digteren end den Tidsalder, i hvilken de bleve til. De gjennemgaae hele Frankrigs Historie\n fra 1789 til henimod 1825 og indeholde det hele System af Synsmaader, der under\n Restaurationen var det officielle. I dem af dem, der behandle Revolutionen, er der ligesom\n i de tilsvarende Digte hos <span class="notelink" id="persNamelinkNoteVIII" onclick="toggle(NoteVIII);"><span class="persName">Lamartine</span><sup>[VIII]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteVIII" style="display: none;">Alphonse de Lamartine (1790-1869): fransk forfatter, historiker og politiker. </span> to\n Ord, der forekomme hyppigere end alle andre, det er Ordene: Bødler og Ofre. Man seer i\n Revolutionens Historie ikke Andet. For Revolutionens ledende Aander gives der kun een\n Betegnelse: Bødler, Conventet betegnes som skabt af Djævelen (Liv. I, Ode 4), og hvor\n lidet <span class="notelink" id="persNamelinkNoteIX" onclick="toggle(NoteIX);"><span class="persName">Hugo</span><sup>[IX]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteIX" style="display: none;">Victor Hugo (1802-1885): fransk forfatter, lyriker og dramatiker. </span> end ellers ynder den hedenske Mythologi,\n kan han dog ikke undvære Anarchiets »Hydra«, naar det gjælder om at skildre\n Revolutionstilstandenes Sorthed. For Revolutionens Fjender derimod er Betegnelsen Ofre den\n staaende, <span class="notelink" id="placeNamelinkNotea" onclick="toggle(Notea);"><span class="placeName">Vendéens</span><sup>[a]</sup></span><span class="placeNamecontents" id="Notea" style="display: none;">Vendée, departement og flod i Frankrig.</span> Opstand forherliges i hvert andet\n af Digtene, og der helliges dens Helte og Heltinder hele Oder (f. Ex. »<span class="notelink" id="bibllinkNote0006" onclick="toggle(Note0006);"><span class="bibl">La <span class="notelink" id="placeNamelinkNoteb" onclick="toggle(Noteb);"><span class="placeName">Vendée</span><sup>[b]</sup></span><span class="placeNamecontents" id="Noteb" style="display: none;">Vendée, departement og flod i Frankrig.</span></span><sup>[0006]</sup></span><span class="biblcontents" id="Note0006" style="display: none;">Victor Hugo: La Vendée, Odes et ballades, ode, 1828.</span>«, »<span class="notelink" id="bibllinkNote0007" onclick="toggle(Note0007);"><span class="bibl">Quiberon</span><sup>[0007]</sup></span><span class="biblcontents" id="Note0007" style="display: none;">Victor Hugo: Quiberon, Odes et ballades, ode, 1828.</span>«, »<span class="notelink" id="bibllinkNote0008" onclick="toggle(Note0008);"><span class="bibl">Mlle <span class="legacy-page-break"><span class="page-break-mark" id="277">|277|</span></span>\n Sombreuil</span><sup>[0008]</sup></span><span class="biblcontents" id="Note0008" style="display: none;">Victor Hugo: La mort de Mademoiselle de Sombreuil, Odes et ballades, ode, 1828.</span>«). Skafottet staaer bestandigt for\n Digterens Phantasi og er den stadige Gjenstand for hans Forbandelser, naar han ikke selv,\n som i Oden »<span class="notelink" id="bibllinkNote0009" onclick="toggle(Note0009);"><span class="bibl">Le dévouement</span><sup>[0009]</sup></span><span class="biblcontents" id="Note0009" style="display: none;">Victor Hugo: Le dévouement, Odes et ballades, ode, 1828.</span>« (Liv. IV, Ode 4), lader sig\n henrive til i egen Person at ønske Martyriet, »da Martyrens Engel er den skjønneste af de\n Engle, der bringe Sjælene op til Himlen«. I <span class="notelink" id="persNamelinkNoteX" onclick="toggle(NoteX);"><span class="persName">Chateaubriands</span><sup>[X]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteX" style="display: none;">François-René, vicomte de Chateaubriand (1768-1848): fransk forfatter og diplomat. </span> Spor gaaer\n <span class="notelink" id="persNamelinkNoteXI" onclick="toggle(NoteXI);"><span class="persName">Hugo</span><sup>[XI]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteXI" style="display: none;">Victor Hugo (1802-1885): fransk forfatter, lyriker og dramatiker. </span> saa tilbage til den romerske Oldtids\n christne Martyrer og skildrer i ikke mindre end fire Oder (»<span class="notelink" id="bibllinkNote0010" onclick="toggle(Note0010);"><span class="bibl">Le repas libre</span><sup>[0010]</sup></span><span class="biblcontents" id="Note0010" style="display: none;">Victor Hugo: Le repas libre, Odes et ballades, ode, 1828.</span>«, »<span class="notelink" id="bibllinkNote0011" onclick="toggle(Note0011);"><span class="bibl">l’homme heureux</span><sup>[0011]</sup></span><span class="biblcontents" id="Note0011" style="display: none;">Victor Hugo: L’Homme heureux, Odes et ballades, ode, 1828.</span>«, »<span class="notelink" id="bibllinkNote0012" onclick="toggle(Note0012);"><span class="bibl">Le chant du cirque</span><sup>[0012]</sup></span><span class="biblcontents" id="Note0012" style="display: none;">Victor Hugo: Le chant du cirque, Odes et ballades, ode, 1828.</span>«,\n »<span class="notelink" id="bibllinkNote0013" onclick="toggle(Note0013);"><span class="bibl">Un chant de fête de\n Néron</span><sup>[0013]</sup></span><span class="biblcontents" id="Note0013" style="display: none;">Victor Hugo: Un chant de fête de Néron, Odes et ballades, ode, 1828.</span>«) Martyrernes kvalfulde Triumpher over den\n raa og vellystige Grusomhed, for hvilken de udvortes talt bukke under, og Symboliken er\n her den samme som hos <span class="notelink" id="persNamelinkNoteXII" onclick="toggle(NoteXII);"><span class="persName">Chateaubriand</span><sup>[XII]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteXII" style="display: none;">François-René, vicomte de Chateaubriand (1768-1848): fransk forfatter og diplomat. </span>. Det er den rettroende Adelsmand og Præst, hvis Død paa\n Valpladsen eller under Guillotinen billedligt fremstilles under Form af Slagterierne paa\n det antike Circus. Til de smukkeste af disse Digte hører det, som besynger en lille Kreds\n af skyldfrie unge Piger, der efter en aarelang Fængsling bleve henrettede uden Lov og Dom\n under Terrorismen paa en aldeles løs og falsk Mistanke om at have vist Glæde ved\n Preussernes Indrykning i deres By (»<span class="notelink" id="bibllinkNote0014" onclick="toggle(Note0014);"><span class="bibl">Les vierges de\n <span class="notelink" id="placeNamelinkNotec" onclick="toggle(Notec);"><span class="placeName">Verdun</span><sup>[c]</sup></span><span class="placeNamecontents" id="Notec" style="display: none;">Verdun, by i Frankrig.</span></span><sup>[0014]</sup></span><span class="biblcontents" id="Note0014" style="display: none;">Victor Hugo: Les vierges de Verdun, Odes et ballades, ode, 1828.</span>«). <span class="notelink" id="persNamelinkNoteXIII" onclick="toggle(NoteXIII);"><span class="persName">Hugo</span><sup>[XIII]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteXIII" style="display: none;">Victor Hugo (1802-1885): fransk forfatter, lyriker og dramatiker. </span>\n søger at sværte Conventets Tribunal end yderligere end nødvendigt ved at paadigte\n Anklageren <span class="notelink" id="persNamelinkNoteXIV" onclick="toggle(NoteXIV);"><span class="persName">Fouquier-Tinville</span><sup>[XIV]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteXIV" style="display: none;">Antoine Quentin Fouquier-Tinville (1746-1895): fransk offentlig anklager under Revolutionen. Henrettet.</span>\n en uren Tilbøielighed for sine Ofre og lade ham gjøre dem krænkende Tilbud, men selv uden\n uhi<span class="legacy-page-break"><span class="page-break-mark" id="278">|278|</span></span>storiske Tilsætninger var disse unge Kvinders Død saa oprørende, deres\n Skjæbne saa tragisk og deres Optræden saa yndefuld og værdig, at de vel havde fortjent et\n digterisk Mindesmærke, ja et endnu bedre end det, de fik af <span class="notelink" id="persNamelinkNoteXV" onclick="toggle(NoteXV);"><span class="persName">Hugo</span><sup>[XV]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteXV" style="display: none;">Victor Hugo (1802-1885): fransk forfatter, lyriker og dramatiker. </span>.<sup>*)</sup><span class="realnote"><sup>*\n </sup></span>\n <div class="authorNote"><sup>*) </sup>Hvo der interesserer sig for\n deres virkelige Historie kan finde den fortalt efter Original-Manuscripter i <span class="notelink" id="persNamelinkNoteXVI" onclick="toggle(NoteXVI);"><span class="persName">Cuvillier-Fleury’s</span><sup>[XVI]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteXVI" style="display: none;">Alfred Auguste Cuvillier-Fleury (1802-1887): fransk skribent. </span> »Portraits\n politiques« 1851, 377 ff.</div> Men er Digterens\n Pathos nu fuldt berettiget i Tilfælde som dette, hvor Revolutionen viste sig fra sin mørke\n og uretfærdige Side overfor Ungdom og Uskyld, saa bliver den besynderlig skurrende og\n falsk, saasnart hans Doctriner komme med i Spillet. Den Tone, hvori han taler om\n Kongedømmet og Kongeherligheden, er rent ulidelig. I Oden »<span class="notelink" id="bibllinkNote0015" onclick="toggle(Note0015);"><span class="bibl">Ludvig d. 17de</span><sup>[0015]</sup></span><span class="biblcontents" id="Note0015" style="display: none;">Victor Hugo: Louis XVII, Odes et ballades, ode, 1828.</span>« opfordrer Gud Serapherne, Propheterne og Erkeenglene til at neie\n sig for den nysankomne Tronfølger: »courbez-vous, c’est un Roi«, ja, ikke nok hermed, Gud\n selv tiltaler ham ved hans Titel, ikke ved hans Navn: »O Roi!« og minder ham om, at Guds\n egen Søn var en Konge med Tornekrone som han. I Digtet i Anledning af <span class="notelink" id="persNamelinkNoteXVII" onclick="toggle(NoteXVII);"><span class="persName">Greven af Chambords</span><sup>[XVII]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteXVII" style="display: none;">Henri (5.), greve af Chambord (1820-1883): fransk tronprætendent. Barnebarn af Karl 10., hertug af Bordeaux.</span> Daab hedder det endnu\n stærkere: »Gud har givet os en af sine Engle, <em>ligesom han i gamle Dage gav os sin\n Søn</em>«, og der mindes om, at det Vand af <span class="notelink" id="placeNamelinkNoted" onclick="toggle(Noted);"><span class="placeName">Jordans\n Flod</span><sup>[d]</sup></span><span class="placeNamecontents" id="Noted" style="display: none;">Jordanfloden, flod i Israel og Jordan.</span>, som <span class="notelink" id="persNamelinkNoteXVIII" onclick="toggle(NoteXVIII);"><span class="persName">Chateaubriand</span><sup>[XVIII]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteXVIII" style="display: none;">François-René, vicomte de Chateaubriand (1768-1848): fransk forfatter og diplomat. </span> har bragt hjem med, og hvormed Barnet døbes, er det Samme,\n hvormed Jesus <span class="legacy-page-break"><span class="page-break-mark" id="279">|279|</span></span> blev døbt; Himlen har, siges der, villet, »at den beroligede\n Verden allerede paa Daabens Vand skulde kunne kjende en <em>Frelser</em>«. I Digtet\n »<span class="notelink" id="bibllinkNote0016" onclick="toggle(Note0016);"><span class="bibl">Visionen</span><sup>[0016]</sup></span><span class="biblcontents" id="Note0016" style="display: none;">Victor Hugo: Vision, Odes et ballades, ode, 1828.</span>« stævnes endelig det 18de Aarhundrede for Guds\n Domstol, anklages, fordi det, »stolt af sine Videnskaber, har leet af de Dogmer, som\n bevare Lovene og de gode Sæder«, og da det frygtsomt udtaler et Haab om, at Fremtiden vil\n stille det i et mildere Lys, udtales Fordømmelsesdommen over det, og »det skyldige\n Aarhundrede« stødes ned i Afgrunden, forfulgt endnu i sit Fald af Dommerens ubønhørlige\n Røst.</p>\n <p><span class="p-number"></span>Dommene over <span class="notelink" id="persNamelinkNoteXIX" onclick="toggle(NoteXIX);"><span class="persName">Napoleon</span><sup>[XIX]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteXIX" style="display: none;"> Napoleon 1. (1769-1821): fransk kejser 1804-1814 og 1815. F. Napoléon Buonaparte. Officer og førstekonsul fra 1799.</span>, der benævnes Buonaparte,\n svare til det Synspunkt, under hvilket Revolutionen sees, han er Despoten, den blodige\n Soldat, der har myrdet <span class="notelink" id="persNamelinkNoteXX" onclick="toggle(NoteXX);"><span class="persName">Enghien</span><sup>[XX]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteXX" style="display: none;">Louis Antoine Henri de Bourbon Enghien (1772-1804): fransk hertug. Henrettet på Napoleon 1.s ordre.</span>, og atter og atter gjentages det med Allusion til Bourbonernes\n Vaaben, at Lillier er bedre end Laurbær. Som Ven af <span class="notelink" id="persNamelinkNoteXXI" onclick="toggle(NoteXXI);"><span class="persName">Enghien</span><sup>[XXI]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteXXI" style="display: none;">Louis Antoine Henri de Bourbon Enghien (1772-1804): fransk hertug. Henrettet på Napoleon 1.s ordre.</span> og som fordreven\n Kongesøn forherliges den Søn af <span class="notelink" id="persNamelinkNoteXXII" onclick="toggle(NoteXXII);"><span class="persName">Gustav d. 4de\n Adolph</span><sup>[XXII]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteXXII" style="display: none;"> Gustav 4. Adolf (1778-1837): konge af Sverige 1792-1809. </span>, der som fordreven Repræsentant for de faldne Troner levede i Frankrig\n under Restaurationen (Liv. III Ode 5). Endelig hæves naturligvis Bourbonerne selv til\n Skyerne. Alle deres Familiebegivenheder (Fødsel, Daab, Død, Tronbestigelse, Salvning af en\n Bourbon) behandles som verdensrystende Hændelser. I Anledning af den forkastelige Krig,\n som Frankrig i den europæiske Reactions Tjeneste under <span class="notelink" id="persNamelinkNoteXXIII" onclick="toggle(NoteXXIII);"><span class="persName">Chateaubriands</span><sup>[XXIII]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteXXIII" style="display: none;">François-René, vicomte de Chateaubriand (1768-1848): fransk forfatter og diplomat. </span> Indflydelse førte\n i Spanien, <span class="legacy-page-break"><span class="page-break-mark" id="280">|280|</span></span> forherliges Kongemagten ikke blot i og for sig som et Vidunder,\n men Kongen skildres udtrykkelig som Krigsherre, som støttende sig til Sværdets Magt, og\n det hedder, at Kongemagten uundgaaeligt har Krigen til Ledsager:</p>\n <div class="poetry">\n <div class="verse-line">Il faut comme un soldat, qu’un prince ait une épée;</div>\n <div class="verse-line">Il faut des factions quand l’astre impur a lui,</div>\n <div class="verse-line">Que nuit et jour, bravant leur attente trompée,</div>\n <div class="verse-line">Un glaive veille auprès<span class="textcriticalnote annotation-marker" id="appnotelinkAppA" onclick="toggle(AppA);">†</span> <span class="appnotecontents" id="AppA" style="display: none;">auprès] auprés <em>A</em>. </span> de lui;</div>\n <div class="verse-line">Ou que de son armée il se fasse un Cortège<span class="textcriticalnote annotation-marker" id="appnotelinkAppB" onclick="toggle(AppB);">†</span> <span class="appnotecontents" id="AppB" style="display: none;">Cortège] Cortége <em>A</em>. </span>.</div>\n <div class="verse-line">Que son fier palais se protège</div>\n <div class="verse-line">D’un camp au front étincelant;</div>\n <div class="verse-line"><em>Car de la Royauté la Guerre est la compagne</em>,</div>\n <div class="verse-line">On ne peut te briser, sceptre de Charlemagne,</div>\n <div class="verse-line">Sans briser le fer de Roland!</div>\n </div>\n <p><span class="p-number"></span>Det kan da ikke undre, at alle disse Oder have Mottoer af Bibelen, af religiøse Digte,\n men først og sidst af <span class="notelink" id="persNamelinkNoteXXVI" onclick="toggle(NoteXXVI);"><span class="persName">Chateaubriands</span><sup>[XXVI]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteXXVI" style="display: none;">François-René, vicomte de Chateaubriand (1768-1848): fransk forfatter og diplomat. </span> »<span class="notelink" id="bibllinkNote0017" onclick="toggle(Note0017);"><span class="bibl">Martyrer</span><sup>[0017]</sup></span><span class="biblcontents" id="Note0017" style="display: none;">François-René, vicomte de Chateaubriand: Les martyrs, ou le triomphe de la religion chrétienne, vol. 1-2, epopé (heltedigt), 1809.</span>«, hvilken sidste Composition behersker\n Samtiden saa stærkt, at de yngre Digtere endog sætte en Ære i at omskrive hele Sider af\n den paa Vers.<sup>*)</sup><span class="realnote"><sup>*\n </sup></span>\n <div class="authorNote"><sup>*) </sup>Se f. Ex. <span class="notelink" id="persNamelinkNoteXXVII" onclick="toggle(NoteXXVII);"><span class="persName">Émile Deschamps</span><sup>[XXVII]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteXXVII" style="display: none;">Émile Deschamps (1791-1871): fransk forfatter. Bror til Antoine Francois Deschamps.</span>: »<span class="notelink" id="bibllinkNote0018" onclick="toggle(Note0018);"><span class="bibl">Poésies</span><sup>[0018]</sup></span><span class="biblcontents" id="Note0018" style="display: none;">Antoine Francois (Antony) Deschamps, Émile Deschamps: Poésies, digtsamling, 1841.</span>«, Udg. af 1841 S. 124 »<span class="notelink" id="bibllinkNote0019" onclick="toggle(Note0019);"><span class="bibl">Une page des martyrs</span><sup>[0019]</sup></span><span class="biblcontents" id="Note0019" style="display: none;">Antoine Francois (Antony) Deschamps, Émile Deschamps: Une page des martyrs, Poésies, digt, 1841.</span>«, »<span class="notelink" id="bibllinkNote0020" onclick="toggle(Note0020);"><span class="bibl">Autre</span><sup>[0020]</sup></span><span class="biblcontents" id="Note0020" style="display: none;">Antoine Francois (Antony) Deschamps, Émile Deschamps: Autre, Poésies, digt, 1841.</span>«\n etc.</div> Og som <span class="notelink" id="persNamelinkNoteXXVIII" onclick="toggle(NoteXXVIII);"><span class="persName">Lamartine</span><sup>[XXVIII]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteXXVIII" style="display: none;">Alphonse de Lamartine (1790-1869): fransk forfatter, historiker og politiker. </span> til\n <span class="notelink" id="persNamelinkNoteXXIX" onclick="toggle(NoteXXIX);"><span class="persName">Bonald</span><sup>[XXIX]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteXXIX" style="display: none;">Louis de Bonald (1754-1840): fransk politisk skribent og filosof. </span> rettede sin Ode »<span class="notelink" id="bibllinkNote0021" onclick="toggle(Note0021);"><span class="bibl">Geniet</span><sup>[0021]</sup></span><span class="biblcontents" id="Note0021" style="display: none;">Alphonse de Lamartine: Le Génie (à Bonald), Méditations poétiques, 2. udg., digt, 1820.</span>«, saaledes dedicerer <span class="notelink" id="persNamelinkNoteXXX" onclick="toggle(NoteXXX);"><span class="persName">Hugo</span><sup>[XXX]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteXXX" style="display: none;">Victor Hugo (1802-1885): fransk forfatter, lyriker og dramatiker. </span> til <span class="notelink" id="persNamelinkNoteXXXI" onclick="toggle(NoteXXXI);"><span class="persName">Chateaubriand</span><sup>[XXXI]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteXXXI" style="display: none;">François-René, vicomte de Chateaubriand (1768-1848): fransk forfatter og diplomat. </span> en Ode af samme\n Navn, hvori det hedder om ham, at han lider »Geniets og Dydens dobbelte Martyrium.« Til\n <span class="notelink" id="persNamelinkNoteXXXII" onclick="toggle(NoteXXXII);"><span class="persName">Lamartine</span><sup>[XXXII]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteXXXII" style="display: none;">Alphonse de Lamartine (1790-1869): fransk forfatter, historiker og politiker. </span> ere flere af Digtene ret<span class="legacy-page-break"><span class="page-break-mark" id="281">|281|</span></span>tede – <span class="notelink" id="persNamelinkNoteXXXIII" onclick="toggle(NoteXXXIII);"><span class="persName">Hugo</span><sup>[XXXIII]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteXXXIII" style="display: none;">Victor Hugo (1802-1885): fransk forfatter, lyriker og dramatiker. </span> skriver, at han vil staae\n paa samme Stridsvogn som han, <span class="notelink" id="persNamelinkNoteXXXIV" onclick="toggle(NoteXXXIV);"><span class="persName">Lamartine</span><sup>[XXXIV]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteXXXIV" style="display: none;">Alphonse de Lamartine (1790-1869): fransk forfatter, historiker og politiker. </span>\n skal føre Landsen, han styre Hestene – og disse Digte høre til de interessanteste, dels\n fordi de ere overordentligt skjønne og vidne om <span class="notelink" id="persNamelinkNoteXXXV" onclick="toggle(NoteXXXV);"><span class="persName">Hugos</span><sup>[XXXV]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteXXXV" style="display: none;">Victor Hugo (1802-1885): fransk forfatter, lyriker og dramatiker. </span> paa engang ærbødige og broderlige Forhold til den ældre Digter, dels\n fordi i dem jævnsides med de religiøse og sociale Anskuelser <em>æsthetiske</em>\n Synsmaader bryde frem. I alle Digtene lægger det sig for Dagen, hvor alvorligt den unge\n Digter har opfattet sit Kald. Dette Kald betegnes overalt som Prophetens. En Seer, en\n Folkenes Hyrde er Digteren, ja om <span class="notelink" id="persNamelinkNoteXXXVI" onclick="toggle(NoteXXXVI);"><span class="persName">Lamartine</span><sup>[XXXVI]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteXXXVI" style="display: none;">Alphonse de Lamartine (1790-1869): fransk forfatter, historiker og politiker. </span> hedder det, at man skulde troe, Gud havde aabenbaret sig for ham\n Ansigt til Ansigt. Men i Digtene til denne sidste sees det skarpest, hvorledes <span class="notelink" id="persNamelinkNoteXXXVII" onclick="toggle(NoteXXXVII);"><span class="persName">Hugo</span><sup>[XXXVII]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteXXXVII" style="display: none;">Victor Hugo (1802-1885): fransk forfatter, lyriker og dramatiker. </span> opfatter den nye Poesies Stilling og Forhold til det\n 18de Aarhundredes. Denne hans Opfattelse har en slaaende Analogi med Maaden, hvorpaa ved\n Aarhundredets Begyndelse hos os <span class="notelink" id="persNamelinkNoteXXXVIII" onclick="toggle(NoteXXXVIII);"><span class="persName">Oehlenschlæger</span><sup>[XXXVIII]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteXXXVIII" style="display: none;">Adam Oehlenschläger (1779-1850): dansk forfatter og dramatiker. </span> og hans Venner opfattede deres Stilling overfor <span class="notelink" id="persNamelinkNoteXXXIX" onclick="toggle(NoteXXXIX);"><span class="persName">Baggesen</span><sup>[XXXIX]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteXXXIX" style="display: none;">Jens Baggesen (1764-1826): dansk forfatter. </span>. Man gjennemlæse f. Ex. Digtet »<span class="notelink" id="bibllinkNote0022" onclick="toggle(Note0022);"><span class="bibl">Lyren og Harpen</span><sup>[0022]</sup></span><span class="biblcontents" id="Note0022" style="display: none;">Victor Hugo: La lyre et la harpe, Odes et ballades, ode, 1828.</span>« (Liv. IV, Ode 2). Lyren betegner\n den forgangne Epoches letsindige og letfærdige Poesi, der opfordrer til Livsnydelse,\n besynger Jupiter, Mars, Apollo og Eros og lærer en aandfuld Epicuræisme, i Harpens Toner\n derimod klinger Opfordringen til at vaage og bede, til at tænke paa Livets Alvor og paa\n Døden, til at støtte og hjælpe sin vak<span class="legacy-page-break"><span class="page-break-mark" id="282">|282|</span></span>lende Broder. Digtet er helliget »M.\n Alph. de L.«; allerede Ordet Harpe maatte lede Tanken hen paa <span class="notelink" id="persNamelinkNoteXL" onclick="toggle(NoteXL);"><span class="persName">Lamartine</span><sup>[XL]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteXL" style="display: none;">Alphonse de Lamartine (1790-1869): fransk forfatter, historiker og politiker. </span>. Man finder her i mere kunstneriske\n Former og med større Dannelse den samme aandelige Bevægelse, der hos os aabenbarer sig i\n <span class="notelink" id="persNamelinkNoteXLI" onclick="toggle(NoteXLI);"><span class="persName">Grundtvigs</span><sup>[XLI]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteXLI" style="display: none;">N.F.S. Grundtvig (1783-1872): dansk forfatter, præst og historiker. </span> tidligste Digte.</p>\n <p><span class="p-number"></span>Men denne Opposition mod Fortiden fører os til et Punkt, der fordrer nogen Dvælen, nemlig\n den nye Skoles Stilling til Autoritetsprincipet i <em>Litteraturen</em>, der jo netop\n fordrede Respect for Fortiden, dens Mænd og dens Former.</p>\n <p><span class="p-number"></span>Jeg har før bemærket,<sup>*)</sup><span class="realnote"><sup>*\n </sup></span>\n <div class="authorNote"><sup>*) </sup><span class="notelink" id="bibllinkNote0023" onclick="toggle(Note0023);"><span class="bibl">»Emigrantlitteraturen«</span><sup>[0023]</sup></span><span class="biblcontents" id="Note0023" style="display: none;">Georg Morris Cohen Brandes: Emigrantlitteraturen. Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur, vol. 1, litteraturhistorie, 1872.</span> S. 31.</div> at\n Franskmændenes store politiske og sociale Revolution ikke havde strakt sig til den\n litterære <em>Form</em>. Hvad Litteraturens Former angaaer, var der ingen Nødvendighed\n for at gjenoprette Autoritetsprincipet; thi her var det aldrig blevet fældet. Paa intet\n Punkt ere Franskmændene mindre revolutionære end paa det litterære Omraade. Det franske\n Akademi er den eneste Institution i Landet, der har holdt sig fra <span class="notelink" id="persNamelinkNoteXLII" onclick="toggle(NoteXLII);"><span class="persName">Richelieus</span><sup>[XLII]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteXLII" style="display: none;">Armand-Jean du Plessis de Richelieu (1585-1642): fransk kardinal og statsmand. Minister under Ludvig 13.; grundlægger af Det Franske Akademi 1635.</span> Dage til vore, og den\n har holdt sig med samme Navn og samme Formaal, ja med samme Medlemsantal. I Litteraturen\n kaldtes Autoritetsprincipet Klassiciteten, og langt fra at svækkes ved Revolutionen havde\n Klassiciteten snarere vundet ny Styrke under den. Revolutionen er en klassisk fransk\n Tragoedie. Som alle andre <span class="legacy-page-break"><span class="page-break-mark" id="283">|283|</span></span> franske Sørgespil drapperer den sine Helte paa\n græsk og romersk; de efterligne i Stil og Sprog den romerske Oldtids Republicanere, og det\n er charakteristisk nok Revolutionens mest litterært udviklede og dannede Helte,\n Girondinerne, der optage det antike »Du« og den antike Benævnelse »Borger«. Jacobineren\n nedstammer i lige Linie fra <span class="notelink" id="persNamelinkNoteXLIII" onclick="toggle(NoteXLIII);"><span class="persName">Corneille</span><sup>[XLIII]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteXLIII" style="display: none;">Pierre Corneille (1606-1684): fransk digter og dramatiker (tragedier). </span> og\n <span class="notelink" id="persNamelinkNoteXLIV" onclick="toggle(NoteXLIV);"><span class="persName">Racine</span><sup>[XLIV]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteXLIV" style="display: none;">Jean Racine (1639-1699): fransk dramatiker. </span>: samme Togastil, samme oratoriske Sving,\n samme Forkjærlighed for det Lakoniske og Sublime. Jakobineren er, som han etsteds, jeg\n troer i en fransk Avisartikel, i Spøg er bleven kaldt »et klassisk Dyr«. Med samme\n Lidenskab, hvormed <span class="notelink" id="persNamelinkNoteXLV" onclick="toggle(NoteXLV);"><span class="persName">Cromwells</span><sup>[XLV]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteXLV" style="display: none;">Oliver Cromwell (1599-1658): engelsk statsmand. Lord Protector af England, Irland og Skotland 1653-58.</span> Soldater\n forvandlede sig til gamle Hebræere, optoge deres Navne og sang deres Psalmer, omskabte\n Revolutionens Franskmænd sig til antike Romere, og naar Jacobineren <span class="notelink" id="persNamelinkNoteXLVI" onclick="toggle(NoteXLVI);"><span class="persName">David</span><sup>[XLVI]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteXLVI" style="display: none;">Jacques-Louis David (1748-1825): fransk maler. </span>, <span class="notelink" id="persNamelinkNoteXLVII" onclick="toggle(NoteXLVII);"><span class="persName">Robespierres</span><sup>[XLVII]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteXLVII" style="display: none;">Maximilien de Robespierre (1758-1794): fransk advokat, revolutionær og leder af Nationalkonventets Velfærdsudvalg. Guillotineret.</span> nære Ven, forlod sin Plads i den lovgivende Forsamling for paa\n Lærredet at fremstille Horatierne eller <span class="notelink" id="persNamelinkNoteXLVIII" onclick="toggle(NoteXLVIII);"><span class="persName">Brutus</span><sup>[XLVIII]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteXLVIII" style="display: none;">Marcus Junius Brutus (85 f.Kr.-42 f.Kr.): romersk politiker. Deltog i drabet på Julius Cæsar 44 f.Kr. Begik selvmord.</span>, der udstilledes 1791, kunde han uden videre tage sine Omgivelser til\n Modeller; han behøvede som Maler ikke at gaae et Skridt ud af sin Tid.</p>\n <p><span class="p-number"></span>Ganske som den klassiske franske Tragoedie, da den opstod, havde vraget at bygge paa\n Landets egen historiske Grund, og ved et Brud med al Frankrigs historiske Tradition havde\n henlagt sin Scene til det fjerne <span class="notelink" id="placeNamelinkNotee" onclick="toggle(Notee);"><span class="placeName">Rom</span><sup>[e]</sup></span><span class="placeNamecontents" id="Notee" style="display: none;">Rom, by i Italien (enkelte steder hos GB betegner "Rom" Romerriget i århundrederne før og efter Kristus. Andre steder betegner det pavemagten eller den katolske kirke).</span> i den fjerne,\n abstract forstaaede Oldtid, saaledes havde Revolutionen uden Hensyn til de givne\n historiske Forudsæt<span class="legacy-page-break"><span class="page-break-mark" id="284">|284|</span></span>ninger, til Frankrig, som det var og forelaa, taget den\n fjerne, abstract forstaaede Oldtid og dens under saa ganske andre Forhold opstaaede\n Republiker til umiddelbart Mønster. De nye Graccher og Horatier copierede de gamle.\n <span class="notelink" id="persNamelinkNoteXLIX" onclick="toggle(NoteXLIX);"><span class="persName">Mme Rolands</span><sup>[XLIX]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteXLIX" style="display: none;">Jeanne Manon Roland (1754-1793): fransk republikanerinde. Født Phlipon. Holdt politisk ”salon” i Paris for girondinerne; guillotineret under Revolutionen.</span> Breve til <span class="notelink" id="persNamelinkNoteL" onclick="toggle(NoteL);"><span class="persName">Buzot</span><sup>[L]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteL" style="display: none;">Francois Buzot (1760-1794): fransk politiker og revolutionær. Begik selvmord.</span> have som tidt bemærket en romersk Høihed i Stilen.\n Directoriets Damer toge snart <span class="notelink" id="persNamelinkNoteLI" onclick="toggle(NoteLI);"><span class="persName">Cornelia</span><sup>[LI]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteLI" style="display: none;"> Cornelia (2. årh f. Kr.): romersk kvinde. Mor til brødrene Gracchus.</span>, snart\n <span class="notelink" id="persNamelinkNoteLII" onclick="toggle(NoteLII);"><span class="persName">Aspasia</span><sup>[LII]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteLII" style="display: none;"> Aspasia (400-tallet f.Kr.): græsk hetære i Athen. Kaldt »Aspasia fra Milet«. Statsmanden Perikles’ veninde.</span> til Mønster, selv i Klædedragt. I <span class="notelink" id="persNamelinkNoteLIII" onclick="toggle(NoteLIII);"><span class="persName">Napoleons</span><sup>[LIII]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteLIII" style="display: none;"> Napoleon 1. (1769-1821): fransk kejser 1804-1814 og 1815. F. Napoléon Buonaparte. Officer og førstekonsul fra 1799.</span> tidligste Breve til <span class="notelink" id="persNamelinkNoteLIV" onclick="toggle(NoteLIV);"><span class="persName">Josephine</span><sup>[LIV]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteLIV" style="display: none;">Joséphine Tascher de la Pagerie Beauharnais (1763-1814): fransk kejserinde 1804. Napoleon 1.s hustru, gift 1796 (hendes 2.ægteskab), skilt 1809.</span> føler man\n sproglig Paavirkning af romerske Forbilleder, og selv da han intet Forbillede mere\n behøver, er hans Udtryksmaade klassisk som hans Profil. Ogsaa hans Smag var klassisk: man\n kjender hans Forkjærlighed for »Reglerne« og for <span class="notelink" id="persNamelinkNoteLV" onclick="toggle(NoteLV);"><span class="persName">Corneille</span><sup>[LV]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteLV" style="display: none;">Pierre Corneille (1606-1684): fransk digter og dramatiker (tragedier). </span>. Selv de Skribenter, der under hans Regjering gjøre Tilløb til en\n Slags Opposition, som <span class="notelink" id="persNamelinkNoteLVI" onclick="toggle(NoteLVI);"><span class="persName">Raynouard</span><sup>[LVI]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteLVI" style="display: none;">François Raynouard (1761-1836): fransk forfatter og litteraturhistoriker. </span>, holde sig\n strengt til det klassiske Spor. Den, der sammenligner <span class="notelink" id="persNamelinkNoteLVII" onclick="toggle(NoteLVII);"><span class="persName">Werner’s</span><sup>[LVII]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteLVII" style="display: none;">Zacharias Werner (1768-1823): tysk forfatter og dramatiker. Præsteviet 1814.</span> »<span class="notelink" id="bibllinkNote0024" onclick="toggle(Note0024);"><span class="bibl">Die Söhne des Thales<span class="textcriticalnote annotation-marker" id="appnotelinkAppC" onclick="toggle(AppC);">†</span> <span class="appnotecontents" id="AppC" style="display: none;">Thales] Thals <em>A</em>. </span></span><sup>[0024]</sup></span><span class="biblcontents" id="Note0024" style="display: none;">Zacharias Werner: Die Söhne des Thales, vol. 1-2, dramatisk digt, 1803-1804.</span>« med hans »<span class="notelink" id="bibllinkNote0025" onclick="toggle(Note0025);"><span class="bibl">Les templiers</span><sup>[0025]</sup></span><span class="biblcontents" id="Note0025" style="display: none;">François Raynouard: Les Templiers, tragedie, 1805.</span>« vil forbauses\n over hvor forskjelligt et og samme Sujet kan opfattes. Ligesaa mystisk og uforstaaelig,\n ligesaa overspændt og phantastisk som den tydske Digter er i Behandlingen af sit Stof,\n ligesaa ordentlig og regelret er den franske med sine reglementerede Alexandrinere, sin\n Konge og sin Dronning, sine fem Akter og sine tre Enheder. Stykket er en Art Proces mellem\n Stat og Kirke, Kongen plaiderer meget ordentligt sin Sag, Tempelherrerne derpaa meget\n ordentligt deres, hvorpaa de blive meget <span class="legacy-page-break"><span class="page-break-mark" id="285">|285|</span></span> ordentligt brændte – ordentligt,\n thi vi see selvfølgelig saa lidt som muligt til det og til hvad der gaaer forud for det,\n og høre det kun meddele i en af de lange Slutningsberetninger, der allerede hos <span class="notelink" id="persNamelinkNoteLVIII" onclick="toggle(NoteLVIII);"><span class="persName">Euripides</span><sup>[LVIII]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteLVIII" style="display: none;"> Euripides (480 f.Kr.-406 f.Kr.): græsk dramatiker (tragedier). </span> indeholde Katastrophen. Og Verseformen er endnu her\n den samme, der blev decreteret af hin Ulykkesstifter <span class="notelink" id="persNamelinkNoteLIX" onclick="toggle(NoteLIX);"><span class="persName">Boileau</span><sup>[LIX]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteLIX" style="display: none;">Nicolas Boileau-Despréaux (1636-1711): fransk forfatter og kritiker. </span>. Sætningens Mening, der halveres af\n Cæsuren, ender med Verset, og Versene ligne hinanden som een Kommenskringle til en\n Skilling ligner en anden Kommenskringle til en Skilling. De have hverken Harmoni eller\n Fart eller Rhytme eller Rim; thi »larmes« og »armes«, »époux« og »coups«, »souffrir« og\n »mourir« ere ikke Rim. Disse Vers ere hvirvelløse Bløddyr og have ogsaa det tilfælles med\n Bløddyrene, at de, hvis man skjærer dem over paa Midten, ikke synes synderlig mindre\n levende for det.</p>\n <p><span class="p-number"></span>Adskillige af de mest fremragende Prosaskribenter have da ogsaa i deres Form en\n fuldstændig Lighed med deres mest forhadte Modstandere. <span class="notelink" id="persNamelinkNoteLX" onclick="toggle(NoteLX);"><span class="persName">Bonalds</span><sup>[LX]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteLX" style="display: none;">Louis de Bonald (1754-1840): fransk politisk skribent og filosof. </span> kolde, demonstrerende Sprogform, hans\n Syge at ville føre Alt tilbage til Formler, hans Prætentioner paa mathematisk sikker\n Bevisførelse skildre ham tydeligt nok som Barn af det samme 18de Aarhundrede, der har\n fostret <span class="notelink" id="persNamelinkNoteLXI" onclick="toggle(NoteLXI);"><span class="persName">Condillac</span><sup>[LXI]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteLXI" style="display: none;">Étienne Bonnot de Condillac (1714-1780): fransk abbé, filosof. </span>, og som Produkt\n af den samme Tidsaand, han vilde bekjæmpe. Forskjellen er kun, at <span class="notelink" id="persNamelinkNoteLXII" onclick="toggle(NoteLXII);"><span class="persName">Condillac</span><sup>[LXII]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteLXII" style="display: none;">Étienne Bonnot de Condillac (1714-1780): fransk abbé, filosof. </span> er ligesaa klar og logisk, som\n <span class="legacy-page-break"><span class="page-break-mark" id="286">|286|</span></span> <span class="notelink" id="persNamelinkNoteLXIII" onclick="toggle(NoteLXIII);"><span class="persName">Bonald</span><sup>[LXIII]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteLXIII" style="display: none;">Louis de Bonald (1754-1840): fransk politisk skribent og filosof. </span> vilkaarlig og inconsequent. Men\n saavel denne Prosa som hin Poesi har et fælles Charaktertræk, der behersker den hele Form,\n nemlig <em>Raisonnementet</em>. Imod denne Hersker er det, at Litteraturen første Gang\n gjør Revolution med <span class="notelink" id="persNamelinkNoteLXIV" onclick="toggle(NoteLXIV);"><span class="persName">Mme de Staëls</span><sup>[LXIV]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteLXIV" style="display: none;">Madame de Staël (1766-1817): fransk forfatter. Født Necker. Egl. Germaine de Staël-Holstein. Gift 1786-1801 med Erik Magnus Staël-Holstein (eller: fransk forfatter. Staël von Holstein).</span>\n Stemningsstil og <span class="notelink" id="persNamelinkNoteLXV" onclick="toggle(NoteLXV);"><span class="persName">Chateaubriands</span><sup>[LXV]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteLXV" style="display: none;">François-René, vicomte de Chateaubriand (1768-1848): fransk forfatter og diplomat. </span> colorerede Prosa. Stemning og Farve, det var de to store\n Landsforviste, som længst havde været borte og først kom tilbage. Og besynderligt nok er\n det ikke blot ved sit Talent, men ved selve sit System, at <span class="notelink" id="persNamelinkNoteLXVI" onclick="toggle(NoteLXVI);"><span class="persName">Chateaubriand</span><sup>[LXVI]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteLXVI" style="display: none;">François-René, vicomte de Chateaubriand (1768-1848): fransk forfatter og diplomat. </span> kommer til at\n staae som en Oprører mod Autoritetsprincipet i Literaturen, det Princip, han netop gjennem\n Litteraturen vilde hævde. Thi siden <span class="notelink" id="persNamelinkNoteLXVII" onclick="toggle(NoteLXVII);"><span class="persName">Ludvig d.\n 14des</span><sup>[LXVII]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteLXVII" style="display: none;"> Ludvig 14. (Louis 14.) (1638-1715): konge af Frankrig fra 1643. Kaldet ”Solkongen” i Versailles, Ludvig den Store.</span> Tid havde Poesien søgt sine Inspirationer i den hedenske Oldtid og den\n hedenske Mythologi, og det var dette Hedenskab, som her var blevet klassisk. Nu derimod\n opfordrede han Digterne til at aabne deres egne og deres Landsmænds Øine og Øren for\n Christendommens ganske modsatte Poesi og kom saaledes <em>paa den religiøse\n Overleverings Vegne i Strid med den litterære Tradition</em>. Han er paa eengang ny\n ved sine litterære Principer og forældet ved sine sociale og politiske Ideer, en Skikkelse\n med Dobbeltaasyn, hos hvem alle de moderne Stemninger bryde frem i poetiske Udtryk under\n en ubevægelig Maske af Respect for alle Fortidens officielle Autoriteter. Det er især ved\n sin Form at han er Roman<span class="legacy-page-break"><span class="page-break-mark" id="287">|287|</span></span>tikeren før Romantiken. Da derfor først <span class="notelink" id="persNamelinkNoteLXVIII" onclick="toggle(NoteLXVIII);"><span class="persName">Lamartine</span><sup>[LXVIII]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteLXVIII" style="display: none;">Alphonse de Lamartine (1790-1869): fransk forfatter, historiker og politiker. </span> saa <span class="notelink" id="persNamelinkNoteLXIX" onclick="toggle(NoteLXIX);"><span class="persName">Hugo</span><sup>[LXIX]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteLXIX" style="display: none;">Victor Hugo (1802-1885): fransk forfatter, lyriker og dramatiker. </span> efter hans Exempel forlade den hedenske Mythologi og optage Stof af den\n christne, staaer Samtiden i nogen Tid uvis overfor dem, ikke sikker paa, om den skal see\n en conservativ eller en regeltrodsende Aand i disse Bestræbelser for at hævde Religionens\n Hellighed ad nye Veie, indtil endelig lidt efter lidt den Spire til en Kuldkastelse af\n Autoritetsprincipet, der laa i det litterære Udgangspunkt, udfolder sig saa kraftigt, at\n den nye Skole skifter Physiognomi.</p>\n <p><span class="p-number"></span>Det er interessant at forfølge Udviklingsstadierne i <span class="notelink" id="persNamelinkNoteLXX" onclick="toggle(NoteLXX);"><span class="persName">Victor\n Hugos</span><sup>[LXX]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteLXX" style="display: none;">Victor Hugo (1802-1885): fransk forfatter, lyriker og dramatiker. </span> forskjellige Fortaler til sine Oder. I den første (af 1822) paa nogle\n faa Linier erklærer den unge Digter, at sand Poesi kun kan bedømmes ud fra de monarchiske\n Ideer og den religiøse Tro. Først det nye Aarhundrede har, mener han, aabenbaret Verden\n den Sandhed, at Poesien beroer <em>ikke paa Ideernes Form, men paa Ideerne selv</em>.\n I anden Udgave (fra samme Aar) udvikler han saa videre, at hvad det gjælder om, er at\n erstatte den hedenske Mythologis forslidte og falske Farver med den christelige Theogonis\n nye og sande Farver. Det gjælder om at lade Oden tale det strenge, trøstende og religiøse\n Sprog, som et gammelt Samfund, der vaklende træder ud af »Atheismens og Anarchiets\n Orgier«, saa høiligt har Behov.</p>\n <p><span class="p-number"></span>Men hvad han især ønsker, det er, at man <span class="legacy-page-break"><span class="page-break-mark" id="288">|288|</span></span> ikke vil tiltroe ham den\n Prætention »<em>at ville bryde en Bane eller skabe en Kunstform</em>.« I Fortalen af\n 1824 gjentages de samme Forsikringer og i høist betegnende Udtryk, men man føler, at den\n unge Digter staaer overfor en Kritik, der mistænksomt følger hans Vei og at Stikordet\n »romantisk« som ensbetydende med Overtræder af Klassicitetens Regler allerede er blevet\n fæstet paa ham. Han er ivrig for at godtgjøre sin litterære Orthodoxi: Hvad man trænger\n til, er ei til Nyhed, men til Sandhed. Denne Trang er det, han vil tilfredsstille. Smagen,\n »der ei er Andet end <em>Autoriteten</em> i Litteraturen«, viser ham imidlertid netop,\n at Værker, der ere sande med Hensyn til Indholdet, ogsaa bør være det med Hensyn til\n Formen. Saaledes kommer han til Fordringen af »<em>Localfarve</em>«, som de klassiske\n Skribenter neppe ganske have fyldestgjort.<sup>*)</sup><span class="realnote"><sup>*\n </sup></span>\n <div class="authorNote"><sup>*) </sup>Smlgn. G. Brandes: »<span class="notelink" id="bibllinkNote0026" onclick="toggle(Note0026);"><span class="bibl">Den franske Æsthetik i vore\n Dage</span><sup>[0026]</sup></span><span class="biblcontents" id="Note0026" style="display: none;">Georg Morris Cohen Brandes: Den franske Æsthetik i vore Dage. En Afhandling om H. Taine, afhandling, 1870.</span>« S. 22, »<span class="notelink" id="bibllinkNote0027" onclick="toggle(Note0027);"><span class="bibl">Kritiker og\n Portraiter</span><sup>[0027]</sup></span><span class="biblcontents" id="Note0027" style="display: none;">Georg Morris Cohen Brandes: Kritiker og Portraiter, anmeldelse og biografi, 1870.</span>« 227.</div> Iøvrigt burde man\n selvfølgelig »<em>religiøst</em>« følge de Regler, der vare paalagte Sproget af\n <span class="notelink" id="persNamelinkNoteLXXI" onclick="toggle(NoteLXXI);"><span class="persName">Boileau</span><sup>[LXXI]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteLXXI" style="display: none;">Nicolas Boileau-Despréaux (1636-1711): fransk forfatter og kritiker. </span>. – Om Digteren lærer han,\n at han bør gaae foran Folkene som en Lyssøile og føre dem <em>tilbage til\n Ordenens</em>, Moralens og Ærens store Principer. Mangelen ved <span class="notelink" id="persNamelinkNoteLXXII" onclick="toggle(NoteLXXII);"><span class="persName">Ludvig »den Stores« </span><sup>[LXXII]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteLXXII" style="display: none;"> Ludvig 14. (Louis 14.) (1638-1715): konge af Frankrig fra 1643. Kaldet ”Solkongen” i Versailles, Ludvig den Store.</span> Aarhundrede er den, at\n Skribenterne da ikke anraabte Christendommen istedenfor de hedenske <span class="legacy-page-break"><span class="page-break-mark" id="289">|289|</span></span> Guder.\n Havde de gjort det, saa vilde, mener han naivt, »de sophistiske Skrifters Triumph« i det\n 18de Aarhundrede have været langt mere vanskelig. Hvad vilde der være bleven af\n Philosophien, ifald Guds Sag var bleven forsvaret af Geniet istedenfor som nu alene af\n Dyden! Han værger sig af alle Kræfter imod Benævnelsen romantisk. Han tilstaaer, at han\n for sin Del »er fuldstændig uvidende om, hvad der forstaaes ved klassisk og romantisk\n Kunstform«, og i Modsætning til alt det Vrøvl, som paa hin Tid blev sagt derom, erklærer\n han den hele Inddeling for tom og meningsløs med disse sunde Ord: »Det er anerkjendt, at\n enhver Litteratur modtager et stærkere eller svagere Præg af det Folks Klima, Sæder og\n Historie, hvis Udtryk det er. <span class="notelink" id="persNamelinkNoteLXXIII" onclick="toggle(NoteLXXIII);"><span class="persName">David</span><sup>[LXXIII]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteLXXIII" style="display: none;">Jacques-Louis David (1748-1825): fransk maler. </span>,\n <span class="notelink" id="persNamelinkNoteLXXIV" onclick="toggle(NoteLXXIV);"><span class="persName">Homer</span><sup>[LXXIV]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteLXXIV" style="display: none;"> Homer (700-tallet f. Kr.): græsk digter. Ifølge traditionen forfatter til de episke digte »Iliaden« og »Odysseen«.</span>, <span class="notelink" id="persNamelinkNoteLXXV" onclick="toggle(NoteLXXV);"><span class="persName">Virgil</span><sup>[LXXV]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteLXXV" style="display: none;"> Vergil (70 f.Kr.-19 f.Kr.): romersk digter. Egl. Publius Vergilius Maro.</span>, <span class="notelink" id="persNamelinkNoteLXXVI" onclick="toggle(NoteLXXVI);"><span class="persName">Tasso</span><sup>[LXXVI]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteLXXVI" style="display: none;">Torquato Tasso (1544-1595): italiensk digter. </span>, <span class="notelink" id="persNamelinkNoteLXXVII" onclick="toggle(NoteLXXVII);"><span class="persName">Milton</span><sup>[LXXVII]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteLXXVII" style="display: none;">John Milton (1608-1674): engelsk forfatter og politisk skribent. </span> og <span class="notelink" id="persNamelinkNoteLXXVIII" onclick="toggle(NoteLXXVIII);"><span class="persName">Corneille</span><sup>[LXXVIII]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteLXXVIII" style="display: none;">Pierre Corneille (1606-1684): fransk digter og dramatiker (tragedier). </span>, disse Mænd, der hver repræsentere en Poesi og et Folk, have intet\n Andet tilfælles end Geniet«, kunne følgelig ikke deles i klassiske og romantiske Aander.\n Han imødegaaer den Ytring, at den litterære Revolution (øiensynligt <span class="notelink" id="persNamelinkNoteLXXIX" onclick="toggle(NoteLXXIX);"><span class="persName">Chateaubriands</span><sup>[LXXIX]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteLXXIX" style="display: none;">François-René, vicomte de Chateaubriand (1768-1848): fransk forfatter og diplomat. </span>) er et Resultat\n af den politiske Revolution. »Den nuværende Litteratur kan tildels være Revolutionens\n Resultat uden derfor at være dens Udtryk. Revolutionens Samfund har havt sin Litteratur,\n <em>hæslig og taabelig som den</em>. Hin Litteratur og hint Samfund ere døde sammen\n og ville ikke mere leve op. <em>Ordenen</em> gjenfødes fra alle Sider i\n Institutionerne, <span class="legacy-page-break"><span class="page-break-mark" id="290">|290|</span></span> den gjenfødes ligeledes i Litteraturen […] Ligesom\n Revolutionen udgik fra Skrifter, saaledes er den nuværende Litteratur <em>det\n anticiperede Udtryk for det religiøse og monarchiske Samfund</em>, der uden Tvivl vil\n opstaae af hine Ruiner.« <span class="notelink" id="persNamelinkNoteLXXX" onclick="toggle(NoteLXXX);"><span class="persName">Hugo</span><sup>[LXXX]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteLXXX" style="display: none;">Victor Hugo (1802-1885): fransk forfatter, lyriker og dramatiker. </span> skuffede sig: hin\n Litteratur var netop det nøiagtige Udtryk for Samtidens Aandsliv, og de litterære\n Reformforsøg, som vakte saa stor Bekymring, i Virkeligheden Forløbere for en litterær\n Omvæltning. Thi de knækkede Troen paa Autoriteten som Autoritet, det vil sige paa\n <span class="notelink" id="persNamelinkNoteLXXXI" onclick="toggle(NoteLXXXI);"><span class="persName">Boileau</span><sup>[LXXXI]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteLXXXI" style="display: none;">Nicolas Boileau-Despréaux (1636-1711): fransk forfatter og kritiker. </span>. Fra det Øieblik af, det\n engang var opdaget, at der var Pletter selv i denne Sol, kunde Tvivlen ikke indskrænkes\n til de faa Punkter, paa hvilke den først beskedent og forsigtigt havde vovet sig frem. Den\n litterære Tradition var et Princip; det var at antage eller at forkaste. I <span class="notelink" id="persNamelinkNoteLXXXII" onclick="toggle(NoteLXXXII);"><span class="persName">Hugos</span><sup>[LXXXII]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteLXXXII" style="display: none;">Victor Hugo (1802-1885): fransk forfatter, lyriker og dramatiker. </span> næstsidste Fortale til Oderne fra 1826 føler man,\n hvorledes hans Reflexion, der bestandig dreier sig om hint Tidens Yndlingsbegreb\n »Ordenen«, er ifærd med at drive ham bort fra de litterære Kyster og ud paa det aabne Hav.\n Han har her opdaget, at Ordenen dog er noget Andet end den Regelmæssighed, der opnaaes ved\n Tugt og Tvang. Med en Sammenligning, der ligger nær for en Yngling, der som han er\n opdraget i Nærheden af <span class="notelink" id="placeNamelinkNotef" onclick="toggle(Notef);"><span class="placeName">Versailles</span><sup>[f]</sup></span><span class="placeNamecontents" id="Notef" style="display: none;">Versailles, by og slot i Frankrig (byen er vokset op omkring slottet Versailles fra 1600-tallet, kongeligt residensslot fra 1682).</span> med <span class="notelink" id="persNamelinkNoteLXXXIII" onclick="toggle(NoteLXXXIII);"><span class="persName">Chateaubriands</span><sup>[LXXXIII]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteLXXXIII" style="display: none;">François-René, vicomte de Chateaubriand (1768-1848): fransk forfatter og diplomat. </span> Skildringer af\n Nordamerikas rige Landskaber som Barnelæsning, tænker han sig Haven i <span class="notelink" id="placeNamelinkNoteg" onclick="toggle(Noteg);"><span class="placeName">Versailles</span><sup>[g]</sup></span><span class="placeNamecontents" id="Noteg" style="display: none;">Versailles, by og slot i Frankrig (byen er vokset op omkring slottet Versailles fra 1600-tallet, kongeligt residensslot fra 1682).</span> med dens i regel<span class="legacy-page-break"><span class="page-break-mark" id="291">|291|</span></span>mæssige Figurer\n udklippede Træer sammen med en Skov i den nye Verden og udbryder: »Vi ville ikke sige:\n Hvor er her Pragten, hvor Storheden eller Skjønheden, men simpelthen: Hvor er\n <em>Ordenen</em> og hvor Uordenen?« Han indseer nu, at Regelmæssigheden kun angaaer\n den ydre Form, men at Ordenen udgaaer fra selve Tingenes Grund og er en Følge af den\n intelligente Fordeling af deres Elementer. »Man er,« siger han,\n »ikke klassisk, fordi man <em>slavisk</em> følger de Spor,\n som Andre have paatrykt Veien.«</p>\n <p><span class="p-number"></span>Skridt for Skridt have vi saaledes fulgt ham ad den Vei, der fører ham henimod Bruddet\n med det litterære Autoritetsprincip. Et Aar endnu, og han ryster Aaget af sig, indvier den\n romantiske Skole i Frankrig og erklærer i dens første Manifest, Fortalen til »<span class="notelink" id="bibllinkNote0028" onclick="toggle(Note0028);"><span class="bibl"><span class="notelink" id="persNamelinkNoteLXXXIV" onclick="toggle(NoteLXXXIV);"><span class="persName">Cromwell</span><sup>[LXXXIV]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteLXXXIV" style="display: none;">Oliver Cromwell (1599-1658): engelsk statsmand. Lord Protector af England, Irland og Skotland 1653-58.</span></span><sup>[0028]</sup></span><span class="biblcontents" id="Note0028" style="display: none;">Victor Hugo: Cromwell, drama, 1827.</span>«, at der gives et ancien régime i Litteraturen\n lige saa fuldt som i Politiken og at det gamle Regimente ligger den unge Slægt som en Mare\n for Brystet. »Det 18de Aarhundredes Slæb strækker sig endnu ind over dette Aarhundrede;\n men skulde vi unge Mænd, som have seet <span class="notelink" id="persNamelinkNoteLXXXV" onclick="toggle(NoteLXXXV);"><span class="persName">Bonaparte</span><sup>[LXXXV]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteLXXXV" style="display: none;"> Napoleon 1. (1769-1821): fransk kejser 1804-1814 og 1815. F. Napoléon Buonaparte. Officer og førstekonsul fra 1799.</span>,\n ikke holde os for gode til at bære dette Slæb?«, og han taler om hin sminkede, pudrede med\n Skjønhedspletter bedækkede Poesi, hin Litteratur med Fiskebensskjørter og Falbelader. Nu\n retter han sine første Kølleslag mod <span class="notelink" id="persNamelinkNoteLXXXVI" onclick="toggle(NoteLXXXVI);"><span class="persName">Boileau</span><sup>[LXXXVI]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteLXXXVI" style="display: none;">Nicolas Boileau-Despréaux (1636-1711): fransk forfatter og kritiker. </span>. I Oderne havde han endnu iagttaget den gamle sproglige Etiquette\n (han betegner <span class="legacy-page-break"><span class="page-break-mark" id="292">|292|</span></span> f. Ex. Conventet med Ordet »Senat«) og kun gjort enkelte\n forsigtige Forsøg paa metrisk Fornyelse af den gamle Form, hvis Hensigt var at gjøre\n Odestilen mindre stiv og tung. Nu gaaer han mere hensynsløst tilværks, som nødvendigt var.\n Hvo veed ikke hvad hin Etiquette vilde sige! Man havde en lille Samling af ædle Udtryk, af\n udkaarne Ord, en Art Elite af Sproget, som ene havde Adgang til Poesien. Man sagde ikke\n Kaarde, men Glavind, ikke Soldat men Kriger, og man omtalte ikke Geværer og Knive, omtrent\n som man i dansk Poesi neppe anerkjender mere end Roser og Lillier, Violer og Bukkar, og\n naar det kommer høit endnu en halv Snees Blomster som Repræsentanter for de utallige\n Plantearter. Følgen heraf var, at Ordforraadet var yderst indskrænket, at der af ædle Rim\n kun gaves nogle Hundrede Par og at de samme Vendinger, der stedse maatte gjentages, trak\n de samme Ideer og Følelser med sig. Den poetiske Rhetorik var omtrent et Sidestykke til\n hvad den geistlige Rhetorik er i vore Dage. Ophøiet kaldte man den høitidelige Tirade, der\n omtalte Tingene saavidt muligt uden nogensinde at nævne dem ved deres rette Navn, og atter\n kun de Ting, der saa lidt som muligt erindrede Mennesket om dets jordiske Natur, om den\n legemlige og kropslige Side af dets Væsen. Komisk var som Følge heraf enhver ligefrem og\n utvetydig Betegnelse af Tingene, <span class="legacy-page-break"><span class="page-break-mark" id="293">|293|</span></span> ifald den forekom i en Kunstform, der\n mentes at have Privilegiet paa den høie Stil. Derfor vakte det samtidig med Romantismens\n første Optræden gjorte Forsøg paa at indføre <span class="notelink" id="persNamelinkNoteLXXXVII" onclick="toggle(NoteLXXXVII);"><span class="persName">Shakspeare</span><sup>[LXXXVII]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteLXXXVII" style="display: none;">William Shakespeare (1564-1616): engelsk digter og dramatiker. </span> i Frankrig saa stor Forfærdelse. Det er bekjendt, at »<span class="notelink" id="bibllinkNote0029" onclick="toggle(Note0029);"><span class="bibl">Othello</span><sup>[0029]</sup></span><span class="biblcontents" id="Note0029" style="display: none;">William Shakespeare: Othello, tragedie, 1603-1604.</span>«, da Stykket i <span class="notelink" id="persNamelinkNoteLXXXVIII" onclick="toggle(NoteLXXXVIII);"><span class="persName">Alfred de Vigny’s</span><sup>[LXXXVIII]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteLXXXVIII" style="display: none;">Alfred de Vigny (1797-1863): fransk greve og forfatter. </span> Oversættelse opførtes paa <span class="notelink" id="placeNamelinkNoteh" onclick="toggle(Noteh);"><span class="placeName">Odéon</span><sup>[h]</sup></span><span class="placeNamecontents" id="Noteh" style="display: none;">theatre-de-lodeon</span>, altsaa for et Studenterpublicum, det\n liberaleste og mindst snerpede i <span class="notelink" id="placeNamelinkNotei" onclick="toggle(Notei);"><span class="placeName">Paris</span><sup>[i]</sup></span><span class="placeNamecontents" id="Notei" style="display: none;">Paris, by i Frankrig.</span>, faldt igjennem,\n fordi Ordet »Lommetørklæde« blev nævnt. Ved Opførelsen af <span class="notelink" id="persNamelinkNoteLXXXIX" onclick="toggle(NoteLXXXIX);"><span class="persName">Lebruns</span><sup>[LXXXIX]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteLXXXIX" style="display: none;">Pierre-Antoine Lebrun (1785-1873): fransk forfatter. </span> »<span class="notelink" id="bibllinkNote0030" onclick="toggle(Note0030);"><span class="bibl">Cid</span><sup>[0030]</sup></span><span class="biblcontents" id="Note0030" style="display: none;">Pierre-Antoine Lebrun: Le Cid d’Andalousie, 1825.</span>« fremkaldte Ordet »chambre« (Sovekammer) en Mishagsmumlen, og <span class="notelink" id="persNamelinkNoteXC" onclick="toggle(NoteXC);"><span class="persName">Mlle Mars</span><sup>[XC]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteXC" style="display: none;">Anne-Françoise-Hippolyte Boutet (1779-1847): fransk skuespiller. Kendt som Mademoiselle Mars.</span> negtede endnu langt senere at overtage <span class="notelink" id="fictionalpersNamelinkNotexci" onclick="toggle(Notexci);"><span class="fictionalpersName">Dona Sol’s</span><sup>[xci]</sup></span><span class="fictionalpersNamecontents" id="Notexci" style="display: none;">Doña Sol (Victor Hugo: Hernani, drama, 1830).</span> Rolle i »<span class="notelink" id="bibllinkNote0031" onclick="toggle(Note0031);"><span class="bibl">Hernani</span><sup>[0031]</sup></span><span class="biblcontents" id="Note0031" style="display: none;">Victor Hugo: Hernani, drama, 1830.</span>«, med mindre enkelte saadanne Ord bleve strøgne. Det var da ikke til at\n undres over, at <span class="notelink" id="persNamelinkNoteXCII" onclick="toggle(NoteXCII);"><span class="persName">Hugo</span><sup>[XCII]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteXCII" style="display: none;">Victor Hugo (1802-1885): fransk forfatter, lyriker og dramatiker. </span> i en Tid, hvor Autoriteten fra\n alle Sider blev støttet og opretholdt, begyndte med at lempe sig efter alle disse Regler,\n ja med at troe paa dem som paa virkelige Love for Poesien og Sproget. Saa begyndte han at\n rokke lidt ved dem, at gaae lidt udenom dem, at betvivle eller omfortolke dem en lille\n Smule dog i dybeste Respect, indtil det ikke mere var ham muligt at overholde dem og han\n kastede dem overende. Med slaaende Ord har han i et af sine Digte,<sup>*)</sup><span class="realnote"><sup>*\n </sup></span>\n <div class="authorNote"><sup>*) </sup>\n <div class="poetry">\n <div class="verse-line">»Je suis le démagogue horrible et débordé</div>\n <div class="verse-line">Et le dévastateur du vieil A B C D,</div>\n <div class="verse-line">Causons, etc.«</div>\n </div>\n </div> som jeg <span class="legacy-page-break"><span class="page-break-mark" id="294">|294|</span></span> desværre nødes til at gjengive høist ufuldkomment i Prosa,\n betegnet den Revolution, han endte med at gjøre:</p>\n <p><span class="p-number"></span>»Ja, jeg er den frygtelige Demagog, den barbariske Ødelægger af den gamle ABC, hvorom Du\n har hørt saa meget Slemt. Da jeg blege og forlæste Barn kom ud af Skolen og første Gang\n aabnede mine Øine for at betragte Naturen og Kunsten, var Sproget et Billede paa\n Monarchiet. Sproget, det var Staten før 89. Der var Adel og simple Folk. Et Ord var Hertug\n og Pair af Frankrig, et andet var Stodder. De skilte sig ad som de Fodgjængere og Ryttere,\n der passere <span class="notelink" id="placeNamelinkNotej" onclick="toggle(Notej);"><span class="placeName">Pont-Neuf</span><sup>[j]</sup></span><span class="placeNamecontents" id="Notej" style="display: none;">Pont Neuf, bro i Paris i Frankrig.</span> i to adskilte Rækker. Ordene\n levede inddelte i Kaster. Nogle, de fine, omgikkes Phædra, Jokaste, Merope, iagttoge\n Decorum og fik Lov til at kjøre til <span class="notelink" id="placeNamelinkNotek" onclick="toggle(Notek);"><span class="placeName">Versailles</span><sup>[k]</sup></span><span class="placeNamecontents" id="Notek" style="display: none;">Versailles, by og slot i Frankrig (byen er vokset op omkring slottet Versailles fra 1600-tallet, kongeligt residensslot fra 1682).</span> i\n Kongens Kareter, andre, Tiggerflokken, Pøbelen, de Simple havde hjemme i Dialekterne, ja\n levede paa Galeierne i Tyvesproget og havde hverken Paryk eller Strømper. – Da kom jeg\n Røver og jeg raabte: Hvorfor skulle de der altid være foran og disse andre altid bagved?\n og af mine Lungers fulde Kraft pustede jeg paa det gamle, ærværdige Akademi, der skjulte\n alle de ængstelige Lignelser under sine Skjørter, og pustede paa Alexandrinernes\n Batailloner, der stode opstillede i Carré, saa at Ord og Vers dandsede mellem hverandre.\n Jeg gav det gamle Lexicon en rød Hue paa og raabte: Intet Ord er <span class="legacy-page-break"><span class="page-break-mark" id="295">|295|</span></span> mere\n Senator, intet Ord er mere borgerligt. Jeg fremkaldte en Storm paa Bunden af Blækhuset og\n blandede Ordenes sorte Flokke med Ideernes hvide Sværme og sagde: Der gives intet Ord,\n hvorpaa Ideen i sin rene Flugt, endnu frisk og fugtig af Himlens Azur, ikke kan dale ned\n og hvile.«</p>\n <p><span class="p-number"></span>Dog endnu er <span class="notelink" id="persNamelinkNoteXCIII" onclick="toggle(NoteXCIII);"><span class="persName">Hugo</span><sup>[XCIII]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteXCIII" style="display: none;">Victor Hugo (1802-1885): fransk forfatter, lyriker og dramatiker. </span>, selv naar han tvivler, ikke saa\n vidt. Han kalder endnu selv sin Poesi for »Cavaleerpoesi« og stempler med dette om den\n engelske Restauration mindende Ord sig selv som Restaurationens priviligerede Digter. Men\n den Umulighed, hvorpaa han strander, er den, at faae den religiøse og den litterære\n Tradition til at dække hinanden. I Balladerne føles det især. <span class="notelink" id="persNamelinkNoteXCIV" onclick="toggle(NoteXCIV);"><span class="persName">Hugo</span><sup>[XCIV]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteXCIV" style="display: none;">Victor Hugo (1802-1885): fransk forfatter, lyriker og dramatiker. </span> fremdrager de gamle Minder fra Middelalderen og Lehnstiden. Hvad kan\n være mere loyalt! Men Litteraturen fra <span class="notelink" id="persNamelinkNoteXCV" onclick="toggle(NoteXCV);"><span class="persName">Ludvig d.\n 14des</span><sup>[XCV]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteXCV" style="display: none;"> Ludvig 14. (Louis 14.) (1638-1715): konge af Frankrig fra 1643. Kaldet ”Solkongen” i Versailles, Ludvig den Store.</span> Tid havde fuldstændig brudt med Middelalderen og dens Minder. Hvad kan\n altsaa være mindre klassisk! En af Balladerne skildrer en Hexedands (»<span class="notelink" id="bibllinkNote0032" onclick="toggle(Note0032);"><span class="bibl">La ronde du\n sabbat</span><sup>[0032]</sup></span><span class="biblcontents" id="Note0032" style="display: none;">Victor Hugo: La ronde du Sabbat, Odes et ballades, ballade, 1828.</span>«), en anden taler om Sylpher og Feer, hele\n de gamle Legenders farverige Overtro lever op, man er ikke langt fra Romantiken. Endelig\n er Tonen i disse Digte ikke klassisk, det er her som i Tydskland og Danmark Folkesangenes\n Visetone, der afløser den fornemme og boglige Stil. Denne Poesi har tilmed et nyt\n <em>nationalt</em> Element (»<span class="notelink" id="bibllinkNote0033" onclick="toggle(Note0033);"><span class="bibl">Le\n géant</span><sup>[0033]</sup></span><span class="biblcontents" id="Note0033" style="display: none;">Victor Hugo: Le géant, Odes et ballades, ballade, 1828.</span>«, »<span class="notelink" id="bibllinkNote0034" onclick="toggle(Note0034);"><span class="bibl">le pas d’armes du roi Jean</span><sup>[0034]</sup></span><span class="biblcontents" id="Note0034" style="display: none;">Victor Hugo: Le pas d’armes du roi Jean, Odes et ballades, ballade, 1828.</span>«), <span class="legacy-page-break"><span class="page-break-mark" id="296">|296|</span></span> den\n vender sig fra Antiken til det gamle <em>Frankrig</em>. Ogsaa med Hensyn til det\n Nationale var <span class="notelink" id="persNamelinkNoteXCVI" onclick="toggle(NoteXCVI);"><span class="persName">Chateaubriand</span><sup>[XCVI]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteXCVI" style="display: none;">François-René, vicomte de Chateaubriand (1768-1848): fransk forfatter og diplomat. </span> den, der havde gaaet i Spidsen, hans Skildringer af de gamle\n Galler i »<span class="notelink" id="bibllinkNote0035" onclick="toggle(Note0035);"><span class="bibl">Martyrerne</span><sup>[0035]</sup></span><span class="biblcontents" id="Note0035" style="display: none;">François-René, vicomte de Chateaubriand: Les martyrs, ou le triomphe de la religion chrétienne, vol. 1-2, epopé (heltedigt), 1809.</span>« vare de første Forsøg i den Art og paavirkede efter <span class="notelink" id="persNamelinkNoteXCVII" onclick="toggle(NoteXCVII);"><span class="persName">Augustin<span class="textcriticalnote annotation-marker" id="appnotelinkAppD" onclick="toggle(AppD);">†</span> <span class="appnotecontents" id="AppD" style="display: none;">Augustin] <em>B SS</em>, Augustins <em>A</em>. </span> Thierry’s</span><sup>[XCVII]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteXCVII" style="display: none;">Augustin Thierry (1795-1856): fransk historiker. </span> egen Tilstaaelse endog den senere Forfatter af »<span class="notelink" id="bibllinkNote0036" onclick="toggle(Note0036);"><span class="bibl">Merovingernes Tidsalders</span><sup>[0036]</sup></span><span class="biblcontents" id="Note0036" style="display: none;">Augustin Thierry: Récits des temps mérovingiens, vol. 1-2, historie, 1840.</span>«, men selv\n dette Element, det hjemlige, var nyt og fremmed i fransk Poesi og maatte staae som oprørsk\n mod Traditionen. Snart blev med det gammelfranske Indhold alle de gammelfranske Versformer\n fornyede. Atter her havde <span class="notelink" id="persNamelinkNoteXCVIII" onclick="toggle(NoteXCVIII);"><span class="persName">Chateaubriand</span><sup>[XCVIII]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteXCVIII" style="display: none;">François-René, vicomte de Chateaubriand (1768-1848): fransk forfatter og diplomat. </span> gjort Begyndelsen med den henrivende yndige Sang:</p>\n <p><span class="p-number"></span>\n <div class="poetry">\n <div class="verse-line"> Combien j’ai douce souvenance</div>\n <div class="verse-line">Du joli lieu de ma naissance!</div>\n </div>\n </p>\n <p><span class="p-number"></span>der da ogsaa blev sunget over den Grav, han havde ladet sig hule i Granitklippen ved\n <span class="notelink" id="placeNamelinkNotel" onclick="toggle(Notel);"><span class="placeName">St-Malo</span><sup>[l]</sup></span><span class="placeNamecontents" id="Notel" style="display: none;">Saint-Malo, by og kommune i Frankrig.</span> ude imod Havet, den Dag da han blev\n bragt derhen som Lig. Og paa eengang klinge Tonerne fra <span class="notelink" id="persNamelinkNoteXCIX" onclick="toggle(NoteXCIX);"><span class="persName">Ronsards</span><sup>[XCIX]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteXCIX" style="display: none;">Pierre de Ronsard (1524-1585): fransk lyriker. Førstemand i kredsen la Pléiade.</span> og Pleiadens Tid igjen hos <span class="notelink" id="persNamelinkNoteC" onclick="toggle(NoteC);"><span class="persName">de\n Vigny</span><sup>[C]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteC" style="display: none;">Alfred de Vigny (1797-1863): fransk greve og forfatter. </span>, hos Brødrene Deschamps, hos <span class="notelink" id="persNamelinkNoteCI" onclick="toggle(NoteCI);"><span class="persName">Sainte-Beuve</span><sup>[CI]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteCI" style="display: none;">Charles-Augustin Sainte-Beuve (1804-1869): fransk kritiker og forfatter. </span> og hos <span class="notelink" id="persNamelinkNoteCII" onclick="toggle(NoteCII);"><span class="persName">Hugo</span><sup>[CII]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteCII" style="display: none;">Victor Hugo (1802-1885): fransk forfatter, lyriker og dramatiker. </span>. I Mai 1828 har <span class="notelink" id="persNamelinkNoteCIII" onclick="toggle(NoteCIII);"><span class="persName">de\n Vigny</span><sup>[CIII]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteCIII" style="display: none;">Alfred de Vigny (1797-1863): fransk greve og forfatter. </span> i »<span class="notelink" id="bibllinkNote0037" onclick="toggle(Note0037);"><span class="bibl">Madame de Soubise</span><sup>[0037]</sup></span><span class="biblcontents" id="Note0037" style="display: none;">Alfred de Vigny: Madame de Soubise, Poèmes, digt, 1829.</span>« skrevet\n Stropher som denne:</p>\n <p><span class="p-number"></span>\n <div class="poetry">\n <div class="verse-line">La voyez-vous croître,</div>\n <div class="verse-line">La tour du vieux cloître?</div>\n <div class="verse-line">Et le grand mur noir</div>\n <div class="verse-line">Du royal manoir? </div>\n <div class="verse-line"><span class="legacy-page-break"><span class="page-break-mark" id="297">|297|</span></span>Entrons dans le <span class="notelink" id="placeNamelinkNotem" onclick="toggle(Notem);"><span class="placeName">Louvre</span><sup>[m]</sup></span><span class="placeNamecontents" id="Notem" style="display: none;">Louvre, museum, Paris og palads i Frankrig.</span>.</div>\n <div class="verse-line">Vous tremblez, je croi,</div>\n <div class="verse-line">Au son du beffroi?</div>\n <div class="verse-line">La fenêtre s’ouvre,</div>\n <div class="verse-line">Saluez le roi.</div>\n </div>\n </p>\n <p><span class="p-number"></span>I Juni 1828 overbyder <span class="notelink" id="persNamelinkNoteCIV" onclick="toggle(NoteCIV);"><span class="persName">Hugo</span><sup>[CIV]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteCIV" style="display: none;">Victor Hugo (1802-1885): fransk forfatter, lyriker og dramatiker. </span> ham med de mesterlige\n Vers i »<span class="notelink" id="bibllinkNote0038" onclick="toggle(Note0038);"><span class="bibl">Kong Johans Turnering</span><sup>[0038]</sup></span><span class="biblcontents" id="Note0038" style="display: none;">Victor Hugo: Le pas d’armes du roi Jean, Odes et ballades, ballade, 1828.</span>«:</p>\n <p><span class="p-number"></span>\n <div class="poetry">\n <div class="verse-line">Cette ville</div>\n <div class="verse-line">Aux longs cris,</div>\n <div class="verse-line">Qui profile</div>\n <div class="verse-line">Son front gris,</div>\n <div class="verse-line">Des toits frêles,</div>\n <div class="verse-line">Cent tourelles,</div>\n <div class="verse-line">Clochers grêles,</div>\n <div class="verse-line">C’est <span class="notelink" id="placeNamelinkNoten" onclick="toggle(Noten);"><span class="placeName">Paris</span><sup>[n]</sup></span><span class="placeNamecontents" id="Noten" style="display: none;">Paris, by i Frankrig.</span>!</div>\n </div>\n </p>\n <p><span class="p-number"></span>Hvilken Kunstform! hvilken malerisk Klarhed, hvilken Korthed og Kraft! Alexandrinerne\n forsvinde langt borte i Horizonten. Endnu et Skridt, og »Orientalernes« Farvepragt\n udbreder sig for vort Øie.</p>\n <p><span class="p-number"></span>Fra det Øieblik af, den religiøse og monarchiske Tradition paany blev indpodet\n Litteraturen, syntes Autoritetsprincipet at have faaet en stor og væsentlig Undsætning.\n Men snart viste det sig, at den christelige Tradition ikke kunde trives sammen med den\n litterære. Den udviklede sig indenfor den og under dens Vinger, ligesom i dens Skjød: men\n snart staaer den som et oppositionelt Princip, og Autoritetsprincipet i den litterære Form\n bliver ved Consequentsens Magt <span class="legacy-page-break"><span class="page-break-mark" id="298">|298|</span></span> trængt tilside, ja sprængt af den nye Aand,\n der kun syntes at ville hævde det reelle, det vil sige det religiøst-politiske Autoritetsprincip<span class="textcriticalnote annotation-marker" id="appnotelinkAppE" onclick="toggle(AppE);">†</span> <span class="appnotecontents" id="AppE" style="display: none;">Autoritetsprincip] Autoritetsprinçip <em>A</em>. </span>.</p>\n <p><span class="p-number"></span>Vi have tilbage at see, hvorledes Autoriteten som reelt Princip kom til at dele Skjæbne\n med Autoritetsprincipet som formelt og litterært.<sup>*)</sup><span class="realnote"><sup>*\n </sup></span>\n <div class="authorNote"><sup>*) </sup><span class="notelink" id="persNamelinkNoteCV" onclick="toggle(NoteCV);"><span class="persName">Victor Hugo</span><sup>[CV]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteCV" style="display: none;">Victor Hugo (1802-1885): fransk forfatter, lyriker og dramatiker. </span>: »<span class="notelink" id="bibllinkNote0039" onclick="toggle(Note0039);"><span class="bibl">Odes et Ballades</span><sup>[0039]</sup></span><span class="biblcontents" id="Note0039" style="display: none;">Victor Hugo: Odes et ballades, digtsamling, 1828.</span>«. »<span class="notelink" id="bibllinkNote0040" onclick="toggle(Note0040);"><span class="bibl">Cromwell</span><sup>[0040]</sup></span><span class="biblcontents" id="Note0040" style="display: none;">Victor Hugo: Cromwell, drama, 1827.</span>«. – <span class="notelink" id="persNamelinkNoteCVI" onclick="toggle(NoteCVI);"><span class="persName">A. de Vigny</span><sup>[CVI]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteCVI" style="display: none;">Alfred de Vigny (1797-1863): fransk greve og forfatter. </span>: »<span class="notelink" id="bibllinkNote0041" onclick="toggle(Note0041);"><span class="bibl">Poésies\n complètes</span><sup>[0041]</sup></span><span class="biblcontents" id="Note0041" style="display: none;">Alfred de Vigny: Poésies complètes, digtsamling, 1841.</span>«. – Émile Deschamps: »<span class="notelink" id="bibllinkNote0042" onclick="toggle(Note0042);"><span class="bibl">Poésies</span><sup>[0042]</sup></span><span class="biblcontents" id="Note0042" style="display: none;">Antoine Francois (Antony) Deschamps, Émile Deschamps: Poésies, digtsamling, 1841.</span>«. – Antoni\n Deschamps: »<span class="notelink" id="bibllinkNote0043" onclick="toggle(Note0043);"><span class="bibl">Poésies</span><sup>[0043]</sup></span><span class="biblcontents" id="Note0043" style="display: none;">Antoine Francois (Antony) Deschamps, Émile Deschamps: Poésies, digtsamling, 1841.</span>«. – <span class="notelink" id="persNamelinkNoteCVII" onclick="toggle(NoteCVII);"><span class="persName">Raynouard</span><sup>[CVII]</sup></span><span class="persNamecontents" id="NoteCVII" style="display: none;">François Raynouard (1761-1836): fransk forfatter og litteraturhistoriker. </span>: »<span class="notelink" id="bibllinkNote0044" onclick="toggle(Note0044);"><span class="bibl">Les\n templiers</span><sup>[0044]</sup></span><span class="biblcontents" id="Note0044" style="display: none;">François Raynouard: Les Templiers, tragedie, 1805.</span>«.</div>\n </p>\n</results>', 'title_of_current_document': 'Reactionen i Frankrig (1874)', 'breadcrumb': ['Reactionen i Frankrig (1874)'], 'titles': '<?xml version="1.0" ?><exception><path>/db/apps/brandes/xqueries/list_titles.xquery</path><message>exerr:ERROR expected a single value for order expression $opslag/descendant::tei:title ; found: 4</message></exception>', 'document_id': 'brandes_hs3_1874.xml', 'document_id_without_xml': 'brandes_hs3_1874', 'chapters_of_document': [{'name': 'Titelblad', 'header_no': 0, 'no': 'titelblad'}, {'name': 'Motto', 'header_no': 0, 'no': 'motto'}, {'name': 'Reaktionen i Frankrig', 'no': '1'}, {'name': 'Indledning', 'no': '2'}, {'name': '1. Revolutionen', 'no': '2/1'}, {'name': '2. Konkordatet', 'no': '2/2'}, {'name': '3. Autoritetsprincippet', 'no': '2/3'}, {'name': '4. Traditionen i religion, stat og familie', 'no': '2/4'}, {'name': '5. En pilgrim og hans serafiske epopé', 'no': '2/5'}, {'name': '6. En profetinde og hendes hellige værk', 'no': '2/6'}, {'name': '7. Lyrik og erotik', 'no': '2/7'}, {'name': '8. Det formelle autoritetsprincips opløsning', 'no': '2/8'}, {'name': '9. Det reelle autoritetsprincips opløsning', 'no': '2/9'}], 'chapters_and_sections_of_document': {'chapters_of_document': [{'name': 'Titelblad', 'header_no': 0, 'no': 'titelblad'}, {'name': 'Motto', 'header_no': 0, 'no': 'motto'}, {'name': 'Reaktionen i Frankrig', 'no': '1'}, {'name': 'Indledning', 'no': '2'}, {'name': '1. Revolutionen', 'no': '2/1'}, {'name': '2. Konkordatet', 'no': '2/2'}, {'name': '3. Autoritetsprincippet', 'no': '2/3'}, {'name': '4. Traditionen i religion, stat og familie', 'no': '2/4'}, {'name': '5. En pilgrim og hans serafiske epopé', 'no': '2/5'}, {'name': '6. En profetinde og hendes hellige værk', 'no': '2/6'}, {'name': '7. Lyrik og erotik', 'no': '2/7'}, {'name': '8. Det formelle autoritetsprincips opløsning', 'no': '2/8'}, {'name': '9. Det reelle autoritetsprincips opløsning', 'no': '2/9'}], 'page_is_available': True}, 'sections_of_chapter': [{'no': '1', 'section': '1. Revolutionen'}, {'no': '2', 'section': 'I.'}, {'no': '3', 'section': '2. Konkordatet'}, {'no': '4', 'section': 'II.'}, {'no': '5', 'section': '3. Autoritetsprincippet'}, {'no': '6', 'section': 'III.'}, {'no': '7', 'section': '4. Traditionen i religion, stat og familie'}, {'no': '8', 'section': 'IV.'}, {'no': '9', 'section': '5. En pilgrim og hans serafiske epopé'}, {'no': '10', 'section': 'V.'}, {'no': '11', 'section': '6. En profetinde og hendes hellige værk'}, {'no': '12', 'section': 'VI.'}, {'no': '13', 'section': '7. Lyrik og erotik'}, {'no': '14', 'section': 'VII.'}, {'no': '15', 'section': '8. Det formelle autoritetsprincips opløsning'}, {'no': '16', 'section': 'VIII.'}, {'no': '17', 'section': '9. Det reelle autoritetsprincips opløsning'}, {'no': '18', 'section': 'IX.'}], 'sections_of_previous_chapter': [], 'is_last_section': False, 'is_last_chapter': True, 'no_of_chapters': 13, 'current_chapter': 2, 'current_named_chapter': 2, 'current_section': 8, 'current_section_and_chapter': '2/8', 'previous_chapter_name': 'Reaktionen i Frankrig', 'next_chapter_name': '', 'previous_section_name': '7. Lyrik og erotik', 'next_section_name': '9. Det reelle autoritetsprincips opløsning', 'last_section_in_previous_chapter': 0, 'last_section_in_previous_chapter_name': '', 'titles_for_authors': [], 'page_is_available': True, 'id_of_title': {}, 'menu_by_not_cookie': None, 'html': None, 'title': 'Reactionen i Frankrig (1874)', 'note_list': [], 'notes_not_found': 0, 'variants_list': [], 'variants_not_found': 0, 'locale_name': 'da', 'search_string': '', 'next_chapter': 'Næste kapitel', 'previous_chapter': 'Forrige kapitel', 'next_section': 'Næste afsnit', 'previous_section': 'Forrige afsnit', 'no_title': '(uden titel)', 'get_location': <function smn_view.<locals>.get_location at 0x7fdb445396a8>} |